Kapitel 21
„De er ikke en del af verden“
1. (a) Hvilken bøn bad Jesus angående sine disciple aftenen før han døde? (b) Hvorfor var det så vigtigt at de ’ikke var en del af verden’?
AFTENEN før Jesus blev pælfæstet, bad han inderligt for sine disciple. Idet han vidste at de ville blive udsat for et vældigt pres fra Satans side, sagde han til sin Fader: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:15, 16) Hvorfor er det så vigtigt at holde sig adskilt fra verden? Fordi Satan er dens hersker. De der er en del af verden er underlagt hans herredømme. (Joh. 14:30; 1 Joh. 5:19) I betragtning af dette er det afgørende at hver eneste kristen forstår hvad det vil sige ’ikke at være en del af verden’. Hvad indebar det i Jesu tilfælde?
2. På hvilken måde viste Jesus at han ’ikke var en del af verden’?
2 Jesus isolerede sig ikke fra andre mennesker. At han ’ikke var en del af verden’ betød ikke at han manglede kærlighed til andre. Tværtimod gik han fra by til by og forkyndte den gode nyhed om Guds rige for dem. Han helbredte syge, gav blinde synet igen, oprejste døde, ja gav sit eget liv til gavn for menneskeheden. Men han elskede ikke folks ugudelige indstilling og deres onde gerninger. Han holdt ikke af verdens ånd. Han advarede mod umoralske ønsker, en materialistisk livsform og en selvisk higen efter personlig anseelse. (Matt. 5:27, 28; 6:19-21; Luk. 12:15-21; 20:46, 47) I stedet for at leve ligesom de mennesker der havde fjernet sig fra Gud, vandrede Jesus på Jehovas veje. (Joh. 8:28, 29) Og skønt han var jøde, tog han ikke parti i politiske stridigheder angående jøderne og romerriget.
„Mit rige er ikke en del af denne verden“
3. (a) Hvilken anklage rettede de jødiske religiøse ledere mod Jesus over for Pilatus, og hvorfor? (b) Hvoraf fremgår det at Jesus ikke var interesseret i at blive jordisk konge?
3 Jødernes religiøse ledere anklagede imidlertid Jesus for at undergrave de nationale interesser. De lod ham arrestere og føre til Pontius Pilatus, den romerske landshøvding. Hvad der i virkeligheden bekymrede dem, var at Jesu lære afslørede deres hykleri. Men for at få landshøvdingen til at gribe ind, fremførte de denne anklage: „Vi har fundet at denne mand forleder vor nation til oprør og forbyder betaling af skatter til kejseren og siger at han selv er Kristus, en konge.“ (Luk. 23:2) Sandheden var at Jesus, da folket et år forinden havde ønsket at gøre ham til konge, havde afslået tilbudet. (Joh. 6:15) Han vidste at han skulle være himmelsk konge og at tiden til dette endnu ikke var kommet, og han vidste at han ikke skulle indsættes på tronen af folket ved en demokratisk handling, men af Jehova Gud.
4. Hvad viste kendsgerningerne angående Jesu indstilling til „betaling af skatter til kejseren“?
4 Hvad betaling af skatter angår, havde farisæerne, kun tre dage før Jesus blev arresteret, forsøgt at få ham til at sige noget de bagefter kunne anklage ham for. Men som svar på deres underfundige spørgsmål havde Jesus sagt: „Vis mig en denar [en romersk mønt]. Hvis billede og indskrift har den?“ Da de sagde: „Kejserens,“ svarede han: „Så tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Luk. 20:20-25.
5. (a) Hvad belærte Jesus sine disciple om da han blev arresteret? (b) Hvordan forklarede han Pilatus grunden til at han havde handlet som han gjorde?
5 En hændelse ved selve Jesu arrestation viste at han ikke tilskyndede til oprør imod Rom og at han heller ikke ønskede at hans disciple skulle gøre det. En skare romerske soldater og jøder som var bevæbnede med sværd og køller kom for at pågribe Jesus. (Joh. 18:3, 12; Mark. 14:43) Da apostelen Peter så dette, trak han sit sværd og ramte en af mændene og huggede hans højre øre af. Men Jesus satte Peter i rette idet han sagde: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Matt. 26:51, 52) Den følgende morgen, da Jesus var fremstillet for Pilatus, forklarede han grunden til sin handling med disse ord: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ — Joh. 18:36.
6. Hvad blev resultatet af dette forhør?
6 Efter at Pilatus havde overvejet vidnesbyrdene erklærede han at anklagerne mod Jesus var grundløse. Alligevel bøjede han sig for hobens krav og lod Jesus pælfæste. — Luk. 23:13-15; Joh. 19:12-16.
Disciplene fulgte deres herres eksempel
7. Hvordan viste de første kristne at de undgik verdens ånd men at de nærede kærlighed til mennesker?
7 Urkristendommens historie, sådan som den fremstilles både i Bibelen og i andre historiske værker, viser at Jesu disciple forstod hvad det indebar for dem ’ikke at være en del af verden’. De bestræbte sig for at undgå verdens ånd. Fordi de afskyede den voldsprægede og umoralske underholdning i de romerske arenaer og teatre, blev de hånet for at nære had til menneskeslægten. Men så langt fra at hade deres medmennesker, ofrede de sig villigt for at hjælpe andre til at få gavn af Guds kærlige frelsesforanstaltning.
8. (a) Hvad blev disse første disciple udsat for fordi de ’ikke var en del af verden’? (b) Men hvordan så de alligevel på de politiske herskere og på dét at betale skat, og hvorfor?
8 Ligesom deres Herre blev de udsat for streng forfølgelse, ofte fra fejlunderrettede øvrighedspersoners side. (Joh. 15:18-20) Omkring år 56 skrev apostelen Paulus imidlertid til sine medkristne i Rom og forstærkede den vejledning Jesus havde givet. Paulus tilskyndede dem til at „underordne sig under de højere myndigheder“, de politiske herskere, „for der er ingen myndighed uden af Gud“. Ikke sådan at forstå at Jehova indsætter de verdslige regeringer; men de styrer med hans tilladelse. Paulus forklarede at de „af Gud [er] anbragt i deres relative stillinger“, fordi Gud har forudset og forudsagt i hvilken rækkefølge de ville komme til magten. „De højere myndigheder“ er således „Guds ordning“ for den nuværende tid, indtil Guds eget rige ved Jesus Kristus bliver den eneste regering over jorden. Paulus rådede derfor de kristne til at vise verdslige øvrighedspersoner tilbørlig ære og at betale de skatter de krævede. — Rom. 13:1-7; Tit. 3:1, 2.
9. (a) Hvad må man ikke glemme når man underordner sig under „de højere myndigheder“? (b) Hvordan fremgår det af historien at de første kristne nøje fulgte Jesu eksempel?
9 Paulus sagde imidlertid ikke til dem at de skulle underordne sig fuldstændigt, uden hensyn til Gud, Guds ord og deres kristne samvittighed. De vidste at Jesus kun havde tilbedt Jehova, at han havde nægtet at lade folket gøre ham til konge, og at han havde givet Peter besked om at stikke sit sværd i skeden igen. De fulgte samvittighedsfuldt deres Herres ledelse. I bogen On the Road to Civilization — A World History (af Heckel og Sigman, side 237, 238) står der: „De kristne nægtede at opfylde visse pligter som var pålagt romerske borgere. De kristne . . . anså det for en overtrædelse af deres tro at gå ind i militærtjenesten. De ville ikke modtage politiske embeder. De ville ikke tilbede kejseren.“
10. (a) Hvorfor handlede de kristne i Jerusalem som de gjorde i år 66? (b) Hvordan satte de derved et værdifuldt eksempel?
10 Jesu disciple forholdt sig strengt neutrale i datidens politiske og militære stridigheder. I år 66 gjorde jøderne i den romerske provins Judæa oprør mod kejseren. Den romerske hær omringede hurtigt Jerusalem. Hvad gjorde de kristne i byen? De huskede Jesu råd om at forblive neutrale og komme væk fra de stridende parter. Da den romerske hær midlertidigt trak sig tilbage, udnyttede de kristne chancen og flygtede over Jordanfloden til bjergegnen omkring Pella. (Luk. 21:20-24) Ved deres neutralitet var de et trofast eksempel for senere kristne.
Neutrale kristne i endens tid
11. (a) Hvilket arbejde er Jehovas vidner flittigt optaget af, og hvorfor? (b) I hvilken henseende er de neutrale?
11 Viser historien at nogen gruppe her i „endens tid“ siden 1914 har fulgt den samme neutrale kurs som de første kristne? Ja. Jehovas vidner har gjort dette. De har på hele jorden flittigt forkyndt at Guds rige er det eneste middel hvorved retfærdselskende mennesker overalt i verden kan opnå fred, fremgang og varig lykke. (Matt. 24:14) Men med hensyn til nationernes stridigheder har de forholdt sig strengt neutrale.
12. (a) Hvordan står Jehovas vidners neutralitet i modsætning til gejstlighedens optræden? (b) Hvad indebærer det at Jehovas vidner forholder sig neutrale i politik?
12 I skarp modsætning til dette har kristenhedens gejstlighed engageret sig stærkt i verdens politiske anliggender. I nogle lande fører præster kampagner for eller imod politiske kandidater. Nogle har selv politiske embeder. Andre lægger stort pres på politikere for at få dem til at fremme programmer som gejstligheden går ind for. Nogle steder er „konservative“ gejstlige nære forbundsfæller med de magthavende, mens „progressive“ præster støtter guerillagrupper som arbejder på at få magthaverne styrtet. Jehovas vidner tager derimod ikke del i politik, uanset hvilket land de lever i. De blander sig ikke i om andre melder sig ind i et politisk parti, opstiller til valg eller afgiver deres stemme. Men eftersom Jesus sagde at hans disciple ’ikke skulle være en del af verden’, tager de ikke selv nogen som helst del i politiske aktiviteter.
13. Hvordan har Jehovas vidner stillet sig til deltagelse i krig?
13 Som Jesus forudsagde, har nationerne her i „endens tid“ udkæmpet mange krige, og selv inden for de enkelte nationer har forskellige grupper grebet til våben mod hinanden. (Matt. 24:3, 6, 7) Men hvordan har Jehovas vidner stillet sig til alt dette? Deres neutralitet med hensyn til sådanne konflikter er velkendt i alle dele af verden. I overensstemmelse med det standpunkt Jesus Kristus indtog og som hans første disciple senere gav udtryk for, skrev Vagttaarnet for 1. januar 1940: „Alle, som er paa Herrens Side, vil være neutrale med Hensyn til de krigsførende Nationer, og være helt og fuldstændig for den store Teokrat [Jehova] og hans Konge [Jesus Kristus].“ Kendsgerningerne viser at Jehovas vidner i alle nationer og under alle forhold stadig holder fast ved dette standpunkt. De har ikke ladet verdens splittende politik og krige ødelægge det internationale broderskab de har som tilbedere af Jehova. — Es. 2:3, 4; jævnfør Andet Korinterbrev 10:3, 4.
14. (a) Hvad har Jehovas vidner også nægtet at gøre som følge af deres neutrale standpunkt? (b) Hvordan forklarer de grunden til dette?
14 En undersøgelse af de historiske kendsgerninger viser at Jehovas vidner ikke alene har nægtet at trække i militæruniform og bære våben, men at de også i de sidste 50 år eller mere har afslået at udføre civilt arbejde eller at påtage sig andre opgaver som en erstatning for militærtjenesten. Hvorfor? Fordi de har studeret Guds krav og derefter truffet en personlig afgørelse i overensstemmelse med deres samvittighed. Ingen fortæller dem hvad de skal gøre. De blander sig heller ikke i hvad andre vælger at gøre. Men når de er blevet bedt om at forklare deres standpunkt, har de givet udtryk for at eftersom de har fremstillet sig for Gud og indviet sig til ham, er de forpligtede til at bruge deres legeme i tjenesten for ham og kan ikke nu overgive det til en jordisk herre som handler i modstrid med Guds hensigt. — Rom. 6:12-14; 12:1, 2; Mika 4:3.
15. (a) Hvad er Jehovas vidner blevet udsat for fordi de holder sig adskilt fra verden? (b) Hvordan har de, selv under indespærring, ladet sig lede af kristne principper?
15 Resultatet har været som Jesus sagde: „Fordi I ikke er en del af verden . . . derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) Mange Jehovas vidner er blevet sat i fængsel fordi de ikke har villet krænke deres kristne neutralitet. Nogle er blevet brutalt behandlet, endog så de er døde af det. Andre har fortsat bevaret deres neutralitet under mange års indespærring. I bogen Values and Violence in Auschwitz (side 89) skriver Anna Pawelczynska: „Enhver vidste at intet Jehovas vidne [i koncentrationslejren] ville efterkomme en befaling der var imod hans tro og overbevisning eller foretage sig noget imod et andet menneske, om så vedkommende var morder og SS-officer. På den anden side ville han udføre ethvert andet job, selv det mest ubehagelige, efter bedste evne, hvis det var moralsk neutralt for ham.“
16. (a) Hvad marcherer alle nationer mod, og hvad søger Jehovas vidner derfor omhyggeligt at undgå? (b) Hvorfor er det så vigtigt at man holder sig adskilt fra verden?
16 Jehovas vidner erkender at alle nationer er på march mod „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Som et forenet folk har Jehovas tjenere taget standpunkt for hans messianske rige. Derfor passer de omhyggeligt på ikke at blive manøvreret ud i en situation hvor de kommer til at stå i opposition til dette rige. (Åb. 16:14, 16; 19:11-21) De forstår alvoren i Jesu udtalelse om at hans sande disciple „ikke er en del af verden“. De ved at denne gamle verden snart vil forsvinde, og at kun de der virkelig gør Guds vilje vil forblive for evigt. — 1 Joh. 2:15-17.
Repetition
● Hvordan viste Jesus hvad det indebærer at man „ikke er en del af verden“?
● Hvoraf ser vi hvordan de første kristne stillede sig til (1) verdens ånd? (2) verdslige herskere og betaling af skatter? (3) militærtjeneste?
● På hvilke måder har Jehovas vidner i nutiden afgivet bevis på deres kristne neutralitet?