Internet — Vær opmærksom på farerne!
1 Jehovas vidner glæder sig over det opbyggende samvær de har med hinanden. De holder af at udveksle erfaringer fra tjenesten og sætter pris på at høre nyt om vores organisation og om den fremgang Rigets arbejde har forskellige steder på jorden. De kan godt lide at være informeret om hvorvidt nogle af brødrene er udsat for kriser eller naturkatastrofer, og de vil gerne vide om der er noget de kan hjælpe med. Denne interesse viser noget om enheden inden for brodersamfundet og er et bevis på at vi elsker hinanden. — Joh. 13:34, 35.
2 I dag kan man meget hurtigt få information om hvad der er sket andre steder i verden. Både radio og fjernsyn dækker overalt på jorden detaljeret de store begivenheder. Ved hjælp af telefonen kan man kommunikere direkte med folk i andre lande. En af de seneste kommunikationsformer der har taget verden med storm, er brugen af Internet. — Se Vågn op! for 22. juli 1997.
3 Da telefonen blev opfundet, blev vejen banet for hurtig og global personlig kommunikation. Telefonen er meget nyttig når man bruger den rigtigt; ellers kan man blive deltager i et selskab eller en samtale som ikke er passende, og desuden kan det være dyrt at tale meget i telefon. Radio og fjernsyn har potentiale som undervisningsmiddel. Desværre er mange af programmerne moralsk fordærvede og spilder blot ens tid. Det er vigtigt at forstå at vi må være meget selektive med hensyn til brugen af radio og fjernsyn.
4 Med Internet kan man forholdsvis billigt kommunikere med millioner af mennesker i hele verden, og man kan hente enorme mængder af information. (Vågn op! for 8. januar 1998) Men ukritisk brug af Internet kan også udsætte en for alvorlig åndelig og moralsk fare. Hvordan det?
5 Mange er bekymrede over at man forholdsvis let kan finde oplysninger om hvordan man fremstiller våben eller bomber. Arbejdsgivere klager over den tid de ansatte bruger på Internet. I vores publikationer har vi skrevet meget om de indlysende åndelige faldgruber der findes på Internet. Mange hjemmesider publicerer voldeligt og pornografisk materiale som det slet ikke er passende for kristne at beskæftige sig med. (Sl. 119:37) Ud over disse farer er der en mere snigende fare som især Jehovas vidner må være på vagt over for. Hvilken fare er det?
6 Kunne du finde på at invitere en fremmed ind i dit hjem uden først at finde ud af hvem han er? Hvad så hvis det ikke var muligt at finde ud af hvem han var? Ville du lade en sådan fremmed være alene med dine børn? Dette er en mulighed på Internet.
7 Man kan sende elektronisk post til folk man ikke kender, og de kan sende elektronisk post tilbage. Det samme gør sig gældende når man „taler“ med andre i et såkaldt forum eller chatroom. Deltagerne i sådanne meningsudvekslinger hævder undertiden at være Jehovas vidner, men ofte er de det ikke. Nogle hævder at være unge, men er det ikke. Eller en person hævder måske at være en kvinde, men er en mand.
8 De informationer man får, kommer måske i form af oplevelser eller kommentarer om det vi tror på. Disse oplysninger gives videre til andre, som så igen giver dem videre. Informationerne kan almindeligvis ikke verificeres og er måske usande. De kan bruges som dække for at sprede frafaldnes tankegang. — 2 Thess. 2:1-3.
9 Med denne fare i tanke må man som Internetbruger spørge sig selv: „Hvad bruger jeg internet til? Bruger jeg det på en måde som kunne være til åndelig skade for mig? Kunne jeg komme til at skade andre åndeligt?“
10 Hjemmesider oprettet af „Jehovas vidner“: Der findes for eksempel hjemmesider som er oprettet af nogle der hævder at være Jehovas vidner. De indbyder dig til at besøge deres sider for at læse erfaringer fra andre som hævder at være Jehovas vidner. Man bliver indbudt til at fortælle om sine tanker og betragtninger om Selskabets publikationer. Nogle foreslår præsentationer som kan bruges i tjenesten. Her tilbydes også muligheden for at være med i et chatroom, en mulighed for at kommunikere direkte med andre i lighed med en telefonsamtale. Ofte henvises der til andre hjemmesider hvor man kan kommunikere med Jehovas vidner rundt omkring i verden. Men hvordan kan man vide at disse forbindelser ikke er blevet oprettet af frafaldne?
11 Der er grund til at spørge om fællesskab via Internet stemmer overens med den vejledning vi får i Efeserbrevet 5:15-17. Apostelen Paulus skrev: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“
12 Den kristne menighed er det teokratiske redskab hvorigennem vi modtager åndelig føde fra „den trofaste og kloge træl“. (Matt. 24:45-47) Inden for Guds organisation får vi vejledning, vi bliver hjulpet til at holde os adskilt fra verden, og vi bliver motiveret til at have rigeligt at gøre i Herrens gerning. (1 Kor. 15:58) Salmisten lod forstå at han følte sig glad og tryg i Guds folks forsamling. (Sl. 27:4, 5; 55:14; 122:1) Desuden yder menigheden sine medlemmer åndelig hjælp og støtte gennem kærlige, opmærksomme og omsorgsfulde venner som man personligt kender, og som med glæde vil stå til rådighed og trøste dem der rammes af modgang. (2 Kor. 7:5-7) Menighedens medlemmer er beskyttet af den bibelske ordning hvor de der synder uden at ændre sind, eller som fremmer frafaldne tanker, bliver udstødt. (1 Kor. 5:9-13; Tit. 3:10, 11) Kan man mon finde den samme kærlige ordning når man er sammen med andre via Internet?
13 Det har vist sig at det modsatte er tilfældet. Nogle hjemmesider er tydeligvis med til at fremme frafaldnes propaganda. De hævder måske noget andet, og de der vedligeholder en sådan hjemmeside, forsøger måske med en udførlig forklaring at bekræfte at de virkelig er Jehovas vidner. De beder måske endda om oplysninger som skal bekræfte at opkaldet kommer fra et Jehovas vidne.
14 Jehova ønsker at vi alle udviser dømmekraft. Hvorfor? Fordi han ved at det vil beskytte os mod forskellige farer. Ordsprogene 2:10-19 begynder: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig.“ Værne dig mod hvad? Mod sådanne ting som „den onde vej“, de der forlader retskaffenhedens stier, og folk som er umoralske og som følger afvegne spor.
15 Når vi kommer i rigssalen, ved vi at vi er blandt brødre. Vi kender dem. Her kræves ingen dokumentation, for broderkærligheden er bevis nok. Vi bliver ikke personligt bedt om at bevise at vi er Jehovas vidner. Det er her vi finder den sande fælles opmuntring som Paulus talte om i Hebræerbrevet 10:24, 25. Man skal ikke regne med at hjemmesider som tilskynder til online-kommunikation giver denne opmuntring. Hvis vi har ordene fra Salme 26:4, 5 i tanke, vil vi være opmærksomme på de farer der lurer på Internets hjemmesider.
16 Der er ingen begrænsninger eller restriktioner på de informationer som brugerne af Internet har let adgang til. Børn og teenagere er ofte lette ofre for kriminalitet og udnyttelse i dette miljø. Børn er tillidsfulde, nysgerrige og ivrige efter at udforske den relativt nye cyberspaceverden. Forældre må derfor holde øje med deres børn og give dem god bibelsk vejledning om brug af Internet, nøjagtig som de ville vejlede deres børn i valg af musik og film. — 1 Kor. 15:33.
17 Sørgeligt nok har nogle som tidligere var vores brødre og søstre, måttet udstødes fordi deres fællesskab med verdslige i et chatroom på Internet førte dem ud i umoralitet. Chokerede ældste har berettet om nogle der har forladt mand eller kone for at realisere et forhold der begyndte på Internet. (2 Tim. 3:6) Andre har mistet troen fordi de har troet på de oplysninger som frafaldne er kommet med. (1 Tim. 4:1, 2) Når man tager disse alvorlige farer i betragtning, er det så ikke fornuftigt at være meget forsigtig med at kommunikere i chatrooms på Internet? Hvis vi anvender den visdom, kundskab, tænkeevne og dømmekraft der omtales i Ordsprogene 2:10-19, vil vi være beskyttet mod denne fare.
18 Nogle har oprettet hjemmesider angiveligt med det formål at forkynde den gode nyhed. Mange af disse hjemmesider vedligeholdes af ubetænksomme brødre. Andre hjemmesider vedligeholdes af frafaldne som er ude på at narre de godtroende. (2 Joh. 9-11) I en kommentar om hvorvidt der er behov for at brødrene opretter sådanne hjemmesider, stod der på side 3 i Rigets Tjeneste for november 1997: „Det er ikke nødvendigt at enkeltpersoner laver hjemmesider om Jehovas Vidner, om vores aktiviteter eller vores tro. Den officielle hjemmeside [http://www.watchtower.org] præsenterer de nøjagtige oplysninger for alle som ønsker dem.“
19 Hjælpemidler til studium via Internet? Nogle har ment at de gjorde andre brødre en tjeneste ved at videresende nogle oplysninger de har fundet frem i forbindelse med visse teokratiske aktiviteter. Én finder måske nogle oplysninger frem i forbindelse med en foredragsdisposition og gør dem tilgængelige for andre idet han tænker at det vil være til gavn for dem som skal udarbejde samme foredrag. Andre videresender samtlige skriftsteder til brug ved et kommende vagttårnsstudium, eller kildematerialet til Den Teokratiske Skole eller oplysninger til bogstudiet. Nogle kommer måske med forslag til en præsentation der kan bruges i tjenesten. Er sådan noget en virkelig hjælp?
20 De publikationer vi har fået gennem Jehovas organisation, fylder vort sind med opbyggende tanker og opøver os „til at skelne mellem ret og uret“. (Hebr. 5:14) Kan vi sige at vi opnår det samme hvis andre foretager studiet for os?
21 Indbyggerne i Berøa blev omtalt som „mere ædelsindede end de i Thessalonika“. Hvorfor? Fordi „de tog imod ordet med den største iver og [daglig undersøgte] Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apg. 17:11) Paulus og Silas forkyndte for dem, men de kunne ikke tilegne sig sandheden uden et personligt engagement.
22 Ved at bruge en andens studieresultater til et foredrag eller forberedelse til et møde modarbejder man i virkeligheden hensigten med det personlige studium. Er det ikke vort ønske at opbygge en personlig tro på Guds ord, en personlig overbevisning? Ud fra en personlig overbevisning kan vi offentligt give udtryk for vores tro i foredrag, kommentarer ved møderne og i tjenesten. (Rom. 10:10) At gøre brug af en andens studieresultater svarer ikke til den beskrivelse der gives i Ordsprogene 2:4, 5 om at man personligt ’søger og leder efter kundskaben om Gud som efter skjulte skatte’.
23 Når vi for eksempel slår skriftsteder op i vores egen bibel, kan vi hurtigt kaste et blik på sammenhængen til hvert skriftsted. Vi kan ’omhyggeligt gennemgå alle ting’ ligesom Lukas gjorde da han skrev sit evangelium. (Luk. 1:3) Den ekstra indsats vi på den måde gør, vil også medføre at vi bliver dygtigere til at slå op i Bibelen både når vi er ude i tjenesten, og når vi holder indlæg. Mange siger at de beundrer Jehovas vidner fordi de er godt kendt med Bibelen. Det kan kun siges om os hvis vi har for vane personligt at slå skriftstederne op i vores egen bibel.
24 Brug tiden klogt: Man må også tænke på hvor meget tid det tager at udarbejde, læse og reagere på de oplysninger man modtager eller sender via Internet. I Salme 90:12 tilskyndes vi til at bede: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ Paulus skrev: „Den tid der er tilbage er begrænset.“ (1 Kor. 7:29) Og ved en anden lejlighed skrev han: „Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:10.
25 Denne vejledning understreger at vi må gøre klog brug af tiden. Vi bruger tiden langt bedre ved at læse i Guds ord. (Sl. 1:1, 2) Så er vi i det bedst tænkelige selskab! (2 Tim. 3:16, 17) Lærer I forældre jeres børn værdien af at bruge tiden klogt til at søge Rigets interesser? (Præd. 12:1) Den tid der bruges på personligt studium, familiestudium, mødedeltagelse og forkyndelse, er langt bedre anvendt end hvis den blev brugt til at surfe på Internet i forventning om at finde brugbare informationer.
26 Det vil være klogt af os at fokusere på det åndelige og på det der er relevant og har betydning for vort liv som kristne. Vi må derfor bruge god dømmekraft med hensyn til hvilke informationer der fortjener vor tid og vore tanker. Jesus nævnte hvad der er relevant for os som kristne da han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Er vi ikke mest glade når vort liv er fyldt med Rigets interesser frem for andre aktiviteter?
27 E-mail [Elektronisk post]: Det er selvfølgelig helt i orden at dele sine tanker og erfaringer med familie og venner som bor langt væk, men er det kærligt at sende disse til andre som ikke kender ens familie eller venner? Eller skal man gøre dem tilgængelige på en hjemmeside så alle og enhver kan læse dem? Skal disse personlige beskeder kopieres og spredes til venner og nogen man måske ikke engang kender? Og hvis vi modtager beskeder som tydeligvis ikke er henvendt til os, vil det da være kærligt at sende dem videre til andre?
28 Hvad nu hvis den erfaring man sender videre, ikke er sand? Er man så ikke med til at bringe noget usandt i omløb? (Ordsp. 12:19; 21:28; 30:8; Kol. 3:9) Hvis vi ’ser nøje til hvordan vi vandrer, at det ikke er som uvise men som vise’, vil vi overveje sådanne spørgsmål. (Ef. 5:15) Vi glæder os over at ’Årbogen’, Vagttårnet og Vågn op! er fyldt med bekræftede erfaringer som kan opmuntre os og motivere os til fortsat at vandre på „vejen“. — Es. 30:20, 21.
29 Der er også en anden fare. Apostelen Paulus sagde om nogle: „Samtidig lærer de også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de taler om ting de ikke burde.“ (1 Tim. 5:13) Dette taler imod at man bruger tid og kræfter på at videresende overfladisk information til sine åndelige brødre.
30 Tænk desuden på den tid det tager at holde sig ajour med en stor mængde e-mail. Interessant nok siger bogen Data Smog: „Idet man bruger mere og mere tid på nettet, ændrer e-mail sig hurtigt fra at være en opløftende nyskabelse til at blive en tidskrævende byrde hvor man hver dag skal læse og besvare snesevis af henvendelser fra kolleger, venner, familie . . . og sælgere.“ Der siges videre: „Mange elektroniske storforbrugere har fået den meget dårlige vane at videresende enhver underholdende information de modtager — vittigheder, vandrehistorier, elektroniske kædebreve og deslige — til alle i deres elektroniske adressebog.“
31 Dette ses også af de e-mails der cirkulerer blandt mange af brødrene — sådan noget som vittigheder eller anekdoter om tjenesten; poesi der antagelig bygger på det vi tror på; illustrationer fra forskellige foredrag hørt ved stævner eller i rigssalen; erfaringer fra tjenesten og så videre — ting som måske forekommer uskyldige. De fleste videresender rutinemæssigt sådanne ting uden at checke kilden, og derfor er det svært at finde ud af hvor det kommer fra; dette burde i sig selv få en til at spørge om oplysningerne virkelig er sande. — Ordsp. 22:20, 21.
32 Sådanne ofte meget overfladiske beskeder er ikke den slags sunde ord Paulus havde i tanke da han skrev til Timoteus: „Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus.“ (2 Tim. 1:13) De bibelske sandheders ’rene sprog’ indeholder ’mønsteret af sunde ord’, som hovedsagelig er baseret på Bibelens tema om at hævde Jehovas suverænitet ved hjælp af Riget. (Zef. 3:9) Vi bør ihærdigt sætte al den tid og energi vi har til rådighed, ind på at støtte hævdelsen af Jehovas suverænitet.
33 Eftersom vi befinder os langt fremme på endens tid for denne tingenes ordning, må vi ikke sænke paraderne. Bibelen advarer os: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Pet. 5:8) Den siger også: „Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag.“ — Ef. 6:11.
34 Hvis man bruger Internet forkert, kan det være et af de midler hvormed Satan overlister dem der lader sig besnære af det. Internet kan måske have en vis nytteværdi, men det er farligt hvis man ikke er forsigtig. Især må forældre holde øje med deres børns brug af Internet.
35 Det er en beskyttelse for os at have et ligevægtigt syn på Internet. Vi værdsætter den aktuelle påmindelse Paulus giver os: „Lad . . . dem der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ (1 Kor. 7:29-31) Ved at have disse ting i tanke kan vi og vore familier undgå at blive distraheret af alt det verden har at tilbyde, deriblandt det som findes på Internet.
36 Det er bydende nødvendigt at vi holder os nær til brødrene i menigheden og bruger den resterende tid klogt. Derved gør vi os selv til brugbare redskaber til fremme af Rigets interesser. Lad os, mens denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning, „ikke længere . . . vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed“, men i stedet ’blive ved med at forstå hvad Jehovas vilje er’. — Ef. 4:17; 5:17.