Nyere videnskabelige undersøgelser tyder på at både hjernens biologi og miljøet har stor indflydelse på menneskers aggressive adfærd. „Det vi alle begynder at forstå, er at det skadelige miljø som flere og flere børn lever i, er ved at skabe en voldsepidemi,“ siger dr. Markus J. Kruesi fra ungdomsforskningsinstituttet ved Illinois’ Universitet. „Miljømæssige påvirkninger forårsager molekylære forandringer i hjernen som får os til at handle mere impulsivt.“ Faktorer som „familiestrukturens sammenbrud, det voksende antal eneforsørgere, vedvarende fattigdom og et mangeårigt stofmisbrug kan faktisk ændre hjernens kemi og forårsage en aggressiv adfærd — noget man engang mente var umuligt,“ hedder det i bogen Inside the Brain.

Det hævdes at en af forandringerne i hjernen er en reduktion af dens indhold af serotonin, et stof som man mener dæmper aggression. Undersøgelser viser at alkohol kan sænke hjernens indhold af serotonin, hvilket til en vis grad tjener som videnskabeligt grundlag for den velkendte forbindelse mellem vold og alkoholmisbrug.

Der er endnu en faktor der spiller ind i forbindelse med den voldsbølge vi oplever i dag. „Husk på,“ siges der i den pålidelige profetiske bog, Bibelen, „at der i de sidste dage vil være vanskelige tider. Folk vil være selviske, begærlige, brovtende og indbildske; . . . de vil være uvenlige, ubarmhjertige, bagvaskere, voldelige og vilde; de vil hade det gode; de vil være forræderiske, hensynsløse og opblæste . . . Hold dig fra sådanne mennesker.“ (2 Timoteus 3:1-5, Today’s English Version) Den vold vi oplever i dag, er en opfyldelse af Bibelens profetier om „de sidste dage“.

Men der er også noget andet der gør den tid vi lever i, særlig voldspræget. Bibelen siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Djævelen og hans dæmonhorder er blevet kastet ud af himmelen og koncentrerer sig nu om at rette deres ondskab mod menneskene. Som „herskeren over luftens myndighed“ manipulerer Djævelen med „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“, hvilket øger volden på jorden. — Efeserne 2:2.

Hvordan kan vi modstå denne verdens voldsprægede ’luft’? Og hvordan kan man løse uoverensstemmelser uden at bruge vold?

Hvordan man løser problemer på en fredelig måde

VOLD er næsten lige så gammel som menneskeheden selv. Bibelen fører volden tilbage til Kain, Abels broder og det første menneskepars ældste søn. Da Gud foretrak Abels offer frem for Kains, blev denne „optændt af stor vrede“. Hvordan tacklede han situationen? „Kain overfaldt sin broder Abel og dræbte ham.“ Bagefter var hans forhold til Gud meget belastet. (1 Mosebog 4:5, 8-12) Vold hjalp altså ikke Kain til at få et godt forhold til sin Skaber.

Hvordan kan vi undgå at efterligne Kain, der forsøgte at løse problemer ved hjælp af fysisk magt?

Fra vold til tolerance

Bibelen beretter om en mand der bifaldt mordet på Stefanus, den første kristne martyr. (Apostelgerninger 7:58; 8:1) Denne mand, Saulus fra Tarsus, var ikke enig med Stefanus’ religiøse synspunkter, og han betragtede mordet som en retfærdig måde at standse Stefanus’ forkyndelse på. Selv om Paulus måske ikke var voldelig af natur, var han villig til at acceptere vold som en måde at løse problemer på. Efter Stefanus’ død gik Saulus straks i gang med at „fare voldsomt frem mod menigheden [af kristne]. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.“ — Apostelgerninger 8:3.

Ifølge bibelforskeren Albert Barnes betegner det græske ord der her oversættes med „at fare voldsomt frem mod“, de ødelæggelser som vilde dyr, eksempelvis løver og ulve, kan forårsage. Barnes forklarer: „Saulus rasede mod kirken som et vildt dyr — et stærkt udtryk der betegner den nidkærhed og det raseri hvormed han deltog i forfølgelsen.“ Da Saulus tog til Damaskus for at arrestere flere af Kristi disciple, ’åndede han stadig trussel og mord imod Herrens [Kristi] disciple’. Mens han var på vej, talte den opstandne Jesus til ham, hvilket medførte at Saulus omvendte sig til kristendommen. — Apostelgerninger 9:1-19.

Efter sin omvendelse forandrede Saulus sin måde at behandle andre på. Det fremgår af en episode der fandt sted 16 år senere. En gruppe mennesker kom til menigheden i Antiochia, som Paulus var tilknyttet, og tilskyndede de kristne dér til at følge Moseloven. Som følge deraf opstod der „ikke så lidt uenighed“. Saulus, der nu blev kaldt Paulus, havde sin mening om sagen. Det lader til at bølgerne gik højt, men Paulus tyede ikke til vold. Han var enig med menigheden i at fremlægge sagen for apostlene og de ældste i Jerusalem. — Apostelgerninger 15:1, 2.

I Jerusalem var der igen „megen diskussion“ ved ældstemødet. Paulus ventede indtil ’hele forsamlingen blev tavs’, hvorefter han berettede om den storslåede gerning Guds ånd havde udvirket blandt de uomskårne troende. Efter en bibelsk drøftelse blev apostlene og de ældste i Jerusalem „enige om“ ikke unødigt at bebyrde de uomskårne troende, men at formane dem til at ’afholde sig fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt’. (Apostelgerninger 15:3-29) Paulus havde virkelig forandret sig. Han havde lært at behandle problemer uden brug af vold.

Hvordan man overvinder voldelige tendenser

Senere gav Paulus følgende formaning: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt.“ (2 Timoteus 2:24, 25) Paulus tilskyndede Timoteus, en yngre tilsynsmand, til at tackle vanskelige situationer på en rolig måde. Paulus var realistisk. Han vidste at selv blandt kristne kunne følelserne komme i kog. (Apostelgerninger 15:37-41) Det var derfor med god grund at han sagde: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ (Efeserne 4:26) At styre sin vrede uden at eksplodere i ubehersket raseri er den rigtige måde at tackle sådanne følelser på. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Det er ikke let at beherske sin vrede. „I dag er det ’in’ at være ondskabsfuld,“ siger dr. Deborah Prothrow-Stith, der er assisterende dekan ved Harvards medicinske fakultet. „De egenskaber der skal til for at komme godt ud af det med andre — evnen til at forhandle, indgå kompromiser, vise empati og tilgive — er egenskaber der som regel tillægges tøsedrenge.“ I virkeligheden er der tale om mandige egenskaber som er nødvendige for at beherske de voldelige tendenser der kan vælde op i en.

Da Paulus blev kristen, lærte han ved hjælp af Bibelen hvordan man klarer meningsforskelle på en god måde. Som jødisk lærd var Paulus velbevandret i De Hebraiske Skrifter. Han må derfor have kendt skriftsteder som: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke nogen af hans veje.“ „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsprogene 3:31; 16:32; 25:28) Denne viden havde dog ikke forhindret Paulus i, før sin omvendelse, at gribe til vold over for de kristne. (Galaterne 1:13, 14) Men hvad var det der hjalp Paulus til som kristen at klare kontroversielle emner ved hjælp af logiske og overbevisende argumenter i stedet for vold?

Det gav Paulus os et fingerpeg om da han sagde: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Korinther 11:1) Han var dybt taknemmelig for det Jesus Kristus havde gjort for ham. (1 Timoteus 1:13, 14) Kristus blev et forbillede for ham. Han vidste hvor meget Jesus havde lidt til gavn for den syndige menneskehed. (Hebræerne 2:18; 5:8-10) Paulus kunne bekræfte at Esajas’ profeti om Messias var blevet opfyldt på Jesus: „Han var hårdt trængt, og han lod sig mishandle; dog åbnede han ikke sin mund. Han blev ført som et får til slagtning; og som et hunfår der er stumt over for dem der klipper det, således åbnede han ikke sin mund.“ (Esajas 53:7) Apostelen Peter skrev: „Når han [Jesus] blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ — 1 Peter 2:23, 24.

Paulus’ værdsættelse af den måde hvorpå Jesus Kristus klarede vanskelige situationer, fik ham til at forandre sig. Han formanede sine trosfæller: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kolossenserne 3:13) Det er ikke nok at vide at man ikke bør gribe til vold. Værdsættelse af alt det Jehova og Jesus Kristus har gjort for os, kan give os den motivation der skal til for at overvinde voldelige tendenser.

Er det muligt?

En mand i Japan havde brug for en sådan stærk motivation. Hans far, en soldat med et hidsigt temperament, havde styret familien med jernhånd. Fordi sønnen selv blev offer for vold og så sin mor få samme behandling, udviklede han voldelige tilbøjeligheder. Han gik med to samurai-sværd af forskellig længde som han brugte når han skulle løse problemer eller true folk.

Da hans kone begyndte at undersøge Bibelen, overværede han studiet uden dog at tage det alvorligt. Men da han en dag læste brochuren „Denne gode nyhed om Riget“a, forandrede han sig. Hvorfor? „Da jeg læste det der stod under overskrifterne ’Jesus Kristus’ og ’Genløsningen’, følte jeg mig skamfuld,“ forklarer han. „Selv om jeg var meget selvrådig, kunne jeg godt lide at vise venlighed mod dem jeg kom godt ud af det med. Det var en fornøjelse for mig at gøre mine venner glade, men kun så længe det ikke berørte mit eget liv. Men nu gik det op for mig at Guds søn, Jesus, var villig til at give sit liv for menneskeheden, selv for sådan nogle som mig. Jeg var lamslået. Det var som om jeg var blevet ramt af en kølle.“

Han holdt op med at komme sammen med sine tidligere venner og meldte sig ret hurtigt til Den Teokratiske Skole i en af Jehovas Vidners menigheder. Denne skole hjælper eleverne til at undervise andre i Bibelen, men denne mand fik noget andet i tilgift. Han siger: „Som ung gjorde jeg brug af trusler og vold fordi jeg ikke kunne give udtryk for mine følelser over for andre. Efterhånden som jeg lærte at give udtryk for mine tanker, begyndte jeg at ræsonnere med andre i stedet for at gribe til vold.“

Har denne mand, ligesom Paulus, iført sig den ægte kristne personlighed? Hans tro blev sat på prøve da en tidligere ven som han havde aflagt et broderskabsløfte til, prøvede at hindre ham i at blive kristen. „Vennen“ slog ham og spottede hans Gud, Jehova. Den forhenværende voldsmand beherskede sig og undskyldte at han ikke kunne holde eden. „Broderen“ gik skuffet bort og lod ham være i fred.

Ved at overvinde sine voldelige tendenser har denne engang så vredladne mand fået mange åndelige brødre og søstre der er forenede i deres kærlighed til Gud og næsten. (Kolossenserne 3:14) I dag, mere end 20 år efter at han blev en indviet kristen, tjener han som en af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd. Han glæder sig over at kunne vise andre ud fra Bibelen at mennesker med dyriske egenskaber kan lære at løse uoverensstemmelser uden at bruge vold, sådan som hans eget eksempel viser. Han betragter det også som en forret at kunne fortælle andre om den storslåede opfyldelse af følgende profetiske ord: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.

Ligesom apostelen Paulus og denne tidligere voldsmand kan vi lære at handle rigtigt når vi provokeres, og at løse problemer på en fredelig måde. Jehovas vidner vil gerne hjælpe andre til at nå dette mål.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Paulus var realistisk. Han vidste at selv blandt kristne kunne følelserne komme i kog

[Illustration på side 7]

Værdsættelse af det Gud har gjort for os, bidrager til et godt forhold til andre