og åndelige behov, foruden hans behov for adspredelse. Sønnen har altså både fornuftgrunde og en moralsk forpligtelse til at adlyde sin fader, til ikke at gøre noget som faderen ikke ville bryde sig om. En klog søn vil passe på at han ikke pådrager sig faderens mishag, og i samme grad som han påskønner alt hvad hans fader gør for ham, i samme grad vil han virkelig ønske at behage sin fader.

Det er sådan det bør være for alle der henvender sig til Gud i bønnen Fadervor og tiltaler ham som „vor Fader i himlene“. (Matt. 6:9) Alle gode gaver kommer fra ham. (Jak. 1:17) At de der har et virkelighedsnært forhold til Gud, vil nære en sund frygt for at mishage ham, ses af en hændelse i patriarken Jakobs søn Josefs liv. Mens den smukke og unge Josef tjente som træl i den ægyptiske hofmand Potifars hus, søgte Potifars hustru at forføre ham. Men Josef modstod hendes tilnærmelser. Hvordan kunne han modstå den store fristelse? Jo, Gud var i allerhøjeste grad virkelig for ham, som det fremgår af hans ord til Potifars hustru: „Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ Der er ingen tvivl om at Josef havde et nært gudsforhold. Hvis Gud er lige så virkelig for os, kan dette også hjælpe os til at modstå fristelser. — 1 Mos. 39:9.

Lad os vende tilbage til billedet med faderen og sønnen: Lad os sige at faderen på grund af sit arbejde i perioder må være bortrejst fra sin familie. Han vil naturligvis stadig sørge materielt for familien, og uden tvivl vil han også sende breve hjem, også til sønnen. Sønnen vil ivrigt læse disse breve, som vil overbevise ham om at faderen stadig er interesseret i ham. Men fordi faderen er så langt borte, kan der være en tendens til at sønnen ikke længere er så opmærksom på ikke at pådrage sig sin faders mishag. Imidlertid vil brevene bestandig minde ham om hans forpligtelse over for faderen.

Dette billede passer på en måde på de kristne i dag. Vor Fader er også langt borte, idet han bor i himlenes himle. Men som han har lovet, giver han os alt hvad vi behøver, og han har sendt breve til os i form af Bibelens 66 bøger. Hvis vi virkelig elsker vor himmelske Fader og påskønner alt hvad han har gjort, gør og vil gøre for os, vil vi sætte meget stor pris på disse inspirerede breve. Vi vil gennemlæse dem omhyggeligt og med alvor, ikke én men mange gange. Disse inspirerede breve skulle kunne hjælpe os til at være på vagt så vi ikke handler forkert, så vi ikke gør noget der kunne nedkalde Guds vrede over os.

Til slut skal det bemærkes at der også er mange andre måder hvorpå vi kan vise at Gud er virkelig for os, for eksempel ved ofte at tale med ham i bøn og ved at fortælle andre om hans vidunderlige egenskaber. På den måde kan Gud blive endnu mere virkelig for os, mens vi samtidig er årsag til at han bliver virkelig for andre.

Skyterne

I Kolossenserbrevet 3:11 understreger Paulus at det ikke er ens kødelige afstamning der er bestemmende for om man som kristen kan komme til at udgøre et af Kristi legemes lemmer. Apostelen skriver: „Der [er] hverken . . . græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.“ Det er bemærkelsesværdigt at også skyterne nævnes, idet dette vilde nomadefolk blev betragtet som de værste barbarer. Men ved Guds hellige ånds kraft kunne selv disse iføre sig en kristuslignende personlighed og aflægge den gamle personlighed med dens forehavender. (Kol. 3:9, 10) Guds ånd er i sandhed en mægtigt virkende kraft!