Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/95 s. 8
  • Tilbyd bogen Kundskab der fører til evigt liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tilbyd bogen Kundskab der fører til evigt liv
  • Rigets Tjeneste – 1995
  • Lignende materiale
  • Kundskaben fra Gud besvarer mange spørgsmål
    Rigets Tjeneste – 1997
  • „Dette betyder evigt liv“
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Vi udbreder den kundskab der fører til evigt liv
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Forslag til brug i forkyndelsen
    Rigets Tjeneste – 2005
Se mere
Rigets Tjeneste – 1995
km 12/95 s. 8

Tilbyd bogen Kundskab der fører til evigt liv

1 Vi glædede os da den nye bog Kundskab der fører til evigt liv blev udgivet. Du har sikkert allerede haft lejlighed til at læse den igennem og har glædet dig over den logiske og undervisende måde den er bygget op på. Den er beregnet på at hjælpe folk til hurtigt at opnå nøjagtig kundskab om sandheden. I december vil vi tilbyde bogen i distriktet. Hvad kan vi sige for at vække interesse?

2 Find Mattæus 7:12, stå med Bibelen i hånden, præsentér venligt dig og din eventuelle medforkynder, og sig så:

◼ „I dag taler vi med folk om hvad der skal til for at få flere til at læse i Bibelen. Hvad mener du? [Lyt opmærksomt og kommenter udtalelsen.] Hvis flere læste i Bibelen og efterlevede dens principper ville verden se meget anderledes ud. Lad mig give dig et konkret eksempel. [Læs Mattæus 7:12.] Er det ikke rigtigt? Ville verden ikke se bedre ud hvis alle fulgte blot dette ene princip? [Lad den besøgte give udtryk for sin mening.] Nu siger mange ganske vist at de ikke har tid til at beskæftige sig med en så gammel bog som Bibelen, men lyt engang til denne illustration. [Læs paragraf 3 på side 12. Kommenter kort illustrationen.] Kapitlet gennemgår nogle af grundene til at mange veloplyste mennesker tror at Bibelen er en bog man kan stole på og en bog man bør tage alvorligt. Men tag selv bogen med ind og læs kapitlet. Hvis du har lyst til at beholde bogen er du velkommen til det, men ellers kan du blot give mig den tilbage næste gang jeg kommer.“

3 En anden mulighed:

◼ „Jeg vil gerne have lov til at stille dig et spørgsmål der måske umiddelbart lyder lidt mærkeligt: Tror du der findes en kundskab som kan give os mennesker evigt liv? [Lad den besøgte svare.] Jesus sagde faktisk at der findes en sådan kundskab. [Læs Johannes 17:3 og forklar kort verset.] Hvad siger du nu? [Lyt til den besøgte.] Jeg har taget en bog med der hedder Kundskab der fører til evigt liv. Kapitel 4 fortæller hvilken stilling Jesus indtager i dette øjeblik. [Læs side 41, paragraf 18, de fem sidste sætninger.] Kapitlet nævner også hvilken betydning det har for vores fremtid. [Læs side 42, paragraf 20, de første seks linjer.] Kunne du tænke dig at opleve sådanne forhold? [Lad den besøgte udtale sig.] Så må vi som enkeltpersoner følge Jesu livsvigtige råd som blandt andet er behandlet her i kapitel 4. Læs selv kapitlet igennem, så kan vi måske fortsætte vores gennemgang om et par dage.“

4 Hvis du foretrækker at gøre det kort, kunne du sige:

◼ „Har du nogen sinde tænkt over hvorfor vi bliver gamle og dør? [Lad den besøgte udtale sig.] Kapitel 6 i denne bog fortæller om årsagen til døden og om hvordan Gud vil fjerne den. Den henviser til at Bibelen ligefrem siger at Gud har lovet dem der elsker ham evigt liv. [Læs Johannes 17:3.] Hvis du har lyst til at undersøge spørgsmålet nærmere, så tag bogen med ind og kig lidt mere på kapitlet.“

5 Ved at være godt forberedt kan vi måske bruge denne bog til at ’åbne Skrifterne’ for andre, hvilket vil være til stor glæde for dem. — Luk. 24:32.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del