Sang 217
Venskab med Jehova
1. Jehova, hvem kan bo som gæst hos dig i dag?
Og hvem kan være ven med dig og vinde dit behag?
Det kan den skyldfri mand, hvis tale kun er sand,
hvis hjerte taler sandhed og hvis retfærd holder stand.
Jehova, hvem vil du mon regne for din ven?
Dit bjerg er helligt; hvem kan gæste det og gå derhen?
Den mand med varsom mund og tanken sund, hvis tale aldrig er ond.
(Omkvæd)
2. Jehova, hvem mon kan for evigt bo hos dig?
Og hvem kan være ven med dig og finde frelsens vej?
Jo, den der holder ord, som ikke ændrer spor,
men handler ret og sandt skønt han til egen skade svor.
At være ven med dig, det er vort ønske, Gud.
Dit ord har lært os at forstå og kende dine bud.
Fra rettens lige vej vi viger ej, men søger venskab med dig.
(Omkvæd)
3. Hos dig, Jehova Gud, dér ønsker vi at bo.
Hos dig vil sindet finde fred og hjertet finde ro.
Se, højt på Zions top er templet hævet op,
og folk fra alle lande strømmer til i sluttet trop.
At være ven med dig, Jehova, store Gud,
det regner vi for dyrebart; vi elsker dine bud.
På Zion, højt mod sky, vi søger ly og verdens venskab vil fly.
(Omkvæd)
Jehova, vis os vej, et evigt venskabs vej.