Er udstødelse en kærlig foranstaltning?

„HELLIG, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige.“ (Åbenbaringen 4:8) I overensstemmelse med denne beskrivelse er Jehova ophav til de hellige normer. Disse retningslinjer er omtalt i „de hellige skrifter“, og kristne er forpligtede til at følge dem. De må undgå alt hvad der er urent i Jehovas øjne. — 2 Timoteus 3:15; Esajas 52:11.

Bibelen giver denne tydelige befaling: „I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ (1 Peter 1:15, 16) Lige siden den kristne menigheds oprettelse for 1900 år siden, har sande kristne kæmpet en hård kamp for at beskytte den mod åndelig og moralsk urenhed. — Judas 3.

Hvorfor beskyttelse er nødvendig

Alle Guds tjenere står over for den vanskelige opgave at skulle bevare sig rene i moralsk og åndelig henseende. For at kunne gøre dét må de modstå tre magtfulde fjender — Satan, Satans verden og deres egne syndige kødelige tilbøjeligheder. (Romerne 5:12; 2 Korinther 2:11; 1 Johannes 5:19) Satans verden vil prøve at lokke os til umoralitet, vil friste os til at tillægge os dens levevis, og vil tilbyde os materiel velstand, berømmelse, position, anseelse og magt. Men de der er besluttede på at følge den sande tro modstår Satans tilbud og forbliver ’uplettede af verden’. Hvorfor? Fordi de ønsker fortsat at modtage den beskyttende og kærlige omsorg i Jehovas rene organisation. — Jakob 1:27; 1 Johannes 2:15-17.

Jehova har sørget for hjælp til enhver i den kristne menighed som bukker under for Satans fristelser på grund af menneskelig svaghed. Åndeligt kvalificerede ældste er blevet udnævnt til at beskytte menigheden. De vil kærligt hjælpe dem der angrer deres synder og ønsker at foretage de nødvendige forandringer, til at komme åndeligt på fode igen. En kristen som har begået et fejltrin bør tålmodigt hjælpes til at vende om og ændre det forkerte. — Galaterne 6:1, 2; Jakob 5:13-16.

Hvorfor udstødelse er en kærlig foranstaltning

Døbte tjenere for Jehova som bevidst har valgt at trodse Guds vilje og som nægter at ændre sind, viser at de har forhærdet sig. De hører derfor ikke hjemme i det kristne fællesskab. (Jævnfør Første Johannesbrev 2:19.) De kan ikke få lov til at forblive i den rene kristne menighed og derved besmitte den. De må udelukkes.

Rigtigheden i at udstøde eller bortvise dem der øver onde handlinger kan illustreres med følgende situation: På grund af det stigende antal overfald og voldsforbrydelser som skoleelever [i Canada] er udsat for, har nogle skoler vedtaget at „elever som bruger våben eller truer med at bruge våben, bortvises for livstid,“ skriver Torontoavisen The Globe and Mail. Dette gøres for at beskytte de elever som ønsker at modtage undervisning uden samtidig at blive voldsofre.

Hvordan kan man sige at det er kærligt at udstøde en overtræder der ikke angrer? For det første er det et udtryk for kærlighed til Jehova og hans veje. (Salme 97:10) For det andet er det kærligt over for dem der følger en retfærdig kurs at man fra deres midte fjerner en som kunne øve en dårlig indflydelse. Samtidig værner man om menighedens renhed. (1 Korinther 5:1-13) Hvis umoralitet eller åndelig urenhed blev tilladt i menigheden, ville den blive besmittet og være uegnet til hellig tjeneste for Jehova, som er hellig. En udstødelse kan desuden hjælpe overtræderen til at se alvoren i hans urette adfærd, få ham til at ændre sind og gøre de nødvendige forandringer, hvorefter han kan blive genoptaget i menigheden.

Virkningen på andre

Når et medlem af menigheden begår en alvorlig synd, som for eksempel ægteskabsbrud, glæder han ikke Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) Det er tydeligt at kristne som bukker under for umoralitet ikke har tænkt som Josef da Potifars hustru prøvede at få ham til at ligge hos hende. Josefs reaktion var: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ (1 Mosebog 39:6-12) Josef respekterede Jehovas hellige normer og flygtede fra stedet. En ægteskabsbryder, derimod, nærer ikke så stor kærlighed til Gud at han vil afholde sig fra at tilfredsstille sit kødelige begær. — Galaterne 5:19-21.

En døbt kristen som overtræder Guds bud, bekymrer sig ikke om den skade og smerte han påfører sine troende slægtninge. Denne følelsesmæssige belastning er vanskelig at klare. Efter at en kristen kvinde havde opdaget at hendes søn begik umoralitet, skriver hun: „Meget få, om overhovedet nogen, af brødrene og søstrene lader til at forstå hvor sårede og nedtrykte vi er . . . Vi er dybt ulykkelige.“ Hele familiens gode omdømme kan blive draget i tvivl. Trofaste familiemedlemmer kan blive tynget af skyldfølelse og depression. Overtræderens urette adfærd volder familien stor hjertesorg.

Kærlig hjælp til den udstødtes familie

I trofaste kristne familier hvor en er blevet udstødt, må resten af familien huske at udstødelsen er en både kærlig og beskyttende foranstaltning. Der vil blive gjort alt hvad man kan for at hjælpe overtræderen. Men hvis han viser sig at være ulydig mod Gud og hårdnakket nægter at ændre sind, må man beskytte menigheden og har ikke anden mulighed end at følge vejledningen i Guds ord: „Fjern det onde menneske fra jer selv.“ (1 Korinther 5:13) Et Jehovas vidne har sagt: „Udstødelse har at gøre med loyalitet mod Jehova.“

Det forvolder familien stor smerte når én bliver udstødt. De udnævnte ældste må derfor gøre deres yderste for at opmuntre familien åndeligt. (1 Thessaloniker 5:14) Ældste kan bede for dem og sammen med dem. Det er ofte muligt at aflægge disse trofaste kristne et besøg og sammen drøfte opbyggende tanker fra Bibelen. Både før og efter de kristne møder må hjordens hyrder benytte enhver lejlighed til at styrke disse dyrebare trosfæller åndeligt. De kan også følges med dem i forkyndelsen og derigennem opmuntre dem. (Romerne 1:11, 12) Åndelige hyrder må vise disse trofaste tjenere for Jehova den kærlighed og opmærksomhed de fortjener. — 1 Thessaloniker 2:7, 8.

At én i familien har valgt at følge en syndig kurs, er ingen undskyldning for at ignorere den del af familien som er forblevet trofast mod Jehova. Israels onde kong Saul blev forkastet af Gud, men David lod ikke dette få indflydelse på sin hengivenhed for Sauls søn Jonatan. Faktisk fik David og Jonatan et meget nært venskab. (1 Samuel 15:22, 23; 18:1-3; 20:41) Alle i menigheden må derfor i kærlighed støtte kristne som har slægtninge der synder mod Jehova.

Det vil være meget ukærligt at ignorere sådanne trofaste kristne eller behandle dem uvenligt. Loyale familiemedlemmer har et særligt behov for opmuntring. De føler sig måske ensomme og synes at deres situation er meget vanskelig. I sådanne tilfælde kan man måske hjælpe dem ved at telefonere og udtrykke sin medfølelse med nogle åndeligt opbyggende tanker eller ved at fortælle en god oplevelse. Hvis det er den udstødte som tager telefonen kan man blot bede om at komme til at tale med den kristne slægtning. Man kan også invitere den udstødtes familie hjem til en sammenkomst eller et måltid. Hvis man mødes når man er på indkøb, kan man benytte lejligheden til at få en positiv samtale med dem. Husk at loyale kristne der har udstødte slægtninge, stadig er en del af Jehovas rene organisation. De kunne nemt føle sig isolerede og blive nedtrykte. Vær derfor opmærksom på at vise dem kærlighed. Fortsæt med at gøre godt ’mod alle dem der er beslægtede med os i troen’. — Galaterne 6:10.

Værdsæt Jehovas foranstaltning

Vi kan være taknemmelige for at Jehova Gud er oprigtigt interesseret i hver enkelt af sine tilbedere i den verdensomspændende familie. Gennem sin organisation har han kærligt tilvejebragt en ordning der kan hjælpe os til at forblive på retfærdighedens vej. Selv om et familiemedlem vælger at øve synd og må udstødes af menigheden, er der mulighed for at vedkommende kan vende tilbage hvis der vises ægte anger. Dette understreges af følgende eksempel:

Ældste prøvede at hjælpe en kvinde vi kan kalde Anna; men hun fortsatte med at ryge, drikke og tage stoffer. Hun ville ikke ændre sind og vende om og kunne derfor ikke blive i menigheden. Snart begyndte Anna imidlertid at savne det kærlige fællesskab i Jehovas rene menighed og bad til Gud om hjælp. Hun indrømmer at hun ikke til fulde havde værdsat den omsorg de ældste viser dem som er kommet på afveje. Anna begyndte igen at overvære møderne, og det førte til sindsændring. Derefter blev hun genoptaget i den kærlige og beskyttende menighed. Anna følger igen Jehovas høje moralnormer. Hun er taknemmelig for den kærlighed de ældste har vist hende, og siger: „I kan ikke forestille jeg hvor stor en hjælp de kristne publikationer har været for mig. Jehova sørger på bedste måde for at dække vore behov.“

Ja, Gud har sørget for at de der er blevet udstødt og som senere ændrer sind, kan komme tilbage til menigheden. Vi har samtidig fået bekræftet at udstødelse er en kærlig foranstaltning. Men det er langt bedre at undgå denne sørgelige erfaring ved altid at holde sig på vor hellige Guds retfærdige veje. Måtte vi altid være taknemmelige for den forret det er at lovprise Jehova som en del af hans rene, kærlige og beskyttende organisation.

[Illustration på side 26]

Lægger du kærlighed for dagen over for trofaste slægtninge til udstødte i menigheden?