Pas på simoni

SIMON fra Samaria var højt agtet i det samfund han tilhørte. Han levede i det første århundrede efter vor tidsregning, og folk var så betaget af hans udøvelse af magi at de sagde: „Denne mand er Guds Kraft som kan kaldes Den Store.“ — Apostelgerninger 8:9-11.

Efter Simons dåb som kristen erkendte han imidlertid at der fandtes en kraft som var langt større end den han før havde ejet. Det var den kraft der blev givet Jesu apostle, og som satte dem i stand til at give den hellige ånds mirakuløse gaver videre til andre. Det gjorde et så dybt indtryk på Simon at han tilbød apostlene penge og sagde: „Giv også mig denne myndighed, så at enhver som jeg lægger hænderne på kan modtage hellig ånd.“ — Apostelgerninger 8:13-19.

Apostelen Peter gav Simon en skarp irettesættelse med ordene: „Måtte dit sølv forgå sammen med dig, fordi du mente at du kunne erhverve dig Guds frie gave for penge. Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke retskaffent i Guds øjne.“ — Apostelgerninger 8:20, 21.

Ordet „simoni“, der er blevet defineret som „den synd der består i at handle med kirkelige embeder og forfremmelser“, stammer fra denne bibelske beretning. New Catholic Encyclopedia erkender at „klostrene, den laverestående gejstlighed, bispestyret, ja endog pavedømmet, især fra det niende til det ellevte århundrede, var gennemsyret af simoni“. Niende udgave af The Encyclopædia Britannica (1878) siger: „Undersøger man de konklaver som i historiens løb har valgt de forskellige paver, bliver man overbevist om at der aldrig har været afholdt et pavevalg som ikke har været påvirket af simoni. I mange tilfælde er simonien i forbindelse med konklaverne foregået på den mest anstødelige, mest skamløse og mest utilslørede måde.“

Sande kristne må tage sig i agt for simoni. Nogle kunne for eksempel være tilbøjelige til at overøse dem der kan give dem større privilegier, med lovord eller rundhåndede gaver. Omvendt er de der kan tildele andre sådanne privilegier, måske tilbøjelige til at favorisere dem der kan, og som ofte er ivrige efter, at give dem flotte gaver. I begge tilfælde er der tale om simoni, og det fordømmes i Bibelen. Peter tilskyndede Simon: „Du må derfor ændre sind med hensyn til denne din slethed, og bede Jehova om, hvis det er muligt, at dit hjertes påfund må blive dig tilgivet [„at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på“, den danske autoriserede oversættelse]; for jeg ser at du er en giftig galde og en uretfærdighedens lænke.“ — Apostelgerninger 8:22, 23.

Simon indså lykkeligvis alvoren af sit urette begær. Han bønfaldt apostlene: „Bed I for mig til Jehova at intet af det I har sagt skal komme over mig.“ (Apostelgerninger 8:24) Sande kristne er opmærksomme på den vigtige belæring i denne beretning og bestræber sig for at undgå enhver tendens til simoni.