Sang 171
En sejrssang
1. ’Syng for Jehova, for ophøjet højt, det er han blevet.
Hver stridshest med rytter blev i havet styrtet ned.
Min styrke, min kraft er Jah, for han bliver mig til frelse.
Han er min Gud; jeg vil ophøje ham.
Både vogn og mandskab, Faraos fortrøstning, sank i dybets våde grav.
Din højre hånd, Jehova, har vist sig mægtig ved Det røde Hav.’
2. Sejren gav frelse; med lovsang til Gud takkede folket.
I dag har Guds rige også sejret ved hans kraft,
for Kristus er konge nu, og Satans regime skælver.
Glade vi ser vor befrielse nær.
Nu da Satans hob er kastet ned til jorden, varsler det hans nederlag.
Ja, mørket viger. Kristus, vor konge, rider frem til sejrens dag.
3. Lovsyng Jehova, for sejren er hans, magten og æren.
Hans rige står rede til at vinde sejren helt.
Vi løfter vor røst med pris. Vor Gud og hans ’lam’ vi takker.
Sejren er nær; tænk at leve i dag!
Tak til Gud Jehova. Tak til hans Messias. Dem vi takker dagen lang.
Fra dem alene kommer vor frelse. Prægtig bli’r vor sejerssang.