Vis respekt for Jehovas tilbedelsessted
1 Når vi er gæster i en andens hjem, viser vi respekt for vedkommendes ejendom ved ikke at ødelægge noget og ved ikke at spolere den orden der præger hjemmet. Hvor meget mere burde dette ikke gælde når vi gæster Jehova! Vi må vide hvordan vi bør færdes i hans husstand. (Sl. 15:1; 1 Tim. 3:15) Jehovas „værdighed er over jord og himmel“, og de fleste af os viser da også respekt for det sted vore kristne møder holdes, uanset om det er i rigssalen, i et privat hjem eller et offentligt sted. Ja, vi betragter det som om det er Jehovas hus. — Sl. 148:13.
2 Nogle brødre viser dog desværre respektløshed ved møderne, idet de har en støjende adfærd eller opfører sig som om det der bliver fremholdt, er uden betydning. Nogle få voksne fører unødvendige samtaler i forhallen, på toilettet eller uden for rigssalen under møderne. Når et større barn bliver bedt om at holde øje med et mindre barn, begynder de somme tider at lege og får meget lidt ud af programmet. Man har også set nogle unge der leger uden for rigssalen efter mødet samtidig med at de er højrøstede og endda laver karatelignende spark og slag mod hinanden. I nogle tilfælde har børn og unge været til gene for naboerne eller for trafikken på parkeringspladsen eller vejen.
3 Hvordan man undgår at være respektløs: Hvis vi forstår den ophøjede værdighed og hellighed der er knyttet til vores tilbedelse, vil vi ikke ønske at distrahere andre ved at hviske, spise, tygge tyggegummi, rasle med papir, gå på toilettet uden grund eller vanemæssigt komme for sent til møderne. Forældre som har det rette syn på hvad det vil sige at være respektfuld, vil ikke lade deres børn lave pletter eller mærker på gulvet, væggene eller møblerne i rigssalen eller i det hjem hvor bogstudiet holdes. Og alle ved udmærket at skammelig adfærd, tåbelig tale eller sjofel skæmten i høj grad vil være upassende ved vore møder. — Ef. 5:4.
4 Hvis vi altid husker på formålet med vore kristne møder, vil vi sikre os at vi og vore børn viser den rette respekt for Jehovas tilbedelsessted, hvor vi „har valgt at være“. — Sl. 84:10.