„Vi værdsætter de ældre“
„ER DER ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ spurgte Job. (Job 12:12) Salomon bemærkede noget lignende: „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej.“ (Ordsprogene 16:31) Disse ord blev udtalt på et tidspunkt hvor ældre mennesker blev værdsat og respekteret. Bibelen viser gentagne gange hvordan de yngre på den tid drog nytte af at være sammen med de ældre.
Rut, for eksempel, havde i flere år lejlighed til at betragte og tænke over det eksempel hendes svigermoder No’omi satte. Dette samvær resulterede åbenbart i at Rut fik et ønske om at tilbede Jehova. Da hun fik muligheden for at skilles fra No’omi og vende tilbage til sit afgudsdyrkende fædreland, sagde hun derfor loyalt: „Dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16, 17) Ja, som et resultat af sit venskab med No’omi blev Rut „en dygtig kvinde“. — Rut 3:11.
En anden der fik gavn af at være sammen med en der var ældre, var Timoteus. Han tilbragte mange år på rejser sammen med apostelen Paulus. Selv da de var adskilt på grund af et fængselsophold, modtog Timoteus breve fra Paulus der opmuntrede ham til at „opflamme den Guds gave“ der var i ham. (2 Timoteus 1:6-8) Timoteus fik så grundig en oplæring af Paulus at denne i sit brev til filipperne forklarede at han ’ingen havde med en indstilling som Timoteus’, ingen der så oprigtigt ville bekymre sig for deres situation’. — Filipperne 2:20.
Nu om dage er respekten for de ældre næsten forsvundet i nogle lande. Men gælder det også blandt kristne? Slet ikke. Sande kristne indser stadig at de ældre har meget at give i kraft af deres tro, hengivenhed og livserfaring. En søster skriver for eksempel: „Når som helst jeg føler mig presset af den gamle verden, kommer jeg til at se på de ældre i menigheden og fatter nyt mod ved at betragte deres trofasthed.“ En broder på 34 år siger noget lignende om de trofaste ældre: „De har hjulpet mig på alle livets områder. På et tidspunkt havde jeg for eksempel behov for at vide hvordan jeg fik balance i tingene. Så gav en 72-årig broder mig følgende råd: ’Sørg for at du først gør det Jehova ønsker af dig. Det er en konstant kamp. Men man får balance i tingene når man søger Riget først.’“
I et andet tilfælde blev en broder på 87 alvorligt syg. En ældste besøgte ham sammen med en broder der var uvirksom. Den uvirksomme broder sagde grædende: „Du har været en god ven for mig. Jeg vil savne dig.“ Dertil svarede den gamle mand: „Jeg vil også savne dig.“ Den uvirksomme broder sagde så, mens han stadig græd: „Vi vil ses i den nye verden — hvis den kommer.“ Selv om vor gamle broder var svag, kæmpede han sig op i siddende stilling og svarede fast: „Den vil komme.“ Skønt den uvirksomme ikke tog denne opmuntring til sig, gjorde den gamle mands tro et dybt indtryk på den kristne ældste der overværede dette. „Hans tro hjalp mig i høj grad,“ siger han.
Ældre brødre og søstre kan ofte trække på den erfaring de har i at leve et kristent liv, og derved give sunde og praktiske råd. „Tag jeres små børn op og giv dem et knus,“ råder en af de ældre, „de vil nemlig hurtigt blive store. Tag jer først og fremmest af dem, for de er jeres dyrebare disciple.“ En anden giver dette råd: „Når I kommer ud for denne verdens pres eller prøvelser fra Satans side, må I aldrig forlade sandheden. Bliv ved med at leve sandheden, for det er dét der vil bringe jer lykke.“ Et ældre ægtepar der i 43 år har tjent trofast et sted på New Zealand, giver dette praktiske råd: „Hvis man kan, er det bedst at man bliver på samme sted, i stedet for at flytte omkring. Derved får sandheden større virkning på det lokale samfund, og man tvinges til hele tiden at leve op til den, hvorved man selv bliver stærkere.“
Sandt nok er mange af vore ældre brødre og søstre ikke længere i stand til at tage del i hus-til-hus-forkyndelsen sådan som de yngre kan. Nogle er lænket til sengen. Andre lider af smertefulde sygdomme. Men som en ældre søster siger: „Det gør mig ikke noget at blive gammel. Det er det som alderen fører med sig jeg ikke bryder mig om.“ Trods dette er hun stadig i stand til at udvise kristen nidkærhed!
Tager du dig tid til at lære dine ældre brødre og søstre at kende? Søger du at efterligne de egenskaber de udviser, egenskaber der med tiden og gennem erfaring er blevet lutret som guld? Vore ældre kristne brødre og søstre er virkelig en værdifuld kilde vi kan øse af hvis vi blot tager os tid til at iagttage dem og tale med dem. Som en ung kristen siger: „Trofaste ældre har for mig været et eksempel på engagement i sandheden, ægte kærlighed, medlidenhed, en levende tro samt nidkærhed i tjenesten for Gud. For mig har de en skønhed som træer der står i fuldt flor, og de er som et varmt ildsted en kold nat.“ Jo, vi har virkelig grund til at værdsætte vore ældre!