længere har noget ønske om at ændre sind og vende tilbage til tilbedelsen af den sande Gud. — Hebræerne 10:26-29.

At indberette alvorlige overtrædelser er et udtryk for ægte omsorg for den der synder. Jakob skrev: „Mine brødre, hvis nogen iblandt jer er faret vild fra sandheden og en omvender ham, da skal I vide at den der omvender en synder fra hans vejs vildfarelse, frelser hans sjæl fra døden og dækker over en mængde synder.“ — Jakob 5:19, 20.

Det medfører altså gode resultater at indberette alvorlige overtrædelser. Det er i virkeligheden et udtryk for principbetonet kærlighed til Gud, til menigheden og til overtræderen. Når hvert enkelt medlem af menigheden loyalt følger Guds retfærdige normer, vil hele menigheden blive rigt velsignet af Jehova. Apostelen Paulus skrev: „Han [Jehova] vil også befæste jer indtil enden, så I kan være uangribelige på vor Herre Jesu Kristi dag.“ — 1 Korinther 1:8.

Spørgsmål fra læserne

Findes tetragrammet (de fire hebraiske bogstaver der udgør Guds navn) i den hebraiske tekst til Mattæusevangeliet som blev afskrevet af den jødiske læge Sjem-Tob ben Isaak ibn Sjaprut fra det 14. århundrede?

Nej, det gør det ikke. Denne tekst til Mattæusevangeliet bruger imidlertid 19 gange ordet hasjSjemʹ (skrevet helt ud eller forkortet), sådan som det fremgår af Vagttårnet for 15. august 1996, side 13.

Det hebraiske ord hasjSjemʹ betyder „Navnet“, hvilket med sikkerhed henviser til det guddommelige navn. I Sjem-Tobs tekst forekommer der for eksempel en forkortet form af hasjSjemʹ i Mattæus 3:3, en passage hvori Mattæus citerer fra Esajas 40:3. Det er rimeligt at antage at Mattæus har brugt Guds navn i sit evangelium når han citerede et skriftsted fra De Hebraiske Skrifter der indeholder tetragrammet. Så selv om den hebraiske tekst som findes i Sjem-Tobs værk, ikke indeholder tetragrammet, men bruger udtrykket „Navnet“, for eksempel i Mattæus 3:3, støtter dette værk alligevel brugen af navnet „Jehova“ i De Kristne Græske Skrifter.

Sjem-Tob afskrev den hebraiske tekst til Mattæusevangeliet i sit polemiske skrift ’Eʹven boʹchan. Men hvilken hebraisk kildetekst benyttede han? Professor George Howard, der har foretaget et grundigt studium af dette, mener at „Sjem-Tobs hebraiske Mattæusevangelium kan dateres til et tidspunkt inden for de første fire århundreder af den kristne æra“.a Det er dog muligt at andre ikke er enige med ham heri.

George Howard siger: „Det hebraiske Mattæusevangelium der findes i [Sjem-Tobs] tekst, kendetegnes især af dets mange afvigelser fra det græske kanoniske Mattæusevangelium.“ Ifølge Sjem-Tobs tekst sagde Jesus for eksempel om Johannes: „Jeg skal sige jer en sandhed: Blandt alle dem der er født af kvinder, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.“ Jesu næste ord er imidlertid udeladt: „Men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ (Mattæus 11:11) Tilsvarende er der også mange forskelle mellem den eksisterende hebraiske tekst til De Hebraiske Skrifter og den tilsvarende græske tekst i Septuaginta-oversættelsen. Men trods disse forskelle er sådanne gamle tekster alligevel af værdi når man skal foretage et tekstkritisk studium.

Som nævnt indeholder Sjem-Tobs tekst til Mattæusevangeliet udtrykket „Navnet“ de steder hvor der er god grund til at antage at Mattæus brugte tetragrammet. Siden 1950 er Sjem-Tobs tekst derfor blevet brugt som støtte for at anvende Guds navn i De Kristne Græske Skrifter, og der henvises stadig til denne tekst i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.b