Arbejdsløshedens svøbe

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ITALIEN

Arbejdsløsheden er en katastrofe der hærger mange industrilande — og som bekymrer udviklingslandene. Den har ramt områder man tidligere troede var sikre. Den berører hundredmillioner af mennesker, deriblandt mange fædre og mødre. For cirka 66 procent af italienerne er det „den værste trussel“. Den skaber nye sociale problemer. Til en vis grad er den kernen i de problemer mange unge stofmisbrugere har. Den berøver millioner af mennesker søvnen, og for millioner af andre ligger den måske og lurer lige om hjørnet . . .

ARBEJDSLØSHED er sandsynligvis „det mest frygtede fænomen i vor tid,“ siger Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). „Fænomenets udbredelse og konsekvenser er kendt,“ skriver EU-kommissionen, men „det er vanskeligt at gøre noget ved det“. Det er „et genfærd der vender tilbage og hjemsøger Det Gamle Kontinents gader,“ siger en ekspert. I Den Europæiske Union (EU) tæller de arbejdsløse nu cirka 20 millioner, og i oktober 1994 var alene tallet for Italien oppe på 2.726.000. Til sammenligning havde Danmark cirka 310.000 arbejdsløse på samme tidspunkt. Ifølge EU-kommissær Padraig Flynn er „løsningen af arbejdsløshedsproblemet den vigtigste sociale og økonomiske udfordring vi står over for“. Hvis du er arbejdsløs eller i fare for at miste dit job, kender du den frygt der følger med.

Men arbejdsløshed er ikke kun et problem i Europa. Det berører også hele det amerikanske kontinent. Og hverken Afrika, Asien eller Oceanien går ram forbi. Problemet har også været fremherskende i Østeuropa i de senere år. Arbejdsløsheden rammer ikke på samme måde overalt. Men ifølge nogle økonomer vil arbejdsløshedsprocenten i Europa og Nordamerika i lang tid fremover ligge meget højere end i de foregående årtier.a Og situationen „forværres af at stadig flere er underbeskæftigede, og af en generel forringelse i arten af de job der er til rådighed,“ siger økonomen Renato Brunetta.

Arbejdsløshedens lange march

Arbejdsløsheden har ramt den ene økonomiske sektor efter den anden: først landbruget, med en øget mekanisering der gør folk arbejdsløse; så industrien, som har været hjemsøgt af energikriser siden 1970’erne; og nu servicesektoren — handel og uddannelse — en sektor der tidligere syntes sikret. For tyve år siden ville man have slået storalarm hvis arbejdsløshedsprocenten lå over 2 eller 3 procent. Et industriland i dag klarer sig godt hvis arbejdsløshedsprocenten ligger under 5 eller 6, og i mange industrilande er procenten endnu højere.

En arbejdsløs er, ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), en person som ikke har arbejde men som gerne vil have et og aktivt søger det. Men hvad med dem som ikke har et fast fuldtidsarbejde eller som kun har nogle få timers arbejde om ugen? Deltidsarbejde vurderes forskelligt fra land til land. I nogle lande tælles personer der reelt set er arbejdsløse, med som beskæftigede. På grund af vage definitioner kan det være svært at afgøre hvem der er arbejdsløs, og derfor fortæller statistikkerne også kun noget af sandheden. „Selv det officielle tal på 35 millioner arbejdsløse [i OECD-landene] afslører ikke den totale ledighed,“ viser en europæisk undersøgelsesrapport.

Arbejdsløshedens høje pris

Nej, tallene fortæller ikke hele historien. „De økonomiske og sociale omkostninger ved arbejdsløshed er enorme,“ siger EU-kommissionen, og de skyldes „ikke kun de direkte udgifter ved understøttelse af de arbejdsløse, men også tabet af skatteindtægter som de arbejdsløse ville have bidraget med hvis de var i arbejde“. Udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse bliver stadig større, ikke blot for regeringerne men også for de beskæftigede, idet de skal betale mere i skat.

Arbejdsløshed er ikke kun et spørgsmål om tørre tal. Der er også tale om personlige tragedier, både for mænd, kvinder og unge fra alle sociale lag. Oven i alle de andre problemer der præger disse „sidste dage“, kan arbejdsløshed være en kolossal byrde. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 6:5, 6) Især hvis man bliver „langtidsledig“ kan det senere vise sig langt sværere at finde et arbejde. Nogle bliver sørgeligt nok aldrig ansat igen.b

Psykologer ser også at stadig flere arbejdsløse har psykiske problemer, er følelsesmæssigt ustabile, frustrerede, apatiske og har mistet selvrespekten. Når en forsørger med børn mister sit arbejde, er det en stor personlig tragedie. Deres verden synker i grus. Der er ingen tryghed. Nogle eksperter har endda bemærket „en angst der kommer til udtryk på forhånd“ og som skyldes tanken om at man kunne miste sit job. Denne angst kan skade en families indbyrdes forhold i alvorlig grad og endda få endnu mere tragiske følger — hvilket ses af nylige selvmord blandt arbejdsløse. Ydermere kan problemet med i det hele taget at komme ind på arbejdsmarkedet være en af de mulige årsager til vold og social fremmedgjorthed hos unge.

’Fanger i et fordærvet system’

Vågn op! har interviewet en række mennesker som har mistet deres arbejde. Den 50-årige Armando sagde at det for ham var „som at se 30 års arbejdsindsats spildt, ja, som at skulle begynde helt forfra“, og han følte sig som „en fange i et fordærvet system“. Francesco ’så verden bryde sammen omkring sig’. Stefano „følte en dyb skuffelse over tilværelsen“.

Der er også Luciano, der blev fyret efter at have arbejdet i 30 år som teknisk leder i et stort italiensk bilfirma. Han blev „vred og desillusioneret over at se at alle hans anstrengelser, hans samvittighedsfulde indsats og hans pålidelighed gennem så mange års ansættelse ikke blev regnet for noget“.

Forudsigelser og skuffelser

Nogle økonomer havde forventet at det ville gå helt anderledes. I 1930 forudsagde økonomen John Maynard Keynes optimistisk at der ville være „arbejde til alle“ inden for de næste 50 år, og i årtier har fuld beskæftigelse været betragtet som et opnåeligt mål. I 1945 satte FN-pagten fuld beskæftigelse som et hurtigt mål. Indtil for ganske nylig har man troet at fremskridtene ville betyde arbejde og kortere arbejdstid til alle. Men det er ikke gået som man forventede. Den alvorlige lavkonjunktur i det sidste tiår har skabt „den værste globale arbejdsmæssige krise siden den store depression i 30’erne,“ siger ILO. I Sydafrika står mindst 3,6 millioner uden arbejde, inklusive hen ved 3 millioner sorte afrikanere. Selv Japan — med over to millioner arbejdsløse sidste år — oplever en krise.

Hvorfor er arbejdsløshedens svøbe så udbredt? Hvilke løsninger er der blevet foreslået?

[Fodnoter]

[Kort på side 2, 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Canada:

9,6 procent

USA:

5,7 procent

Colombia:

9 procent

Irland:

15,9 procent

Spanien:

23,9 procent

Finland:

18,9 procent

Albanien:

32,5 procent

Sydafrika:

43 procent

Japan:

3,2 procent

Filippinerne:

9,8 procent

Australien:

8,9 procent

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps™ copyright © 1993 Digital Wisdom, Inc.

Arbejdsløshed — hvorfor?

I ADSKILLIGE lande må mange klare sig ved at arbejde hårdt og længe i et udmattende tempo, måske endda ved at udføre risikobetonet arbejde til en ringe løn. I mange andre lande har folk i almindelighed haft den opfattelse at hvis blot de fik arbejde i et stort firma, eller blev offentligt ansat, ville de være sikret arbejde indtil de gik på pension. Men i dag synes der ikke længere at være noget firma eller selskab der på noget niveau kan tilbyde det ønskede arbejde og den ønskede sikkerhed. Hvorfor ikke?

Grunde til problemet

Tusinder af unge kan ikke engang finde deres første job, uanset om de har en uddannelse eller ej. I Italien, for eksempel, er mere end en tredjedel af de arbejdsløse mellem 15 og 24 år. Gennemsnitsalderen for dem der har et arbejde og som prøver at beholde det, er stigende, og derfor har unge sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Også blandt kvinder, hvoraf flere og flere bliver udearbejdende, er der høje arbejdsløshedstal. Der er altså et stort antal nye arbejdere som kæmper for et job.

Siden de første industrimaskiners tilsynekomst har tekniske opfindelser reduceret behovet for arbejdere. Mange måtte tidligere arbejde længe og hårdt på skiftehold, og arbejderne håbede at maskinerne kunne nedbringe arbejdsbyrden eller endda helt afskaffe den. Automatiseringen har øget produktionen og elimineret mange farer, men den har også reduceret antallet af arbejdspladser. De der bliver overflødige risikerer at blive langtidsledige, medmindre de omskoles.

Vi begraves i en overflod af kommercielle produkter, og nogle mener at vi allerede har nået grænsen for yderligere vækst. Færre ansatte giver desuden færre købere. Dette resulterer i overproduktion. Store industrianlæg der er bygget med henblik på forventet vækst i produktionen er ikke længere rentable og må derfor lukkes eller omstruktureres. Ofrene i dette spil er de mennesker der bliver arbejdsløse. Under økonomisk lavkonjunktur mindskes behovet for arbejdere, og de arbejdspladser der nedlægges bliver sjældent genoprettet i perioder med vækst. Det står altså klart at der er flere årsager til arbejdsløshed.

En social svøbe

Eftersom alle kan blive ramt af arbejdsløshed er det en social svøbe. Nogle lande har taget forskellige midler i brug for at beskytte dem der har et arbejde, for eksempel ved at indføre en kortere arbejdsuge med nedsat løn. Dette kan imidlertid skade andres udsigter til at få et arbejde.

Både ansatte og arbejdsløse klager stadig oftere over arbejdsrelaterede problemer. De der er arbejdsløse kræver nye job, mens de der har et job gør hvad de kan for at holde fast på det, og disse to interesser kan ikke altid forenes. „De der har et arbejde bliver ofte bedt om at arbejde over. De der ikke har arbejde holdes udenfor. Der er en risiko for at samfundet deles i to . . . på den ene side de ’altid-arbejdende’, og på den anden side de ’kasserede’ arbejdsløse, som næsten er totalt afhængige af andres gode vilje,“ siger det italienske blad Panorama. I Europa, siger eksperterne, har frugterne af den økonomiske vækst hovedsagelig gavnet de beskæftigede, frem for de arbejdsløse.

Ydermere er arbejdsløsheden forbundet med den lokale økonomi. I visse lande, som for eksempel Tyskland, Italien og Spanien, er der stor forskel på behovet fra det ene område til det andet. Er arbejderne villige til at lære nyt eller til endda at flytte til et andet område eller et andet land? Dette kan ofte være en afgørende faktor.

Er der nogen løsning i udsigt?

De fleste sætter deres lid til et økonomisk opsving. Nogle er imidlertid skeptiske og mener at et sådant opsving ikke kommer førend vi har rundet år 2000. For andre er det begyndt at gå bedre, men resultaterne kommer kun langsomt, som det også ses af den nylige stigning i arbejdsløsheden i Italien. En bedre økonomi betyder ikke nødvendigvis færre arbejdsløse. I en beskeden vækstperiode vælger mange firmaer at gøre den bestående stab bedre, frem for at ansætte flere — dermed opleves en ikkejobskabende vækstperiode. Desuden vokser antallet af arbejdsløse ofte hurtigere end der skabes nye job.

Den nationale økonomi gennemgår nu en globalisering. Nogle økonomer mener at oprettelsen af nye tværnationale handelsområder, som for eksempel Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (NAFTA) og Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC), kan give verdensøkonomien et skub fremad. Denne udvikling får imidlertid større selskaber til at slå sig ned hvor arbejdskraften er billig, med det resultat at industrilandene mister arbejdspladser. Og samtidig ser lavtlønnede arbejdere deres ringe indtjening skrumpe ind. Det er ikke tilfældigt at der i en række lande har været demonstreret, endda voldeligt, mod disse handelsaftaler.

Eksperterne har mange forslag til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Nogle er endda direkte modstridende, afhængigt af om de fremsættes af økonomerne, politikerne eller arbejderne selv. Nogle foreslår at man opmuntrer virksomhederne til at øge arbejdsstyrken ved at nedsætte skattebyrden. Andre mener at regeringerne må gribe ind. Atter andre foreslår en anderledes arbejdsfordeling og nedsat arbejdstid. Dette har nogle større firmaer allerede forsøgt, men i det sidste århundrede er arbejdsugen i alle industrilandene systematisk blevet reduceret uden at arbejdsløshedstallet dermed er faldet. „På langt sigt,“ siger økonomen Renato Brunetta, „viser enhver idé sig at være ineffektiv, og ulemperne er større end fordelene.“

„Vi skal ikke bedrage os selv,“ siger tidsskriftet L’Espresso, „problemet er vanskeligt at løse.“ Er det for vanskeligt? Findes der en løsning på arbejdsløshedsproblemet?

[Ramme på side 8]

Et gammelt problem

Arbejdsløshed er et gammelt problem. I århundredernes løb har nogle ufrivilligt måttet være uden arbejde. Ved store byggeprojekters færdiggørelse har titusinder af arbejdere stået uden arbejde, i hvert fald indtil de blev antaget et nyt sted. I mellemtiden har de mildt sagt måttet leve en meget utryg tilværelse.

„Skønt problemet med arbejdsløshed i moderne forstand ikke eksisterede“ i middelalderen, var der arbejdsløse på den tid. (La disoccupazione nella storia [Arbejdsløshed op gennem historien]) Men dengang blev man, hvis man ikke havde arbejde, betragtet som et udskud eller en vagabond. Så sent som i det nittende århundrede var der mange engelske analytikere som „satte de arbejdsløse i forbindelse med ’bøller’ og landstrygere som sov udendørs eller slentrede omkring i gaderne om natten,“ forklarer professor John Burnett. — Idle Hands.

Ved slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede „opdagede“ man arbejdsløsheden. Regeringerne nedsatte særlige kommissioner der skulle undersøge og løse problemet, som for eksempel en britisk Underhuskomité der i 1895 skulle undersøge „Fortvivlelse på grund af arbejdsmangel“. Ledigheden var blevet en social svøbe.

Dette fik stadig større opmærksomhed, især efter den første verdenskrig. Krigens vanvittige våbenproduktion havde nærmest afskaffet arbejdsløsheden. Men i begyndelsen af 1920’erne stod den vestlige verden over for en række lavkonjunkturer der i 1929 kulminerede i den store depression som ramte hele den industrialiserede verdens økonomi. Efter den anden verdenskrig oplevede mange lande et nyt økonomisk boom og et fald i arbejdsløsheden. Men „vor tids beskæftigelsesproblem kan spores tilbage til midten af 1960’erne,“ siger Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Med oliekrisen i 1970’erne og den eksplosive computerudvikling, og de deraf følgende afskedigelser, blev arbejdsmarkedet ramt af endnu en rystelse. Arbejdsløsheden stiger ubønhørligt, og den sniger sig nu også ind på de tidligere så sikre kontor- og lederstillinger.

[Illustration på side 7]

At kræve flere job vil ikke nedbringe arbejdsløsheden

[Kildeangivelse]

Reuters/Bettmann

Hvordan og hvornår bliver vi fri for arbejdsløshed?

LIGESOM dets Skaber kan mennesket finde glæde ved at arbejde; dét at udrette noget omtales med rette som en „Guds gave“. (Prædikeren 3:12, 13; Johannes 5:17) Et interessant arbejde kan skænke os glæde og give os en følelse af at vi gør nytte og bliver værdsat. Der er vel næppe nogen der ønsker at miste sit arbejde, uanset hvor lidt de bryder sig om det. Ud over at arbejde betyder indkomst, giver det også hverdagen en vis struktur, og bibringer følelsen af identitet. Det er ikke så mærkeligt at „de arbejdsløses højeste ønske normalt er at få et arbejde“.

På udkig efter et arbejde

Som vi allerede har set er situationen på arbejdsmarkedet meget kompleks. Der er derfor mange måder at søge arbejde på. Enhver der er berettiget til det kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse. I nogle lande kan man desuden møde op på arbejdsformidlingen og modtage visse serviceydelser. Andre skaber selv et job. Her bør man imidlertid være forsigtig. Selvstændige skal ofte bruge mange midler for at komme i gang, og det kan være svært at få dækket omkostningerne. Man må også sætte sig godt ind i skatte- og toldlove, hvilket i sig selv er lidt af en opgave, og overholde dem. — Romerne 13:1-7; Efeserne 4:28.

Nogle har gjort selve dét at finde en beskæftigelse til deres beskæftigelse, idet de har sat det i system og er vedholdende. Andre har skrevet til firmaer der søger medarbejdere eller har sat annoncer i avisen. I nogle aviser kan man gratis søge job. Vågn op! har ofte givet nyttige og praktiske råd om dette emne, både til de unge og de lidt ældre.a — Se rammerne på side 11.

Man må være villig til at tilpasse sig og udføre forskellige former for arbejde, også arbejde man måske ikke lige bryder sig om. Eksperter siger at noget af det første der spørges om ved en jobsamtale er hvad man tidligere har arbejdet med og hvor længe man har været uden arbejde. Hvis man er kommet ud af arbejdsrytmen er det ikke et godt tegn for en mulig arbejdsgiver.

Hvis man har udnyttet sin skolegang klogt og har tilegnet sig visse færdigheder, har man bedre muligheder for at finde et job. Alberto Majocchi, der underviser i økonomi, siger: „Arbejdsløshed rammer især ufaglærte arbejdere.“

Vigtigheden af følelsesmæssig støtte

Det er meget vigtigt at være positiv. Det kan være udslagsgivende for om man får et job. Arbejdsløse værdsætter følelsesmæssig støtte, som hjælper dem til ikke at isolere sig eller blive apatiske. Det hjælper dem også til at bevare selvrespekten, der ellers ofte går fløjten fordi de sammenligner sig selv med andre som har et arbejde.

Det kan være svært at få det hele til at løbe rundt. Stefano siger: „I al min bekymring havde jeg svært ved at bruge tiden på en god måde.“ Og Francesco udtaler: „Jeg blev så anspændt over hele situationen at jeg begyndte at finde fejl ved nogle af mine nære venner.“ Her er der brug for støtte fra familien. Den manglende indtægt kræver tilpasning fra alle i familien, og levestandarden må sænkes. Franco, der blev fyret som 43-årig efter at have arbejdet for samme firma i 23 år, siger: „Lige fra det tidspunkt jeg blev fyret var min kone positiv og en kilde til stor opmuntring.“ Armando er især sin kone taknemmelig for „hendes økonomiske måde at købe ind på“. — Ordsprogene 31:10-31; Mattæus 6:19-22; Johannes 6:12; 1 Timoteus 6:8-10.

Bibelens principper kan hjælpe os til at bevare en positiv ånd og ikke miste de mere vigtige ting af syne. Ovennævnte personer, der er interviewet af Vågn op!, har hentet trøst fra Bibelen. Dette har knyttet dem nærmere til Gud. (Salme 34:10; 37:25; 55:22; Filipperne 4:6, 7) Det er af største vigtighed at have et nært forhold til Jehova Gud, for han lover: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebræerne 13:5.

Uanset om man er arbejdsløs eller ej, tilskynder Guds ord enhver til at opdyrke egenskaber der er nyttige i hverdagen. Det er ikke tilfældigt at Jehovas vidner til tider er efterspurgte og værdsatte som ærlige arbejdere. De følger Bibelens vejledning om at være flittige og pålidelige, ikke dovne. — Ordsprogene 13:4; 22:29; 1 Thessaloniker 4:10-12; 2 Thessaloniker 3:10-12.

Arbejdsløshedens genfærd forsvinder

Der er en grundlæggende årsag til manglende arbejde, nemlig menneskets selviskhed og begærlighed. Som Bibelen siger: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Problemet med arbejdsløshed — og også andre problemer — vil snart blive løst, for vi befinder os i „de sidste dage“ for denne verden og dens magtsyge mennesker. (2 Timoteus 3:1-3) Der er behov for en helt ny verden. Ja, en verden beboet af et retfærdigt menneskesamfund der kan leve og arbejde under et retfærdigt styre hvor havesyge og begærlighed ikke vil være mere. (1 Korinther 6:9, 10; 2 Peter 3:13) Det er derfor Jesus lærte folk at bede om at Guds rige måtte komme og om at hans vilje måtte ske på jorden. — Mattæus 6:10.

Bibelen beskriver profetisk virkningen af dette rige og hvordan det vil fjerne nogle af menneskehedens største problemer: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel.“ (Esajas 65:21-23) Arbejdsløshedens genfærd vil snart forsvinde for altid. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om Guds løsning, er du velkommen til at kontakte Jehovas vidner i det område hvor du bor.

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Jobskabelse i hjemmet

• Børnepasning

• Salg af hjemmedyrkede grøntsager eller blomster

• Syning, omforandring og reparation af tøj

• Akkordarbejde for producenter

• Bagning og madlavning

• Quiltning, hækling, strikning, knyttearbejde, pottemageri og andre håndværk

• Møbelpolstring

• Regnskabsføring, maskinskrivning, computerservice

• Telefonpasning

• Frisørarbejde

• Pensionatsvirksomhed

• Adressering og kuvertering af breve for reklamebureauer

• Vask og vokspleje af biler (kunden kommer til dit hjem med bilen)

• Pleje og luftning af kæledyr

• Reparation af låse og fremstilling af nøgler (hjemmeværksted)

• Tilbud om udførelse af disse former for arbejde kan i mange tilfælde hænges gratis op på opslagstavler i supermarkeder eller bringes i den lokale ugeavis for et mindre beløb

[Ramme på side 11]

Jobskabelse uden for hjemmet

• Pasning af hus (når folk er på ferie og vil have nogen til at se efter deres hjem)

• Rengøring: af forretninger, kontorer, privatboliger og lejligheder (måske efter håndværkere, brand eller fraflytning); forefaldende arbejde (i andres hjem); vinduespudsning (forretninger og privat)

• Reparationer som ikke kræver autorisation (på biblioteket findes mange gør-det-selv-bøger om reparationsarbejde)

• Altmuligmand: udvendig beklædning af huse; fremstilling af skabe og døre; opsætning af udestuer; malerarbejde; opsætning af hegn; tagdækning

• Landbrugsarbejde: frugt- og bærplukning med videre

• Indretning af kontorer, banker, indkøbscentre, gårdhaver og forhaller, og pasning af planter disse steder

• Tilsyn med ejendomme: vicevært- eller inspektørjob (inkluderer til tider fri bolig)

• Forsikringer, fast ejendom

• Tæppelægning og -rensning

• Avis- og reklameudbringning

• Flytning, opbevaring

• Havearbejde, træbeskæring, græsslåning og brændehugning

• Kørsel af skolebus

• Fotografering (portrætter og offentlige begivenheder)

• Salg af fiskemadding til lystfiskere

• Modydelser: for eksempel bilreparation for elektrikerarbejde, syning for blikkenslagerarbejde osv. (Husk dog regning, moms med mere.)

[Illustration på side 10]

„Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:22