Vi er et skuespil for verden
1 „Vi er . . . et skuespil for verden, både for engle og for mennesker,“ siger Paulus. (1 Kor. 4:9) Vi bliver altså betragtet. Og det som verden, engle og mennesker lægger mærke til, er ikke alene vores adfærd og vore holdninger, men også vort ydre. Uanset om vi synes om det eller ej, bliver den sande tilbedelse af Jehova vurderet ud fra vores opførsel, hvordan vi taler, hvordan vi klæder os, og om vi er velplejede og velsoignerede.
2 Det forventes med rette at kristne har en passende fremtræden. Vores opførsel, soignering og klædedragt bør — både når vi går fra hus til hus, udfører gadearbejde eller bruger tiden i tjenesten til uformel forkyndelse — afspejle den sømmelighed og værdighed der passer sig for Guds indviede tjenere. Vores tøj behøver ikke at være dyrt, men det skal være rent, fornuftigt, smagfuldt og beskedent. Vores fodtøj bør også være pudset og i god stand. Vores tasker, bøger og bibler bør ligeledes holde en pæn standard. Vi repræsenterer den almægtige Gud og bør afspejle respekt for Jehova og den ophøjede opgave han har tildelt os. — Mika 6:8; 1 Kor. 10:31-33.
3 En journalist har givet forretningsmænd dette råd: „Klæd Dem forretningsmæssigt, ikke som til en fest, en afslappet sammenkomst eller en sportskamp.“ Hvorfor? Fordi ens udseende og påklædning „udsender et socialt budskab der giver andre en forestilling om hvem og hvad man er, og hvor man hører til i systemet“. Hvis dette gælder forretningsmænd, hvor langt mere skulle det så ikke gælde kristne forkyndere, der virker som ambassadører eller gesandter for Kristus og på hans vegne opfordrer mennesker til at ’blive forligt med Gud’? — 2 Kor. 5:20.
4 Der er ingen tvivl om at verden omkring os har sænket sine normer for hvad der er passende. Det er blevet almindeligt at gå til yderligheder. Skoene skal have høje plateausåler. Tøjet skal være ekstremt stort (hip-hop-moden) eller ekstremt småt og kropsnært, meget afslappet, fritidspræget, skødesløst eller sjusket. Herretøjet er ofte feminint. Håret skal være superkort eller have outrerede farver og stritte i totter. Og piercing er blevet den store dille. Hos de mange der fortsat lægger vægt på almindelig velanstændighed og god smag, virker dette yderliggående, destruktivt og frastødende. Rapporter vi har modtaget, viser desværre at disse tendenser også påvirker nogle inden for den kristne menighed. Men hvorfor skulle en tjener for Jehova ønske at efterligne en stil der kendetegner respektløse, provokerende og oprørske mennesker? Vi bør følge helt anderledes og højere normer. Hvis nogen er i tvivl om hvad der er passende, kan de betragte modne brødre og søstre og se hvad de forstår ved en sømmelig påklædning, frisure og passende soignering.
5 Det er ikke afgørende om en bestemt stil er moderne, men om den passer sig for en Guds tjener. (Rom. 12:2; 2 Kor. 6:3) Den kristne menighed ønsker ikke at fastlægge ufravigelige regler, og menighedens ældste bør heller ikke påtvinge menigheden deres personlige smag. Men hvis en forkynders fremtræden foruroliger menigheden eller sætter budskabet i et dårligt lys, bør der gives passende vejledning. — Hebr. 12:7.
6 Ja, det er af stor betydning at vi er opmærksomme på hvordan vi tager os ud i andres øjne! Frem for at tiltrække os overdrevent stor opmærksomhed ved vores klædedragt, adfærd eller soignering bør vi lægge en beskedenhed for dagen der afspejler Jehovas egenskaber, og virker til fremme af den gode nyhed.