Musikkens plads i den sande tilbedelse

SANG er en Guds gave. At opløfte stemmen i sang kan glæde os selv og Skaberen. Gennem sangen kan vi give udtryk for vore følelser — både sorg og glæde. Vi kan desuden give udtryk for vor kærlighed til den der har skabt os med evnen til at synge, nemlig Jehova, og på den måde tilbede og prise ham.

De fleste af Bibelens cirka tre hundrede henvisninger til musik har at gøre med tilbedelsen af Jehova. Sang er desuden forbundet med glæde, ikke blot for dem der synger, men også for Jehova. Salmisten skrev: „Lad dem spille for ham . . . For Jehova har velvilje for sit folk.“ — Salme 149:3, 4.

Men hvor stor betydning har sang i forbindelse med den sande tilbedelse i dag? Hvordan kan Jehovas folk glæde ham ved at synge? Hvilken plads bør musik have i den sande tilbedelse? Vi vil få svar på disse spørgsmål ved at undersøge musikkens historie og se hvilken plads musik og sang har haft i gudsdyrkelsen gennem tiderne.

Musikkens plads i gudsdyrkelsen gennem tiderne

Det første sted musik bliver omtalt i Bibelen, har ikke direkte noget med tilbedelsen af Jehova at gøre. I Første Mosebog 4:21 tilskrives Jubal æren for enten at have opfundet det der måske har været de første musikinstrumenter, eller for at have været blandt de første udøvende musikere. Men faktisk var musik en del af tilbedelsen af Jehova allerede før menneskets skabelse. Flere bibeloversættelser taler om at englene synger. I Job 38:7 siges der at englene ved jordens skabelse råbte af glæde, og at de „brød ud i hyldestråb“. Der er derfor bibelsk belæg for at tro at man benyttede sig af sang i tilbedelsen af Jehova længe før menneskets skabelse.

Nogle historikere mener at den hebraiske musik i fortiden udelukkende bestod af en melodistemme uden ledsagende harmonier. Men man kunne godt spille mere end én tone ad gangen på harpen og lyren, instrumenter der ofte nævnes i Bibelen. Lyre- og harpespilleren må have lagt mærke til de harmonier han kunne frembringe ved at slå flere toner an på sit instrument. Den hebraiske musik har sandsynligvis ikke været primitiv, men ret avanceret. At dømme efter De Hebraiske Skrifters prosa og poesi må israelitternes musik have været af høj kvalitet. Inspirationen til israelitternes musik kom under alle omstændigheder fra en langt mere ophøjet kilde end det var tilfældet hos nabofolkene.

I fortidens tempelordning gjorde man brug af både instrumenter og sang i tilbedelsen. (2 Krønikebog 29:27, 28) Der var ’dirigenter’, „professionelle sangere“, ’elever’ samt „overhoveder for sangerne“. (1 Krønikebog 15:21; 25:7, 8; Nehemias 12:46) Historikeren Curt Sachs har skrevet følgende om israelitternes musikalske færdigheder: „De kor og orkestre der var knyttet til templet i Jerusalem, tyder på en høj standard hvad angår musikuddannelse, musikalsk færdighed og viden om musik. . . . Selv om vi ikke ved hvordan oldtidens musik lød, så har vi tilstrækkelige vidnesbyrd om dens magtfuldhed, værdighed og ypperlighed.“ (The Rise of Music in the Ancient World: East and West, 1943, side 48, 101, 102) Højsangen er et eksempel på den kreativitet og kvalitet der kendetegner hebraiske kompositioner. Det er en historie der synges, noget lignende librettoen, eller teksten, i en opera. På hebraisk kaldes Højsangen for „sangenes sang“, det vil sige den ypperste sang. For hebræerne i fortiden var sang en del af gudsdyrkelsen, og den gav dem mulighed for på en positiv måde at give udtryk for deres følelser når de lovpriste Jehova.

Sang blandt de første kristne

Musik var også en del af tilbedelsen blandt de første kristne. De havde allerede inspirerede salmer, men derforuden skrev de tilsyneladende også selv musik og tekster som de benyttede. Dette danner baggrund for at man også i dag komponerer kristne sange. (Efeserne 5:19) Bogen The History of Music af Waldo Selden Pratt forklarer: „Det var en selvfølge for de første kristne at de sang i forbindelse med deres offentlige og private gudsdyrkelse. For de jødiske proselytter var dette en fortsættelse af skikkene i synagogen . . . Foruden de hebraiske salmer . . . lader det til at den nye tro bestandig frembragte nye hymner, i begyndelsen tilsyneladende i form af rapsodier.“a

Noget der er med til at understrege sangens betydning, er at Jesus og hans apostle sang da han indstiftede Herrens aftensmåltid. De har sikkert sunget hallelsalmerne. (Mattæus 26:26-30) Det var lovsange til Jehova fra Salmernes Bog der blev sunget i forbindelse med fejringen af påsken. — Salme 113-118.

Den falske religions indflydelse

I den såkaldt mørke middelalder blev den religiøse musik reduceret til en vemodig messen. Allerede før denne tid, i år 200 e.v.t., havde Clemens af Alexandria sagt: „Vi har kun brug for ét instrument: den fredfyldte tilbedelses ord; ikke harper, trommer, fløjter eller trompeter.“ Kirkemusikken blev pålagt restriktioner og måtte kun bestå af sang. Denne musikform blev kendt som messen eller gregoriansk kirkesang. „Mindre end fyrre år efter Konstantinopels opførelse forbød man på kirkemødet i Laodikea (367 e.v.t.) brugen af instrumenter og menighedens sang i liturgien. Den ortodokse musik har udelukkende været vokal,“ siger bogen Our Musical Heritage. (Kursiveret af os.) Men disse restriktioner kunne ikke begrundes ud fra almindelig praksis blandt de første kristne.

I den mørke middelalder var Bibelen en lukket bog for det jævne folk. De kristne der vovede at eje eller at læse i Bibelen, blev forfulgt og endog dræbt. Det er derfor intet under at man i denne mørke periode stort set ophørte med at synge lovsange til Gud. Og eftersom menigmand ikke havde adgang til Bibelen, hvordan skulle han så vide at en tiendedel af den var sange? Hvem skulle fortælle ham at Gud havde givet sine tilbedere følgende påbud: „Syng en ny sang for Jehova, hans pris i de loyales menighed.“ — Salme 149:1.

Musikken får atter den rette plads i tilbedelsen

Jehovas organisation har gjort meget for at musik og sang atter skulle få den rette plads i tilbedelsen. For eksempel indeholdt Zion’s Watch Tower for 1. februar 1896 udelukkende sange. De blev kaldt „Zions glade morgensange“.

I 1938 var man stort set holdt op med at synge ved menighedens møder. Men der gik ikke lang tid før man forstod visdommen i at følge apostlenes eksempel og påbud. Ved områdestævnet i 1944 holdt broder F. W. Franz foredraget „Sangens plads i tjenesten for Riget“. Han forklarede at Guds himmelske skabninger sang lovsange til Jehova længe før menneskets skabelse, og sagde: „Det er passende og velbehageligt for Gud at hans jordiske tjenere opløfter deres stemmer i sang.“ Efter at have opsummeret grundene til at synge i tilbedelsen, frigav han Sangbog for Rigets Forkyndere der skulle benyttes ved de ugentlige tjenestemøder.b I den engelske udgave af Budbringer (nu Rigets Tjeneste) for december 1944 blev det meddelt at man også ville indlede og afslutte de andre kristne møder med sang. På den måde blev sang atter en del af tilbedelsen af Jehova.

’Syng og spil for Jehova i jeres hjerte’

Værdien af at synge fremgår af det vore brødre i Østeuropa og Afrika oplevede i årene med modgang og forfølgelse. Lothar Wagner tilbragte syv år i enecelle. Hvordan klarede han det? Han fortæller: „I adskillige uger koncentrerede jeg mig om at genkalde mig Rigets sange. Når jeg ikke helt kunne huske teksten, digtede jeg selv et eller to vers. . . . Rigets sange indeholder et væld af opmuntrende og opbyggende tanker.“ — 1974 Yearbook of Jehovah’s Witnesses, side 226-28.

Da Harold King sad fem år i enecelle på grund af sin tro, fandt han trøst i at komponere og synge sange der priste Jehova. Adskillige af hans kompositioner benyttes nu af Jehovas Vidner ved deres møder og stævner. Den glæde der er forbundet med at synge, er med til at holde modet oppe hos os. Men det skulle ikke være nødvendigt at blive udsat for forfølgelse for at indse at det har stor værdi at lovprise Gud i sang.

Alle der tilhører Jehovas folk, kan finde glæde ved at synge. Hvis vi har svært ved at sætte ord på vore følelser, giver sangen os lejlighed til frit at vise hvad vi føler for Jehova. Apostelen Paulus gjorde opmærksom på at kristne kan finde glæde ved at synge, og tilskyndede dem til at ’tale til hinanden med salmer og lovsange til Gud og åndelige sange, og i hjertet synge og spille for Jehova’. (Efeserne 5:19) Når hjertet er fyldt med et åndeligt forråd, kan det komme stærkt til udtryk i sang. For at lære at synge bedre må man altså have den rette hjerteindstilling.

Når vi har et godt forhold til Jehova, gør det os glade og får os til at tale om ham og prise ham i sang. (Salme 146:2, 5) Når vi glæder os over noget, har vi let ved at synge om det med liv og sjæl. Og hvis vi kan lide sangen eller de følelser den udtrykker, vil vi højst sandsynligt synge den med den rette indlevelse.

Om man lever sig ind i sangen, har ikke noget at gøre med hvor højt man synger. At synge højt er ikke nødvendigvis det samme som at synge godt. På den anden side er sang der ikke kan høres, heller ikke meget bevendt. Stemmen kan have en naturlig klang der får den til at skille sig ud, også selv om man synger dæmpet. Når man skal synge i en forsamling, kræver det noget at lære at afstemme sin sang efter de andre der synger. Hvad enten man synger flerstemmigt eller enstemmigt, vil det være bedst at afpasse styrken efter de omkringstående. Ved at vise kristen beskedenhed og lytte til de andre vil man både kunne leve sig ind i sangen og undgå at ens stemme virker dominerende. De der er gode til at synge, og som har en særlig god stemme, bør dog altid føle sig fri til at synge igennem. En smuk stemme kan være til stor støtte for menigheden når den bruges i lovsang til Jehova.

Når vi synger ved møderne, er der også mulighed for at synge flerstemmigt. De der har øre for harmonier, eller som kan læse noderne i sangbogen og synge efter dem, må meget gerne synge en anden stemme end melodistemmen og derved bidrage til at sangen lyder smukt.c

Nogle siger måske: ’Jeg kan ikke synge rent,’ eller: ’Jeg har en forfærdelig stemme; den knækker over på de høje toner.’ Derfor holder de sig måske tilbage fra at synge, selv i rigssalen. Men når man bruger sin stemme til at lovsynge Jehova, betragter han den på ingen måde som „forfærdelig“. Ligesom man kan lære at tale bedre ved at øve sig og følge de gode forslag man modtager på Den Teokratiske Skole, kan man også lære at synge bedre. Nogle har trænet deres stemme blot ved at nynne til arbejdet. Når man går og nynner, vil stemmen få en blødere klang. Man kan også træne stemmen ved at synge Rigets sange ved passende lejligheder, for eksempel når man er alene, eller når man arbejder et sted hvor man ikke forstyrrer andre. Det hjælper desuden på humøret og virker beroligende.

Det er også en god idé at synge nogle af Rigets sange ved vore sammenkomster. Når vi synger ved sådanne lejligheder, eventuelt akkompagneret af en guitar, et klaver eller Selskabets klaverbånd, vil det give vore sammenkomster et åndeligt islæt. Det vil også hjælpe os til at lære sangene at kende så vi kan synge godt med ved menighedens møder.

For at give os lyst til at synge med ved møderne har Selskabet sørget for at vi har et indspillet musikakkompagnement. Når dette afspilles, skal den der passer forstærkeranlægget, være opmærksom på lydstyrken. Hvis musikken ikke er tilstrækkelig høj, tør menigheden måske ikke rigtig synge til. Når broderen der passer forstærkeranlægget, selv synger sammen med menigheden, vil han kunne afgøre om man kan høre musikken.

Spil for Jehova

Når vi synger, har vi mulighed for at give udtryk for hvad vi føler for Skaberen. (Salme 149:1, 3) Der er dog ikke tale om et følelsesudbrud, men om et behersket og fornuftmæssigt udtryk for at vi ønsker at prise Gud med glæde. Når vi af hjertet synger med i menigheden, vil det stemme sindet så vi lytter til programmet med den rette indstilling, hvilket kan anspore os til at have en større andel i tjenesten for Jehova. Det berører os følelsesmæssigt at synge, men teksten kan også vejlede os. Når vi synger i kor, forbereder vi ydmygt og i fællesskab vore hjerter på at modtage undervisning. — Jævnfør Salme 10:17.

Sang vil altid være en del af tilbedelsen af Jehova. Vi kan derfor se frem til for evigt at kunne sige som salmisten: „Jeg vil lovsynge Jehova i hele mit liv. Jeg vil synge og spille for min Gud, så længe jeg er til.“ — Salme 146:2.

[Fodnoter]

[Ramme på side 27]

Forslag til hvordan man synger bedre

1. Hold sangbogen højt når du synger. Det vil hjælpe dig til at trække vejret mere naturligt.

2. Tag en dyb indånding ved begyndelsen af hver frase.

3. Hvis man åbner munden lidt mere end det føles naturligt, vil det øge styrken og stemmens klang.

4. Vær frem for alt opmærksom på sangens stemning.