Tror du på reinkarnation?

„KAN du huske naboens pige som du var meget forelsket i under din opvækst her i Indien? Hun skal giftes om nogle få uger. Jeg syntes bare du skulle vide det.“ Sådan skrev Mukundbhai til sin søn som studerede ved et universitet i USA.

Hvorfor fortalte Mukundbhai sin søn dette? Det var trods alt ham selv der meget kontant havde sat en stopper for den teenageromance for mange år siden. Desuden havde hans søn i de sidste seks år opholdt sig i USA hvor han var i færd med at tage en højere uddannelse. I hele den periode havde han ikke haft nogen forbindelse med pigen, og det vidste Mukundbhai godt.

Hvorfor bekymrede han sig så om dette bryllup? Fordi han troede på reinkarnation eller genfødsel.a Hvis teenageforelskelsen mellem hans søn og naboens pige skyldtes at de havde været ægtefæller i et tidligere liv, ville det være grusomt at holde dem adskilt nu hvor de havde alderen til at gifte sig. Mukundbhai ønskede blot at gøre sin søn opmærksom på det forestående bryllup før pigen giftede sig med en anden i dette liv.

Et andet eksempel: En fireårig pige havde været igennem adskillige smertefulde hospitalsophold i Mumbai (tidligere Bombay) i Indien. Hun havde en defekt hjerteklap. Hendes velhavende forældre kunne ikke bære at se hende lide, men alligevel lød deres ræsonnement: „Vi er nødt til at affinde os med det. Hun må i sit tidligere liv have gjort et eller andet der gør at hun fortjener dette.“

For millioner af mennesker der bekender sig til hinduismen, buddhismen, jainismen, sikhismen og andre trosretninger af indisk oprindelse, spiller troen på reinkarnation en vigtig rolle i tilværelsen. De opfatter alt hvad de kommer ud for i deres liv — lige fra forelskelse til voldsom smerte — som konsekvenser af deres handlinger i en eller flere tidligere eksistenser.

Reinkarnationslæren virker fascinerende på mange i den vestlige verden. Den amerikanske skuespillerinde Shirley MacLaine giver udtryk for at hun tror på den. Skribenten Laurel Phelan fra Vancouver, British Columbia i Canada, påstår at hun har erindringer fra halvtreds tidligere liv. I en gallupundersøgelse foretaget i 1994 for tv-kanalen CNN og avisen USA Today gav over 270 ud af 1016 voksne udtryk for at de troede på reinkarnation. Troen på reinkarnation er også en del af New Age-bevægelsen. Men hvilke vidnesbyrd støtter denne tro?

„Erindringer fra tidligere liv,“ svarer tilhængerne af reinkarnation. Da den treårige Ratana i Bangkok begyndte at „erindre sit tidligere liv som en religiøs kvinde der døde i tresårsalderen“, accepterede de fleste iagttagere derfor hendes historie som et gyldigt bevis på reinkarnation.

Mange er imidlertid skeptiske. Og der findes andre mulige forklaringer på at nogle mener at kunne huske noget fra tidligere liv.b I sin bog Hinduism: Its Meaning for the Liberation of the Spirit skriver den hinduiske filosof Nikhilananda at ’erfaringer efter døden ikke kan bevises ved hjælp af et logisk ræsonnement’. Ikke desto mindre påstår han at „læren om genfødsel er mere sandsynlig end usandsynlig“.

Støtter Bibelen denne lære? Hvilket håb for de døde fremholdes i Guds inspirerede ord?

[Fodnoter]

[Illustration på side 4]

Bliver hun straffet for synder begået i et tidligere liv?

Bør du tro på reinkarnation?

DEN græske filosof Platon forbandt forelskelse med idéen om reinkarnation. Han troede at den udødelige sjæl efter legemets død vandrer til ’de højeste idéers verden’. Der opholder den sig i nogen tid uden legeme og mediterer over disse idéer. Når sjælen senere reinkarneres i et andet legeme, husker underbevidstheden de højeste idéers verden og længes inderligt efter den. Ifølge Platon skyldes forelskelse at man i sin elskede netop ser de højeste idéers verden som man husker vagt og længes efter.

Reinkarnationslærens oprindelse og grundlag

Reinkarnationslæren forudsætter at sjælen er udødelig. Derfor må dens oprindelse også kunne spores tilbage til de folkeslag eller nationer der troede på en udødelig sjæl. Nogle mener derfor at læren opstod i det gamle Ægypten. Andre igen hævder at den har sin oprindelse i det gamle Babylon. For at skabe respekt om deres religion fremsatte de babyloniske præster læren om sjælevandring. På denne baggrund kunne de hævde at deres religiøse helteskikkelser var reinkarnationer af berømte, skønt for længst afdøde, forfædre.

Det var imidlertid i Indien at troen på reinkarnation blev fuldt udviklet. De hinduiske vismænd tumlede med de universelle problemer i forbindelse med det onde og de lidelser der hjemsøger menneskene. ’Hvordan kan dette harmonere med troen på en retfærdig Skaber?’ spurgte de. De forsøgte at finde en forklaring på modsætningsforholdet mellem Guds retfærdighed og den ulighed og de uforudsete ulykker der forekommer i verden. De udtænkte med tiden „karma-loven“ — loven om årsag og virkning — „hvad et menneske sår, skal det også høste“. De udarbejdede en detaljeret ’tarif’ hvorefter et menneskes fortjeneste og fejltrin i ét liv belønnes eller straffes i det næste.

„Karma“ betyder simpelt hen „gerninger“. Man siger at en hindu har en „god karma“ hvis han følger de sociale og religiøse normer, eller en „dårlig karma“ hvis han ikke gør det. Hans handlinger eller „karma“ bliver afgørende for hans fremtid i de efterfølgende genfødsler. „Selv om menneskets fysiske udseende er bestemt af arveanlæggene, fødes vi alle med en ’arbejdstegning’ som i store træk er bestemt af vore handlinger i tidligere liv,“ siger filosoffen Nikhilananda og tilføjer: „Man er altså selv arkitekten bag sin lod i livet; man bygger sin egen skæbne.“ Det endelige mål er imidlertid sjælens frigørelse fra denne uophørlige cyklus og foreningen med Brahman — Den Højeste Virkelighed. Dette, mener man, opnås ved at man stræber efter at følge en adfærd der accepteres af samfundet, og tilegner sig en særlig indsigt i hinduisk tankegang.

Reinkarnationslæren er altså baseret på dogmet om sjælens udødelighed og udbygget med loven om „karma“. Lad os se hvad Guds inspirerede ord har at sige angående disse idéer.

Er sjælen udødelig?

Lad os for at finde svaret på dette spørgsmål henvende os til den største autoritet på området, nemlig Skaberens inspirerede ord. I den allerførste bog i Bibelen, Første Mosebog, kan vi finde den helt præcise betydning af ordet „sjæl“. Om skabelsen af det første menneske, Adam, siger Bibelen: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7) En sjæl er altså ikke noget man har, men noget man er. Det hebraiske ord der anvendes her, er ordet næʹfæsj. Det forekommer cirka 700 gange i Bibelen, og det refererer aldrig til en separat, overjordisk del af et menneske, men altid til noget håndgribeligt, noget fysisk. — Job 6:7; Salme 35:13; 107:9; 119:28.

Hvad sker der med sjælen når man dør? Hvad skete der med Adam da han døde? Da han havde syndet, sagde Gud til ham: „Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Overvej hvad det betyder. Før Gud skabte Adam af støvet, eksisterede Adam slet ikke. Efter sin død vendte han tilbage til den samme tilstand af ikke-eksistens.

Enkelt sagt lærer Bibelen at død er det modsatte af liv. I Prædikeren 9:5, 10 læser vi: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt. Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“

De døde er altså hverken i stand til at gøre noget eller føle noget. De hverken tænker eller husker længere noget. Salmisten siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ — Salme 146:3, 4.

Bibelen viser tydeligt at når et menneske dør, bevæger sjælen sig ikke over i et andet legeme — den dør. „Den sjæl der synder, den skal dø,“ siger Bibelen. (Ezekiel 18:4, 20; Apostelgerninger 3:23; Åbenbaringen 16:3) Dogmet om sjælens udødelighed, selve grundlaget for reinkarnationslæren, finder altså ingen støtte i Skrifterne. Uden en sådan støtte falder læren til jorden. Men hvad er så forklaringen på alle de lidelser vi ser i verden omkring os?

Hvorfor er der mennesker der lider?

Årsagen til al menneskelig lidelse er den ufuldkommenhed vi har arvet fra synderen Adam. Bibelen siger: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Da vi alle nedstammer fra Adam, bliver vi alle syge, vi ældes og dør. — Salme 41:1, 3; Filipperne 2:25-27.

Skaberens uforanderlige morallov siger desuden: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ (Galaterne 6:7, 8) En promiskuøs livsstil kan medføre følelsesmæssige problemer, uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme. Tidsskriftet Scientific American siger: „Det er overraskende at 30 procent af de dødelige tilfælde af kræft [i USA] primært skyldes rygning, og at et tilsvarende antal kan føres tilbage til patienternes livsform, især den kost de spiser og mangel på motion.“ Nogle af de katastrofer der er årsag til lidelser, er et resultat af menneskets egen dårlige forvaltning af jordens ressourcer. — Jævnfør Åbenbaringen 11:18.

Mange af menneskehedens lidelser er altså selvforskyldte. Men eftersom sjælen ikke er udødelig, kan loven om ’at høste hvad man sår’, ikke forbinde menneskelige lidelser med karma — gerninger i et formodet tidligere liv. „Den der er død er blevet frikendt fra sin synd,“ siger Bibelen. (Romerne 6:7, 23) Konsekvenserne af de synder vi begår, overføres altså ikke til et liv efter døden.

Satan Djævelen er desuden skyld i mange lidelser. I virkeligheden domineres hele verden af ham. (1 Johannes 5:19) Og som Jesus forudsagde, ville hans disciple blive ’genstand for alles had på grund af hans navn’. (Mattæus 10:22) Det er af den grund at de retfærdige ofte har større problemer end de ugudelige.

I denne verden sker der også ting hvis årsag man ikke med sikkerhed kan fastslå. Selv den hurtigste løber kan snuble og tabe løbet. En mægtig hær kan blive besejret af en mindre styrke soldater. En dygtig mand kan sulte fordi han ikke kan finde et ordentligt job. Folk med et glimrende forretningstalent kan leve i fattigdom fordi de, som følge af omstændighederne, ikke er i stand til at bruge deres viden. Velinformerede mennesker kan falde i unåde hos deres overordnede og blive genstand for deres vrede. Hvorfor er det sådan? Fordi „tid og tilfælde berører dem alle,“ svarer den vise kong Salomon. — Prædikeren 9:11.

Lidelser har været menneskets lod længe før hinduiske vismænd prøvede at forklare årsagen til dem. Men er der håb om en bedre fremtid for menneskeheden? Og hvilket løfte fremholder Bibelen for de døde?

En fredfyldt fremtid

Skaberen har lovet at han om kort tid vil sætte en stopper for den nuværende tingenes ordning som er under Satans kontrol. (Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44) En retfærdig ny verden — „en ny jord“ — vil blive en realitet. (2 Peter 3:13) Til den tid vil „ingen indbygger [sige]: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Selv dødens smerte vil være forsvundet. Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.

Salmisten forudsagde om indbyggerne i den nye verden som Gud har lovet: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Ydermere kan de sagtmodige „glæde sig over megen fred“. — Salme 37:11.

Mukundbhai som blev omtalt i den foregående artikel, sover i døden uden at have fået kendskab til Guds vidunderlige løfter. Millioner af mennesker som er døde uden at have lært Gud at kende, har imidlertid mulighed for at blive vakt til live i en fredfyldt ny verden. Bibelen lover: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15; Lukas 23:43.

Ordet „opstandelse“ i Apostelgerninger 24:15 er oversat fra det græske ord anaʹstasis, som bogstaveligt betyder „genopståen“. Opstandelse indebærer altså at en person bringes til live igen med det samme livsmønster som før.

Himmelens og jordens Skaber har ubegrænset visdom. (Job 12:13) Han har ikke svært ved at huske de dødes livsmønster. (Jævnfør Esajas 40:26.) Jehova Gud er desuden rig på kærlighed. (1 Johannes 4:8) Han kan derfor bruge sin fuldkomne hukommelse, ikke til at straffe de døde for det onde de har gjort, men til at bringe dem tilbage til livet på en paradisisk jord med den samme personlighed som de havde før deres død.

For millioner vil en opstandelse, ligesom for Mukundbhai, indebære en genforening med deres kære. Men forestil dig hvad det kan betyde for dem der lever nu. Forestil dig for eksempel hvad det kan indebære for Mukundbhais søn som har lært den vidunderlige sandhed om Gud og hans hensigt at kende. Det er en stor trøst for ham at vide at hans far ikke er fanget i en næsten uendelig cyklus af genfødsler, omgivet af ondskab og lidelser! Mukundbhai sover ganske enkelt i døden, indtil han får en opstandelse. Det er betagende for hans søn at tænke på muligheden for at han en dag vil kunne dele det han selv har lært fra Bibelen, med sin far!

Det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:3, 4) Tiden er inde til at du, sammen med millioner af andre der allerede gør Guds vilje, lærer hvordan du kan opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 17:3.

[Tekstcitat på side 7]

„Tid og tilfælde berører dem alle.“ — Prædikeren 9:11

[Ramme på side 6]

Guds omsorg og karma-loven

Mohandas K. Gandhi forklarede at „karma-loven er ubønhørlig og umulig at slippe uden om. Derfor er der næppe behov for Guds indgriben. Han satte karma-loven i kraft og har derefter så at sige trukket sig tilbage.“ Gandhi fandt dette foruroligende.

Men opstandelsesløftet viser at Gud nærer dyb interesse for sit skaberværk. For at kunne bringe en der er død, tilbage til livet på en paradisisk jord, må Gud vide og huske alt om den pågældende. Gud tager sig altså af os som enkeltpersoner. — 1 Peter 5:6, 7.

[Illustration på side 5]

Det hinduiske ’livets hjul’

[Illustration på side 8]

Guds ord indeholder læren om en opstandelse