Kærlighed ved første blik — og for evigt!
„HELT nyfødte spædbørn er meget vågne og interesserede i deres omgivelser,“ siger dr. Cecilia McCarton fra Albert Einstein College of Medicine i New York. „De reagerer især på det moderen gør. De opfanger lyde, og holder øjnene fæstet på moderens ansigt.“ Moderen får øjenkontakt med sit barn, og det er kærlighed ved første blik — for begge parter!
Dette bånd mellem moder og barn opstår naturligt hvis fødselen foregår naturligt, og der ikke bruges medicin som sløver moderens og barnets sanser. Barnets skrig stimulerer moderens mælkeproduktion. Når barnets hud rører moderens, udløses der et hormon som mindsker moderens blødning efter fødselen. Barnet fødes med et indbygget program i hjernen som sikrer gensidig hengivenhed — det kan græde, die, pludre, klukke, smile og sparke livligt for at påkalde sig moderens opmærksomhed. På grund af det nære forhold til moderen udvikler barnet evnen til at vise kærlighed, omsorg og tillid. Faderen bliver også hurtigt genstand for hengivenhed. Hans forhold til barnet mangler måske moderens intimitet, men til gengæld kan faderens leg med babyen få den lille til at hvine og sprælle af iver og glæde.
Dr. Richard Restak siger at knus og kærtegn er som et næringsstof for nyfødte. „Berøring er lige så nødvendigt for at barnet kan udvikle sig normalt, som føde og ilt. Moderen tager barnet i sine arme og knuger det ind til sig, hvorved der iværksættes en række psykobiologiske processer.“ Samtidig udvikler hjernen „en helt anden fysiognomi med furer og forhøjninger“.
Værn mod fremmedgørelse
Nogle mener at hvis dette nære forhold mellem moder og barn ikke etableres ved fødselen, lurer tragedien forude. Det er nu ikke helt rigtigt. I ugens løb er der hundreder af intime stunder hvor moderen ved at vise kærlighed har mulighed for at opbygge et nært forhold til barnet. Men hvis barnet gennem længere tid berøves den intime kontakt kan det få tragiske konsekvenser. „Vi har brug for hinanden hele livet,“ fortæller dr. Restak, „men behovet er mest akut i det første leveår. Hvis man berøver et barn lyset, muligheden for at se et menneskeansigt, glæden ved at blive taget op, omfavnet, dikket, berørt og gjort stads af, vil det tage skade.“
Der er mange årsager til at spædbørn græder. Almindeligvis ønsker de opmærksomhed. Hvis ikke deres gråd bliver besvaret efter et stykke tid, holder de op. De kan fornemme at ingen reagerer. De græder igen. Hvis der stadig ikke kommer noget svar, begynder de at føle sig forladte og usikre. De græder endnu mere hjerteskærende. Hvis dette står på i lang tid og ofte gentager sig, vil barnet føle sig svigtet. Først bliver det vredt, ja endda rasende, men til sidst giver det op. Det knytter sig ikke til nogen. Det modtager ikke kærlighed, og lærer derfor ikke at give kærlighed. Det udvikler ingen samvittighed. Det stoler ikke på nogen, tager ikke hensyn til nogen. Det udvikler sig til et problembarn og i ekstreme tilfælde til en psykopat der ikke får samvittighedsnag over at begå kriminelle handlinger.
Det er ikke nok at der er kærlighed ved første blik. Kærligheden må vare ved. Ikke kun i ord men også i gerning. „Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Johannes 3:18) Man må give masser af kys og kram. Lige fra barnet er helt lille må det oplæres og undervises i den sande værdi af Guds ord, Bibelen. Så vil det gå dine børn som det gik Timoteus: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis.“ (2 Timoteus 3:15) Tilbring daglig tid sammen med dine børn i deres barndom og teenageår. „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:6, 7.
’Vi græder måske, men vi ved at det gavner os’
For mange er tugt et ømtåleligt emne. Forældre kan vise deres kærlighed ved at tugte deres børn. Det indså en lille pige. Hun skrev et kort til sin moder, som var adresseret: „Til mor, en sød dame.“ Det var dekoreret med farvestrålende tegninger af en gylden sol, flyvende fugle og røde blomster. Teksten lød: „Dette er til dig fordi vi alle elsker dig. Det vil vi gerne vise med dette kort. Når vi får dårlige karakterer, skriver du under. Når vi er uartige, giver du os smæk. Vi græder måske, men vi ved at det gavner os. . . . Jeg vil bare gerne sige at jeg elsker dig meget, meget højt. Tak for alt hvad du gør for mig. De kærligste hilsener og mange kys. Michele.“
Michele kan tilslutte sig det der siges i Ordsprogene 13:24: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ Brug af kæppen, som symboliserer myndighed, kan være ensbetydende med korporlig afstraffelse, men langtfra i alle tilfælde. Børn er forskellige, har forskellige unoder og skal derfor tugtes forskelligt. Nogle gange er det måske nok med en mild irettesættelse. Stædige børn skal måske behandles med en skrappere medicin: „En irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben.“ (Ordsprogene 17:10) Der siges også: „En træl [eller et barn] lader sig ikke tugte med ord alene; han forstår dem nok, men reagerer ikke.“ — Ordsprogene 29:19.
I Bibelen betyder ordet „tugte“ at undervise, oplære, revse, herunder at slå hvis det er nødvendigt for at rette en dårlig opførsel. Hebræerbrevet 12:11 viser formålet med tugten: „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ Forældre må ikke være overdrevent strenge i deres tugt: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Men de må heller ikke være for eftergivende: „Kæp og retledning giver visdom; men en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ (Ordsprogene 29:15) Den eftergivende siger: ’Gør som du vil, forstyr mig ikke.’ Den der tugter, siger: ’Gør det rigtige; jeg er interesseret i dig.’
I U.S.News & World Report for 7. august 1989 blev der meget rigtigt sagt: „Der er langt større sandsynlighed for at forældre der ikke straffer hårdt men som sætter klare grænser og holder fast ved dem, opfostrer børn der når vidt og som kommer godt ud af det med andre.“ I slutningen af artiklen stod der: „Det budskab der tydeligst kan aflæses af alle de videnskabelige data, er at det der virkelig tæller er at man skaber et miljø hvor der hersker kærlighed og tillid og hvor der opstilles acceptable grænser i familien, i stedet for at fokusere på en række tekniske detaljer. Det sande formål med tugten . . . er ikke at straffe uregerlige børn, men at lede, belære og hjælpe dem til at opdyrke indre kontrolmekanismer.“
De hører det du siger, og de efterligner det du gør
En artikel om tugt i The Atlantic Monthly havde denne indledning: „Man kan kun forvente at et barn opfører sig pænt hvis forældrene selv lever efter de normer de lærer barnet.“ Artiklen understregede endvidere værdien af indre kontrolmekanismer: „Teenagere som opførte sig godt havde i regelen forældre der var ansvarsbevidste, retlinede og som havde en høj selvdisciplin — som levede efter de værdinormer de bekendte sig til og som opfordrede deres børn til at gøre det samme. Når velopdragne teenagere som et led i undersøgelsen blev udsat for problematiske teenageres selskab, blev deres opførsel ikke varigt ændret. Forældrenes værdinormer sad for dybt prentet i dem.“ Det viste sig at gå som ordsproget siger: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.
Forældre som forsøger at indgive deres børn sande værdinormer men som ikke selv følger dem, har kun ringe succes. Børnene „tager ikke disse værdinormer til sig“. Undersøgelsen viste at „det der gjorde forskellen var hvor nøje forældrene selv overholdt de normer de forsøgte at lære deres børn“.
Det er som forfatteren James Baldwin siger: „Børn har aldrig været ret gode til at lytte til deres forældre, men de har altid efterlignet dem.“ Hvis du elsker dine børn og ønsker at give dem sande værdinormer, så brug den bedste af alle metoder: Efterlev det du siger. Efterlign ikke de skriftlærde og farisæerne der blev fordømt af Jesus som hyklere: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ (Mattæus 23:3) Eller som dem apostelen Paulus anklagende spurgte: „Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv? Du som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du?“ — Romerne 2:21.
Mange i dag mener at Bibelen er for gammeldags og dens retningslinjer for upraktiske. Men Jesus sagde: „Visdommen er retfærdiggjort af alle sine børn.“ (Lukas 7:35) Næste artikel indeholder beretninger fra familier i mange lande som understreger at Jesu ord har vist sig at være sande.
[Illustration på side 7]
Et nært forhold til moderen hjælper spædbarnet til at udvikle sig følelsesmæssigt
[Illustration på side 8]
Det er også vigtigt at faderen tilbringer tid sammen med barnet