Tiden er inde til at søge Jehova
„Jehova har fra himmelen set ned på menneskesønnerne, for at se om der er nogen som har indsigt, nogen som søger Jehova.“ — SALME 14:2.
1, 2. (a) Hvordan betragter mange den sande Gud, Jehova? (b) Hvordan ved vi at Jehova ikke er uvidende om menneskers ligegyldighed?
DEN sande Gud, Jehova, forkastes i dag af både ateister, agnostikere, afgudsdyrkere og millioner som hævder at tro på Gud men som ved deres gerninger fornægter ham. (Titus 1:16) Mange tror ligesom den tyske filosof Nietzsche fra det 19. århundrede at „Gud er død“. Er Jehova uvidende om denne grove ligegyldighed? Nej, for han inspirerede David til at skrive: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’ De har handlet ødelæggende, afskyeligt, med deres handlemåde. Der er ingen som gør godt.“ — Salme 14:1.
2 David fortsatte: „Jehova har fra himmelen set ned på menneskesønnerne, for at se om der er nogen som har indsigt, nogen som søger Jehova.“ Ja, den suveræne Herre er opmærksom på dem der søger at lære ham at kende for at tjene ham. Det er derfor afgørende at vi søger Jehova nu. Det vil betyde forskellen mellem evigt liv og evig udslettelse. — Salme 14:2; Mattæus 25:41, 46; Hebræerne 11:6.
3. Hvilke muligheder rummer fremtiden?
3 Vi forstår derfor at det er vigtigt at vi hjælper andre til at søge Jehova nu. Der er stadig millioner af mennesker som aldrig har mødt et af Jehovas vidner eller hørt „denne gode nyhed om riget“. Hvor meget større ’den store skare’ vil blive før „den store trængsel“, ved vi ikke. Men der er gode muligheder for at flere kan søge og finde Jehova Gud i den nærmeste fremtid, før det er for sent. Spørgsmålet er derfor: Hvad kan vi gøre for at hjælpe mange flere til at finde Gud? — Mattæus 24:14; Åbenbaringen 7:9, 14.
4, 5. Hvad foretrækker mange i deres søgen efter Gud?
4 Mange i vore dages verden søger, men hvad er det de søger? Det er kun de færreste der søger den eneste sande Gud, Jehova. Mange foretrækker en gud der passer med deres egne personlige ønsker og fordomme. Som den amerikanske statistiker George Gallup jun. har sagt: „Der er egentlig ikke så stor forskel på de kirkelige og de ikkekirkelige når det gælder svindel, skattesnyderi og rapseri, hovedsagelig fordi der findes megen flokreligiøsitet.“ Han tilføjer: „Mange laver sig simpelt hen en bekvem religion der kildrer deres ører . . . Nogle har kaldt det religion a la carte.“
5 Andre siger: „Min tro er god nok til mig.“ Men spørgsmålet er imidlertid om deres tro også er god nok til Gud. Inden for kristenheden og hinduismen er flertallet tilfreds med at ære deres billeder og afguder. De fleste af dem der kalder sig kristne, er tilfredse med at tilbede en navnløs treenig Gud. Og der er over 900 millioner muslimer som tilbeder Allah. På den anden side er der millioner af ateister som siger at der ikke findes nogen Gud.
De der behøver hjælp
6. Hvad har mange af Vagttårnets læsere erfaret?
6 Hvordan så med os der regelmæssigt læser dette blad? Vi har søgt den sande Gud og har fundet ham. Vi har erfaret sandheden i det der siges i Jakob 4:8: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ Ved at arbejde aktivt sammen med den kristne menighed har vi nærmet os Gud, og vi har erfaret hvordan Jehova har nærmet sig os. — Johannes 6:44, 65.
7. Hvordan ved vi at der stadig er mange som ønsker at blive aktive i sandheden?
7 Der er imidlertid stadig mange af dem som holder af at komme sammen med Jehovas folk der endnu ikke har taget skridt til at komme nær til Jehova gennem indvielse og dåb. Hvordan ved vi det? Jo, i 1990 var der næsten ti millioner som overværede højtiden til minde om Jesu død. Men hvor mange var der som forkyndte den gode nyhed om Riget? Godt fire millioner. Det vil sige at vi har omkring seks millioner venner af sandheden som kan lide at komme sammen med os, men som endnu ikke er begyndt at anbefale sandhedens rene sprog til andre ved at forkynde den gode nyhed om Riget. Mange af disse forsvarer sikkert nu og da Jehova og hans rige. Men de har endnu ikke bekendt sig som Jehovas vidner. Dem ønsker vi at hjælpe. — Zefanias 3:9; Markus 13:10.
8, 9. (a) Hvad opmuntrer Jehova os til at gøre? (b) Hvorfor er det uklogt at ignorere Jehovas opfordring?
8 Vi vil gerne tilskynde disse til at blive glade, aktive vidner for Jehova i den afsluttende fase af det store arbejde der nu udføres i hele verden. Læg mærke til Jehovas kærlige indbydelse i Ordsprogene 1:23: „Vend om ved min retledning, så vil jeg lade min ånd vælde frem til jer; jeg vil gøre mine ord kendt for jer.“ (Jævnfør Johannes 4:14.) Er det ikke opmuntrende at vide at Jehova vil reagere positivt når vi tager skridt til at stå op for hans navn og tilbedelsen af ham? Vi ønsker bestemt ikke at høre til dem der beskrives i Ordsprogene 1:24, 25: „Jeg har kaldt, men I vægrer jer, jeg har rakt hånden ud, men ingen giver agt, og I skyr alle mine råd og tager ikke imod min retledning.“
9 De der ignorerer Jehovas opfordring til at søge ham mens han findes, eller som udskyder deres afgørelse indtil de ser den store trængsel bryde løs, vil opdage at de har ventet for længe. Deres holdning er et udtryk for manglende tro og visdom. De viser foragt for Jehovas ufortjente godhed. — 2 Korinther 6:1, 2.
10. Hvorfor er det farligt at være ligegyldig eller forsømmelig?
10 Hvis man fik høj feber, ville man så vente med at følge lægens råd indtil sygdommen havde udviklet sig til dobbeltsidet lungebetændelse? Ville man ikke snarere gøre det så snart man mærkede de første symptomer? Hvorfor da vente længere med at skille sig ud fra Satans syge verden og stille sig på Jehovas side sammen med hans vidner? Konsekvensen af ligegyldighed og forsømmelighed fremgår af Ordsprogene 1:26-29: „[Derfor] vil jeg også le ad jeres ulykke, gøre nar når det I nærer rædsel for kommer. . . . Til den tid vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke; de vil søge efter mig, men de finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte frygten for Jehova.“ Lad os ikke høre til dem der først søger Jehova når det er for sent.
11. Hvilken hjælp kan de der søger at tjene Gud få?
11 Nogle af vore læsere er stadig i færd med at søge efter den sande Gud. Vi er glade for at I holder ud i denne søgen. Vi beder til at jeres bibelkundskab vil motivere jer til fortsat at arbejde på at holde fast ved sandheden. I skal vide at hver eneste menighed af Jehovas Vidner er parat til at hjælpe jer i jeres søgen. — Filipperne 2:1-4.
Tiden er inde til nidkærhed og handling
12, 13. Hvorfor er det vigtigt at vi slutter os til den sande tilbedelse?
12 Hvorfor er det vigtigt at alle nu i gerning slutter sig til den sande tilbedelse og stiller sig på Jehova Guds side? Fordi verdensbegivenhederne inden længe vil nå et klimaks. Historiens blade vendes hurtigere end man kan nå at læse dem. Det er ikke tiden til at være vægelsindet eller lunken. Jesus sagde udtrykkeligt: „Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.“ Endvidere sagde han: „Enhver som skammer sig ved mig og mine ord, ham vil Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.“ — Mattæus 12:30; Lukas 9:26.
13 Tiden er nu inde til handling og nidkærhed! Vi ved i hvilken retning verdensbegivenhederne udvikler sig. Harmagedons truende skyer viser sig i horisonten. Derfor lyder opfordringen til at man søger Jehova nu før ’hans vredes dag’, mens han endnu er at finde. Når først den store trængsel bryder løs vil det være for sent. — Zefanias 2:2, 3; Romerne 13:11, 12; Åbenbaringen 16:14, 16.
14. Hvilke grunde har vi til at søge Gud?
14 Alle mennesker bør søge at vinde Guds gunst nu. Apostelen Paulus udtrykte det rammende i Apostelgerninger 17:26-28: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.“ Den sidste sætning „for ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til“ giver os en god grund til at søge Gud. Takket være Jehova og hans ufortjente godhed kan vi leve i denne lille jords snævre biosfære. Burde vi ikke være universets suveræne Herre taknemmelig for dette? Og burde vi ikke vise vor taknemmelighed i handling? — Apostelgerninger 4:24.
15. (a) Hvad er ifølge historikeren Arnold Toynbee hensigten med en ’højere religion’? (b) Hvad må vi gøre for at kunne lovprise Gud?
15 Historikeren Arnold Toynbee skrev engang: „Det sande formål for en højere religion består i at indpode de åndelige bud og sandheder, der er det væsentlige i religionen, i så mange sjæle, som man kan nå, for at hver enkelt af disse sjæle derved kan blive i stand til at nå menneskets sande mål. Menneskets sande mål består i at lovprise Gud og fryde sig over Ham for evigt.“ (Historiesyn og religiøs tro, side 281) For at kunne lovprise Gud må vi først søge ham og skaffe os nøjagtig kundskab om ham og hans hensigter. Esajas’ opfordring er derfor meget rammende: „Søg Jehova mens han findes. Kald på ham mens han er nær. Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham, ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.“ — Esajas 55:6, 7.
Hvordan kan vi yde praktisk hjælp?
16. (a) Hvilken udfordring står den kristne menighed over for? (b) Hvordan kan man hjælpe andre til at tjene Jehova?
16 De millioner af interesserede mennesker som endnu ikke er aktive forkyndere, er en stor udfordring for os. Hvad gør vi rent praktisk som ældste, menighedstjenere, pionerer og menighedsforkyndere for at hjælpe disse venner af sandheden til at deltage aktivt i den sande tilbedelse sammen med os? Man kunne måske yde dem praktisk hjælp ved at hente dem til møderne i rigssalen så de regelmæssigt kan nyde gavn af Jehovas ånds virke. Paulus’ opfordring i hans brev til Hebræerne, kapitel 10, vers 24 og 25, er lige så aktuel i dag som dengang: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Vi tilskynder alle som ønsker at opnå Jehovas velvilje, til regelmæssigt at komme sammen med Jehovas vidner i den lokale rigssal.
17. Hvilke spørgsmål opstår hvis vi skal hjælpe dem vi studerer med til at gøre fremskridt i deres søgen efter Jehova?
17 Hvis vi studerer Bibelen med en som regelmæssigt overværer møderne, kan vi da hjælpe vedkommende med at kvalificere sig til at blive en forkynder af den gode nyhed? (Se Organiseret til at fuldføre vor tjeneste, side 94-96.) Og når han eller hun bliver udøbt forkynder, indbyder vi så regelmæssigt vedkommende til at arbejde sammen med os i forkyndelsen eller til at følges med os på nogle af vore studier og genbesøg? (Se Vagttårnet for 1. december 1989, side 31.) Med andre ord: Giver vi dem del i den opmuntring det er at erfare hvilke gode virkninger vor forkyndelse har? — Mattæus 28:19, 20.
Jehova fortjener at vi søger ham
18. Hvordan har Jehova vist menneskeheden barmhjertighed?
18 På grund af Jesu genløsningsoffer kræver Jehova os ikke til regnskab for vore tidligere synder hvis vi angrer og lægger tro for dagen. Læg mærke til følgende ord af David: „Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. For så høj som himmelen er over jorden, er hans loyale hengivenhed overvældende mod dem der frygter ham. Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Salme 103:10-14; Hebræerne 10:10, 12-14.
19. Hvilken tilskyndelse får de der er gledet bort fra sandheden?
19 Jehova er en god og barmhjertig Gud. Hvis vi kommer til ham i anger og ydmyghed, tilgiver og glemmer han vore synder. Han bliver ikke ved med at bære nag, og piner os ikke evigt i et brændende helvede. Nej, det er som Jehova siger: „Jeg, jeg er den som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld, og dine synder vil jeg ikke huske.“ Hvilken tilskyndelse bør dette ikke være for dem der er gledet bort fra sandheden og har forsømt deres forhold til Jehova! Også de tilskyndes til at søge Jehova nu og genoptage det aktive samarbejde med det folk der bærer hans navn. — Esajas 43:25.
20, 21. (a) Hvilket opmuntrende eksempel har vi i fortidens Juda? (b) Hvad måtte Judas indbyggere gøre for at opnå Jehovas velsignelse?
20 I den forbindelse har vi et opmuntrende eksempel i kong Asa i fortidens Juda. Han udryddede afgudsdyrkelsen i sit rige, men der var stadig nogle spor af hedensk afgudsdyrkelse tilbage. Beretningen i Anden Krønikebog, kapitel 15, versene 2 til 4, fortæller hvad profeten Azarja mindede Asa om: „Jehova er med jer så længe I er med ham; og hvis I søger ham, vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer. Og i mange dage var Israel uden sand Gud . . . Men når de i deres trængsel vendte om til Jehova, Israels Gud, og søgte efter ham, lod han sig finde af dem.“
21 Jehova ville ikke skjule sig for kong Asa, men ’ville lade sig finde af ham’. Hvordan reagerede kongen på dette budskab? Vi finder svaret i det samme kapitel, vers 8 og 12: „Så snart Asa hørte disse ord . . ., tog han mod til sig og lod afskyelighederne forsvinde fra hele [landet] . . . og istandsatte Jehovas alter som var foran Jehovas forhal. Endvidere indgik [Juda] en pagt om at søge Jehova, deres forfædres Gud, af hele deres hjerte og af hele deres sjæl.“ Ja, de søgte ivrigt Jehova „af hele deres hjerte og af hele deres sjæl“. Hvad blev resultatet for folket? Vi læser i vers 15: „Og hele Juda frydede sig over den ed der var aflagt; for det var af hele deres hjerte de havde aflagt ed, og af hele deres vilje de havde søgt efter ham, så han havde ladet sig finde af dem; og Jehova gav dem fortsat hvile til alle sider.“
22. Hvad tilskynder os til nu at være aktive i tjenesten for Jehova?
22 Tilskynder det os ikke til at gøre noget aktivt i forbindelse med den rene tilbedelse af Jehova? Vi ved at der er millioner som kunne begynde at lovprise Jehova. Mange af disse er uden tvivl i færd med at foretage forandringer i deres liv for at kunne opfylde de bibelske krav til dem der tjener Jehova. Andre vokser i kundskab og tro, søger Jehova, og vil snart føle sig tilskyndet til at lære andre det rene sprog at kende ved at give dem en dyb forståelse af sandheden om Jehova og hans rige. Og hvorfor er det så vigtigt at vi alle søger Jehova nu mens han kan findes? Fordi den lovede nye verden er nær! — Esajas 65:17-25; Lukas 21:29-33; Romerne 10:13-15.
Husker du?
◻ Hvem viser ligegyldighed over for den sande Gud, Jehova?
◻ Hvilken indvirkning har religion på folks adfærd?
◻ Hvilke muligheder er der for en vækst i antallet af aktive forkyndere?
◻ Hvorfor er tiden nu inde til handling og nidkærhed?
◻ Hvorfor fortjener Jehova at man søger ham?
[Illustration på side 10]
Mange af Jehovas vidners venner som overværer mindehøjtiden, er kommende tjenere for Gud
Antal tilstedeværende ved mindehøjtiden 1990: 9.950.058
Forkynderrekord i 1990: 4.017.213
[Illustration på side 12]
På kong Asas tid vendte nationen om til Jehova