Hvor fremmede vises gæstfrihed
I september 1994 skrev en mand fra Michigan i USA til menigheden af Jehovas Vidner i Lebanon, Tennessee. I brevet stod der blandt andet:
„Søndag den 6. juni 1993 overværede jeg foredraget og vagttårnsstudiet hos jer. Det var første gang jeg nogen sinde havde været i en rigssal, og det gjorde et stort indtryk på mig at se alle de glade ansigter og mærke den ægte kærlighed I viste mig. Jeg kom desværre lidt for sent og satte mig for mig selv. Et ungt par på samme række lånte mig en bibel og senere det nummer af Vagttårnet som skulle studeres.
Efter mødet kom de fleste af jer hen og talte med mig, gav mig hånden, og fik mig til at føle mig rigtig godt tilpas. Da jeg forlod rigssalen havde jeg fået tre bøger — Bibelen, Det største menneske der har levet, og Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Om aftenen læste jeg det meste af ’Paradisbogen’, og lærte at min Gud hedder Jehova. . . .
I skal vide at jeg er meget taknemmelig for den store gæstfrihed I viste en helt fremmed, og jeg kan fortælle jer at . . . jeg blev døbt den 9. juli 1994, i den unge alder af 70 år.“
Hvis du kunne tænke dig at blive gæstfrit modtaget som beskrevet her, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Her kan du få oplyst adressen på den nærmeste rigssal.