Gør alt til Guds ære
1 Hvor er det forfriskende at være sammen med vore brødre og søstre ved møderne, ved kreds- og områdestævnerne og når vi følges ad i tjenesten. (1 Kor. 16:17, 18) Vi nyder også hinandens samvær når vi har gæster. Derved kan vi vise gæstfrihed og være til opmuntring for hinanden. (Rom. 12:13; 1 Pet. 4:9) Med hensyn til receptioner ved bryllupper må vi huske den gode vejledning i Vagttårnet for 15. juli 1984.
2 Sammenkomster under ordnede forhold: Hvad enten vi „spiser eller drikker eller gør noget andet“, må vi gøre alt „til Guds ære“. (1 Kor. 10:31-33) Nogle undlader at følge denne vejledning, og selskabelige sammenkomster der er for store til at man kan føre passende tilsyn med de forsamlede, giver ofte anledning til problemer. I nogle tilfælde er hundrede gæster eller flere blevet inviteret til en overdådig fest med verdslig underholdning. Nogle gange er gæsterne blevet bedt om at betale entré eller andet. Sådanne sammenkomster minder om verdslige fester og er ikke i harmoni med bibelske principper. — Rom. 13:13, 14; Ef. 5:15-20.
3 Vi har fået rapporter om at forkyndere i større grupper samles i lejede bygninger hvor de udsættes for usund, verdslig underholdning, og hvor der ikke føres passende tilsyn. Lignende aktiviteter, annonceret som en „JV-weekend“, har været arrangeret. Dette har ført til problemer. Optøjer, overdreven indtagelse af alkohol, og endda umoralitet har nogle gange skæmmet disse sammenkomster. (Ef. 5:3, 4) Sådanne fester ærer bestemt ikke Jehova. De bringer snarere skam over menigheden og får andre til at snuble. — 1 Kor. 10:23, 24, 29.
4 Kristne tilskyndes til at vise gæstfrihed, men hovedvægten bør lægges på den gensidige åndelige opmuntring. (Rom. 1:11, 12) Små sammenkomster er som regel bedst. I Organiseret til at fuldføre vor tjeneste siges der på side 131: „Somme tider kan flere familier blive inviteret sammen for at nyde et kristent samvær. . . . De der er værter ved sådanne lejligheder bør naturligvis føle et personligt ansvar for det der foregår. Med dette i tanke har forstandige kristne set det fornuftige i at begrænse størrelsen og varigheden af sådanne sammenkomster.“ Jesus viste at der ikke er brug for mange ydre ting når formålet er at opmuntre vore venner åndeligt. — Luk. 10:40-42.
5 Det er godt at vise gæstfrihed over for medkristne. Man må imidlertid sikre sig at sammenkomsten ikke bliver større end at man kan tage det fulde ansvar for hvad der sker. — Se Vagttårnet for 15. august 1992, side 17-20.
6 Jehova har velsignet os med et brodersamfund som skænker os forfriskende opmuntring der motiverer os til fortsat at gøre gode gerninger. (Matt. 5:16; 1 Pet. 2:12) Ved at vise beskedenhed og rimelighed når det gælder selskabelighed kan vi altid ære vor Gud og være til opbyggelse for andre. — Rom. 15:2.