Spørgsmål fra læserne
Hvorfor blev Sauls soldater ikke henrettet for at have spist kød med blodet i, eftersom der jo var dødsstraf for dette ifølge Guds lov?
Det er uomtvisteligt at disse mænd overtrådte Guds lov angående blodet. Imidlertid blev der vist dem barmhjertighed, måske fordi de nærede respekt for blodet, selv om de burde have været mere påpasselige med at vise denne respekt.
Lad os se på situationen. Israelitterne var under anførsel af kong Saul og hans søn Jonatan i krig med filistrene. På et tidspunkt da ’Israels mænd var under pres’ i et slag, svor Saul overilet at hans mænd ikke måtte spise før fjenden var besejret. (1 Samuel 14:24) Snart skabte hans ed problemer.
Hans mænd vandt den hårde kamp, men strabadserne havde tæret meget på deres kræfter. De var sultne og udmattede. Hvad gjorde de i denne ekstreme situation? „Folkene kastede sig derfor over byttet og tog småkvæg og hornkvæg og kalve og slagtede dyrene på jorden, hvorpå folkene spiste kødet med blodet i [ordret: „spiste sammen med blodet“].“ — 1 Samuel 14:32.
Dette var en overtrædelse af Guds lov angående blodet. Det gjorde nogle af Sauls folk ham opmærksom på idet de sagde: „Se, folkene synder mod Jehova ved at spise kød med blodet i.“ (1 Samuel 14:33) Ja, Moseloven foreskrev at når dyr blev slagtet, skulle blodet løbe af før kødet kunne spises. Gud krævede ikke at man gik til yderligheder for at få blodet ud af kødet. Ved at lade blodet løbe af på almindelig vis kunne hans tjenere vise tilbørlig respekt for blodets betydning. (5 Mosebog 12:15, 16, 21-25) Dyreblod kunne bruges i forbindelse med ofringer på alteret, men det måtte ikke spises. Bevidst krænkelse af dette bud medførte dødsstraf, for til Guds folk blev der sagt: „I må ikke spise blodet af nogen som helst slags kød, for alt køds sjæl er dets blod. Enhver der spiser det, skal udryddes.“ — 3 Mosebog 17:10-14.
Overtrådte kong Sauls soldater med vilje loven? Tilsidesatte de fuldstændig Guds lov angående blodet? — Jævnfør Fjerde Mosebog 15:30.
Det er der ingen grund til at tro. Beretningen fortæller at de ’slagtede dyrene på jorden, hvorpå de spiste kødet med blodet i [eller: spiste sammen med blodet]’. Måske har de altså forsøgt at få blodet til at løbe af. (5 Mosebog 15:23) Men på grund af sult og udmattelse har de ikke hængt de slagtede dyr op og ladet blodet få tilstrækkelig tid til at løbe af. De slagtede småkvæget og hornkvæget „på jorden“, hvilket kunne forsinke blodets afløb, og de skar hurtigt kødet af dyrene, som måske har ligget i blodet. Selv om de muligvis havde til hensigt at adlyde Guds lov, gjorde de det ikke på den rigtige måde eller i tilstrækkelig grad.
Resultatet var at „folkene spiste kødet med blodet i“, hvilket var syndigt. Saul erkendte dette og beordrede at der skulle rulles en stor sten hen til ham. Han befalede soldaterne: „Kom hver især hen til mig med jeres okse og jeres får, og slagt dem her og spis, og synd ikke mod Jehova ved at spise noget med blod i.“ (1 Samuel 14:33, 34) De skyldige soldater adlød, og „derpå byggede Saul et alter for Jehova“. — 1 Samuel 14:35.
At slagte dyrene på stenen ville måske sikre at blodet lettere løb af. Kødet fra dyrene ville blive spist et andet sted end dér hvor slagtningen foregik. Det er muligt at Saul ofrede noget af blodet fra dyrene på alteret idet han anråbte Gud om at være barmhjertig mod dem der havde syndet. Jehova viste barmhjertighed, uden tvivl fordi han vidste at soldaterne havde forsøgt at adlyde loven selv om de var trætte og sultne. Gud har måske også taget i betragtning at Sauls overilede ed havde tvunget hans folk til at handle så desperat.
Beretningen viser imidlertid at en nødsituation ikke er nogen undskyldning for at tilsidesætte Guds lov. Desuden bør den hjælpe os til at indse at det er nødvendigt at man tænker sig om før man aflægger en ed, eftersom en overilet ed kan skabe problemer for en selv og andre. — Prædikeren 5:4-6.