Forældre — oplær jeres børn til at blive forkyndere
1 Vi er glade for at der er mange børn i vores menigheder der har et oprigtigt ønske om at tjene Gud. (Præd. 12:1) De er nogle af dem Jehova inviterer til at deltage i lovprisningen af ham. (Sl. 148:12-14) Forældre må huske at den daglige oplæring skal indbefatte undervisning i hvordan børnene kan fortælle andre om deres tro i forkyndelsen. — 5 Mos. 6:6, 7.
2 Giv børnene en fremadskridende oplæring: Børn fortjener at blive oplært i en meget ung alder ved at følges med deres forældre i forkyndelsen. Hjælp dine børn inden I går hjemmefra, så de kan få en meningsfyldt andel. Beslut dig i forvejen for hvad du forventer de skal gøre ude ved døren. Meget små børn kan aflevere traktater og løbesedler og invitere folk til at komme i rigssalen. Lidt større børn som læser godt, kan få lov til at læse skriftsteder ved døren. De kan tilbyde bladene ved at bruge en enkel indledning. Lær dem at bruge Bibelen i deres præsentation når de har fået lidt erfaring. Mange unge forkyndere har oprettet deres egen bladrute og kommer regelmæssigt på genbesøg. Det er bedst at et barn arbejder sammen med en voksen i stedet for med andre unge. Den voksne kan forklare den besøgte at den unge er ved at blive oplært som forkynder.
3 En lille pige bad de ældste om hjælp til at kvalificere sig som forkynder af Riget. Skønt hun kun var fem år på det tidspunkt og endnu ikke kunne læse, blev hun dygtig til at fremholde Rigets budskab ved dørene. Hun lærte hvor skriftstedet var citeret i publikationen og slog op på den rigtige side. Derefter bad hun den besøgte om at læse det og sluttede af med selv at forklare det.
4 Gennem forældrenes eksempel kan børn også lære værdien af at sætte et fast tidspunkt af til forkyndelsen. Forældrene må have en realistisk ugeplan for tjenesten og følge den så børnene altid ved hvilke tidspunkter i ugens løb der er sat af til forkyndelsen.
5 Når børn oplæres fra en meget ung alder til at elske og nyde forkyndelsen, vil de blive motiveret til at række ud efter større privilegier i fremtiden, måske pionertjenesten. (1 Kor. 15:58) Vi bør alle opfordre børnene iblandt os til at gøre fremskridt som lovprisere af Jehova.