Vi fremholder den gode nyhed med en positiv indstilling
1 Alle vil gerne føle at de udretter noget og finde glæde ved det de beskæftiger sig med. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at gøre disciple. Hvordan kan vi opnå denne tilfredsstillelse? Det grundlæggende er at vi har en positiv indstilling og til stadighed er travlt optagede af at hjælpe andre. (Ordsp. 11:25) Den måde vi fremholder den gode nyhed på, bør vise at vi virkelig tror på det vi siger. Når vi taler fra hjertet, vil vor oprigtighed og personlige overbevisning skinne igennem. (Luk. 6:45) Hvis vi øver os på præsentationerne, vil vi føle os mere sikre når vi taler med folk i distriktet. Dette vil især være af værdi i september, hvor vi vil tilbyde bogen Kundskab der fører til evigt liv. Du vil sikkert finde at de følgende forslag vil være en god hjælp til at fremholde den gode nyhed med en positiv indstilling.
2 Idet du står med ’Kundskabsbogen’ i hånden, kunne du sige:
◼ „Mit navn er . . . Har du nogen sinde tænkt på hvorfor der er så mange forskellige religioner? [Lad den besøgte svare.] De siger alle sammen at de har sandheden, men kan det virkelig være tilfældet? [Afvent den besøgtes svar.] Det er interessant at Jesus ikke mente at alle religioner var sande. Her på side 46 er der et citat af Jesus hvor han siger: [Læs Mattæus 7:21-23 fra paragraf 6. Drøft derefter paragraf 7 og fortsæt derpå.] Hvordan finder man ud af hvad Guds vilje er? [Lad den besøgte svare.] Et studium af Bibelen ved hjælp af denne bibelguide kan hjælpe dig til at finde sandheden ud fra Bibelen. Tag bogen med indenfor, og næste gang jeg kommer, kunne vi eventuelt drøfte noget mere fra kapitel 5.“
3 Når du kommer på genbesøg, vil vi anbefale at du igen står med bogen fremme. Derpå kunne du sige:
◼ „Goddag igen. Sidste gang jeg var her, fik du bibelguiden Kundskab der fører til evigt liv. Vi drøftede hvorfor der er så mange religioner og trossamfund. [Lad den besøgte udtale sig.] Måske lagde du mærke til illustrationen på side 44? [Slå op på siden, og vis illustrationen frem.] Har du undret dig over hvad dette billede skulle forestille? [Lyt opmærksomt.] Svaret gives her på side 43 i paragraf 1.“ Læs nu paragraf 1 på side 43. Studiet er i gang.