En hemmelighed kristne ikke vover at holde for sig selv
„Jeg har talt offentligt til verden. . . . I det skjulte har jeg intet udtalt.“ — JOHANNES 18:20.
1, 2. Hvad betyder det græske ord mystēʹrion som det anvendes i Bibelen?
DET græske ord mystēʹrion bliver i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter 25 gange oversat med ’hellig hemmelighed’ og tre gange med ’hemmelighed’. En hemmelighed der omtales som hellig, må være af stor betydning. Alle der har den forret at kende en sådan hemmelighed, bør afgjort føle sig meget beærede over at universets Suveræn har anset dem for værdige til at få kendskab til en af hans hemmeligheder.
2 Vines Expository Dictionary of Old and New Testament Words bekræfter at det i de fleste tilfælde er mere korrekt at oversætte mystēʹrion med „hellig hemmelighed“ end med „mysterium“, sådan som nogle oversættelser gør. Om ordet mystēʹrion siger denne ordbog: „I [De Kristne Græske Skrifter] betegner det ikke det mysteriøse (i betydningen ’det gådefulde’), men derimod det som ikke umiddelbart kan opfattes med sanserne, og som derfor kun kan erfares ved en åbenbaring fra Gud der bliver givet på den måde og til den tid Gud selv fastsætter, og kun til dem der er oplyst af hans ånd. Ved en hemmelighed forstås i almindelighed tilbageholdt viden, men i bibelsk forstand er det en åbenbaret sandhed. Det er derfor navnlig sådanne ord som ’gjort bekendt med’, ’bekendtgjort’, ’åbenbaret’, ’forkyndt’ og ’forstå’ der bruges i forbindelse med dette begreb.“
3. Hvordan adskilte den kristne menighed i det første århundrede sig fra visse mysteriereligioner?
3 Denne forklaring fremhæver en væsentlig forskel mellem de mysteriereligioner der florerede i det første århundrede, og den nyoprettede kristne menighed. De der lod sig indvi i hemmelige kulter, skulle ofte aflægge ed på at de ikke ville røbe den religiøse lære, men de kristne blev aldrig underlagt en sådan begrænsning. Det er sandt at apostelen Paulus talte om „Guds visdom i en hellig hemmelighed“ og kaldte den for „den skjulte visdom“. Men den er kun skjult for „denne tingenes ordnings ledere“, ikke for de kristne for hvem Guds ånd havde åbenbaret den så de kan gøre den offentligt kendt. — 1 Korinther 2:7-12; jævnfør Ordsprogene 1:20.
„Den hellige hemmelighed“ åbenbares
4. Hvem er midtpunkt i „den hellige hemmelighed“, og i hvilken forstand?
4 Jehovas „hellige hemmelighed“ har Jesus Kristus som midtpunkt. Paulus skrev: „[Jehova] har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden. Ja, i ham.“ (Efeserne 1:9, 10) Paulus specificerede hvori „den hellige hemmelighed“ bestod da han pegede på behovet for „nøjagtig kundskab om Guds hellige hemmelighed, nemlig Kristus“. — Kolossenserne 2:2.
5. Hvad indbefatter „den hellige hemmelighed“?
5 Men „den hellige hemmelighed“ indbefatter mere eftersom den har mange facetter. Hemmeligheden består ikke blot i at man kan udpege Jesus som det lovede afkom, Messias; den indbefatter også hans plads i gennemførelsen af Guds hensigt. Den indbefatter en himmelsk regering, Guds messianske rige, sådan som Jesus tydeligt forklarede sine disciple da han sagde: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet.“ — Mattæus 13:11.
6. (a) Hvorfor kan man sige at „den hellige hemmelighed“ blev „fortiet i lange tider“? (b) Hvordan er den gradvis blevet åbenbaret?
6 Der skulle gå lang tid fra Guds beslutning om at tilvejebringe grundlaget for det messianske rige blev omtalt første gang, til ’Guds hellige hemmelighed blev fuldbyrdet’. (Åbenbaringen 10:7; 1 Mosebog 3:15) Den hellige hemmelighed ville blive fuldbyrdet med Rigets oprettelse, hvilket man kan se hvis man sammenligner Åbenbaringen 10:7 med kapitel 11, vers 15. Der gik faktisk omkring 4000 år fra det første løfte om Riget blev fremsat i Eden, til den udpegede konge fremstod i år 29 e.v.t. Og der gik yderligere 1885 år før Riget i 1914 blev oprettet i himmelen. „Den hellige hemmelighed“ blev således åbenbaret gradvis i løbet af en periode på næsten 6000 år. (Se side 16.) Paulus talte derfor om „åbenbaringen af den hellige hemmelighed som har været fortiet i lange tider men som nu er blevet gjort kendt og . . . bekendtgjort“. — Romerne 16:25-27; Efeserne 3:4-11.
7. Hvorfor kan vi have den største tillid til den trofaste og kloge trælleskare?
7 I modsætning til mennesker, der har en begrænset levetid, føler Jehova sig aldrig tidsmæssigt presset til at åbenbare sine hemmeligheder før tiden. Vi bør derfor ikke blive utålmodige når visse bibelske spørgsmål ikke i øjeblikket kan besvares til vor tilfredshed. Den trofaste og kloge trælleskare, der har fået til opgave at give den kristne husstand mad i rette tid, afholder sig fra overmodigt at prøve at løbe foran ved at fremsætte spekulationer om noget der stadig er uklart. Trælleskaren passer beskedent på ikke at være dogmatisk. Den er ikke for stolt til at indrømme at den ikke i øjeblikket kan besvare ethvert spørgsmål, og den holder sig altid Ordsprogene 4:18 klart for øje. Men det er spændende at vide at Jehova til sin fastsatte tid og på sin særlige måde vil fortsætte med at åbenbare hemmeligheder i forbindelse med sin hensigt. Vi bør aldrig blive utålmodige over Jehovas ordning og uklogt forsøge at løbe foran den der åbenbarer hemmeligheder. Det er meget betryggende at vide at den kanal Jehova i dag benytter, ikke gør dette. Den er både trofast og klog. — Mattæus 24:45; 1 Korinther 4:6.
Den hemmelighed der er blevet åbenbaret, må fortælles
8. Hvordan ved vi at „den hellige hemmelighed“ skal gøres kendt?
8 Jehova har ikke åbenbaret sin „hellige hemmelighed“ for de kristne for at de skal holde den for sig selv. Den skal gøres kendt i overensstemmelse med det princip Jesus anførte, et princip der gælder alle hans disciple, ikke blot nogle få gejstlige: „I er verdens lys. En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:14-16; 28:19, 20.
9. Hvad viser at Jesus ikke, sådan som nogle hævder, var en revolutionær?
9 Jesus havde ingen intentioner om at oprette en revolutionær undergrundsbevægelse med hemmelige planer. I bogen Early Christianity and Society (Urkristendommen og samfundet) har Robert M. Grant skrevet følgende om det forsvarsskrift som Justinus Martyr i det andet århundrede skrev for datidens kristne: „Hvis kristne var oprørere, ville de holde sig skjult for at nå deres mål.“ Men hvordan kunne kristne „holde sig skjult“ og samtidig være som ’en by der ligger på et bjerg’? De vovede ikke at skjule deres lys under et ’målekar’! Myndighederne havde derfor intet at frygte ved deres virksomhed. Justinus Martyr kaldte de kristne for „kejserens bedste allierede når det gælder om at opretholde fred og god orden.“
10. Hvorfor bør kristne ikke skjule deres identitet?
10 Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle skjule at de hørte til det som andre kaldte en religiøs sekt. (Apostelgerninger 24:14; 28:22) Hvis vi ikke lader vort lys skinne i dag, vil det mishage både Jesus og hans Fader, den der åbenbarer hemmeligheder, og det vil berøve os glæden.
11, 12. (a) Hvorfor ønsker Jehova at kristendommen skal gøres kendt? (b) Hvordan satte Jesus det rette eksempel?
11 Jehova ’ønsker ikke at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring’. (2 Peter 3:9; Ezekiel 18:23; 33:11; Apostelgerninger 17:30) De der ændrer sind, kan få tilgivet deres synder ved at tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. Jesus Kristus gav sig selv som en løsesum, ikke blot for nogle få, men for alle, „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Det er vigtigt at folk bliver hjulpet til at tage de skridt der sikrer at de i den kommende dom kan blive regnet blandt fårene og ikke blandt gederne. — Mattæus 25:31-46.
12 Den sande kristendom skal ikke skjules; den skal gøres kendt på enhver passende måde. Jesus satte selv eksemplet. Da ypperstepræsten spurgte ham ud om hans disciple og hans lære, sagde han: „Jeg har talt offentligt til verden. Det har altid været i en synagoge eller i templet jeg har undervist, dér hvor alle jøderne kommer sammen; i det skjulte har jeg intet udtalt.“ (Johannes 18:19, 20) I betragtning heraf, hvilket gudfrygtigt menneske ville da vove at holde noget hemmeligt som Gud har erklæret skal gøres kendt? Hvem ville vove at skjule „kundskabens nøgle“, den kundskab der fører til evigt liv? Hvis man gjorde det, ville man ikke være bedre end de religiøse hyklere i det første århundrede. — Lukas 11:52; Johannes 17:3.
13. Hvorfor bør vi forkynde ved enhver lejlighed?
13 Måtte det aldrig kunne siges at vi som Jehovas vidner har holdt Guds budskab om Riget hemmeligt! Hvad enten folk tager imod budskabet eller afviser det, skal de vide at det er blevet forkyndt. (Jævnfør Ezekiel 2:5; 33:33.) Lad os derfor benytte os af hver en lejlighed til at forkynde sandhedens budskab hvor som helst vi møder folk.
Der sættes kroge i Satans kæber
14. Hvorfor bør vi ikke holde os tilbage fra åbent at fortælle andre om vores gudsdyrkelse?
14 Mange steder kommer Jehovas Vidner stadig mere i mediernes søgelys. Ligesom det var tilfældet med de første kristne, giver man ofte et forvansket billede af dem og sætter dem i bås med tvivlsomme religiøse kulter og hemmelige organisationer. (Apostelgerninger 28:22) Vil vores frimodige forkyndelse gøre os mere udsatte for angreb? At kaste sig ud i unødvendige meningsfejder vil være i modstrid med Jesu vejledning, og afgjort også være uklogt. (Ordsprogene 26:17; Mattæus 10:16) Men det gavnlige arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget og hjælpe folk til at få en bedre tilværelse skal ikke skjules. Det ophøjer og herliggør Jehova samtidig med at det henleder opmærksomheden på ham og hans oprettede rige. Det er opmuntrende at se hvordan folk i Østeuropa og visse steder i Afrika i denne tid reagerer på sandheden fra Bibelen, en reaktion der til dels skyldes den større åbenhed hvormed sandheden nu kan forkyndes disse steder.
15, 16. (a) Hvilken hensigt tjener vor åbenhed og vor åndelige velstand, og er dette en grund til bekymring? (b) Hvorfor sætter Jehova kroge i Satans kæber?
15 Det er sandt at Jehovas Vidners offentlige forkyndelse, deres åndelige paradis og deres velstand — både hvad angår menneskelige ressourcer og i materiel henseende — ikke går upåagtet hen. Det virker tiltrækkende på retsindige, men kan samtidig virke frastødende på modstandere. (2 Korinther 2:14-17) Det kan faktisk være denne velstand der til sidst lokker Satans styrker til at angribe Guds folk.
16 Bør det bekymre os? Ikke ifølge den profeti Jehova fremsætter i Ezekiel, kapitel 38. Her bliver det forudsagt at Gog fra Magog, en betegnelse for Satan Djævelen i hans fornedrede tilstand i jordens nærhed efter Rigets oprettelse i 1914, vil angribe Guds folk. (Åbenbaringen 12:7-9) Jehova siger til Gog: „Du siger: ’Jeg vil drage op imod et åbent land. Jeg vil gå imod folk der har ro, som bor trygt, som alle bor uden mure; og de har hverken slå eller døre.’ Det vil være for at gøre stort bytte og tage meget rov, for at vende din hånd imod øde steder der igen er beboet, og imod et folk der er samlet fra nationerne, et folk der erhverver sig velstand og ejendom, som bor på jordens navle.“ (Ezekiel 38:11, 12) Vers 4 viser imidlertid at Guds folk ikke behøver at frygte dette angreb, for det er fremkaldt af Jehova. Men hvorfor tillader eller fremprovokerer Gud et altomfattende angreb på sit folk? I vers 23 læser vi Jehovas svar: „Jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“
17. Hvordan bør vi betragte Gogs nært forestående angreb?
17 Jehovas folk behøver derfor ikke at leve i frygt for Gogs angreb, men kan forventningsfuldt se frem til denne yderligere opfyldelse af Bibelens profetier. Det er spændende at vide at Jehova, ved at velsigne sin synlige organisation og øge dens velstand, faktisk sætter kroge i kæberne på Satan og trækker ham og hans kampstyrke frem mod deres nederlag. — Ezekiel 38:4.
I dag mere end nogen sinde!
18. (a) Hvad går nu op for mange, og hvorfor? (b) Hvorfor virker reaktionen på forkyndelsen om Riget stærkt motiverende på os?
18 Her i nyere tid har Jehovas vidner helt åbent givet udtryk for deres bibelske synspunkter selv om de har været upopulære. I årtier har de advaret om farerne ved rygning og stofmisbrug, det kortsynede i en eftergivende børneopdragelse, de dårlige virkninger af underholdning gennemsyret af sex og vold samt farerne ved blodtransfusion. De har også peget på det ulogiske ved udviklingsteorien. Flere og flere siger: „Jehovas vidner har alligevel ret.“ Havde vi ikke så åbent gjort vores holdning klar, ville de ikke have kunnet reagere på denne måde. Det er værd at bemærke at når de reagerer sådan, er de faktisk på vej til at sige: „Satan, du er en løgner; Jehova har ret.“ Det bør virke stærkt motiverende på os så vi fortsætter med at følge Jesu eksempel og forkynde sandhedens ord offentligt. — Ordsprogene 27:11.
19, 20. (a) Hvad var Jehovas folk besluttet på i 1922, og gælder disse ord stadig? (b) Hvordan bør vi betragte Jehovas „hellige hemmelighed“?
19 Jehovas folk har længe forstået deres forpligtelse i denne henseende. Ved et betydningsfuldt stævne i 1922 begejstrede Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, tilhørerne med ordene: „Vær ædrue, vær aarvaagne, vær virksomme, vær modige! Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“
20 Hvor vægtige disse ord end var i 1922, må vi sige at de er endnu vægtigere i dag, 75 år senere, hvor Kristi åbenbarelse som Dommer og Domsfuldbyrder er så meget nærmere. Budskabet om Jehovas oprettede rige og det åndelige paradis som Guds folk lever i, er en „hellig hemmelighed“ der ganske enkelt er for storslået til at man kan holde den for sig selv. Jesus sagde udtrykkeligt at hans disciple, med den hellige ånds hjælp, skulle være vidner „til jordens fjerneste egne“ og forkynde om den vigtige plads han indtager i Jehovas evige forsæt. (Apostelgerninger 1:8; Efeserne 3:8-12) Som tjenere for Jehova, den Gud der åbenbarer hemmeligheder, vover vi ikke at holde denne hemmelighed for os selv.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er „den hellige hemmelighed“?
◻ Hvordan ved vi at den bør forkyndes for offentligheden?
◻ Hvad udløser Gogs angreb på Jehovas folk, og hvordan bør vi betragte dette?
◻ Hvad bør vi hver især være besluttet på?
[Ramme på side 16]
En „hellig hemmelighed“ der er blevet gradvis åbenbaret
◻ Efter 4026 f.v.t.: Gud lover at frembringe et afkom der vil udslette Satan. — 1 Mosebog 3:15
◻ 1943 f.v.t.: Abrahamspagten træder i kraft, og det bliver lovet at afkommet vil komme gennem Abraham. — 1 Mosebog 12:1-7
◻ 1918 f.v.t.: Isak fødes som arving til pagten. — 1 Mosebog 17:19; 21:1-5
◻ Ca. 1761 f.v.t.: Jehova bekræfter at afkommet vil nedstamme fra Isaks søn Jakob. — 1 Mosebog 28:10-15
◻ 1711 f.v.t.: Jakob lader forstå at afkommet vil nedstamme fra hans søn Juda. — 1 Mosebog 49:10
◻ 1070-1038 f.v.t.: Kong David får at vide at afkommet vil være en af hans efterkommere, en der skal herske som konge for evigt. — 2 Samuel 7:13-16; Salme 89:35, 36
◻ 29-33 e.v.t.: Jesus identificeres som afkommet, Messias, den fremtidige dommer og udpegede konge. — Johannes 1:17; 4:25, 26; Apostelgerninger 10:42, 43; 2 Korinther 1:20; 1 Timoteus 3:16
◻ Jesus åbenbarer at han skal have medregenter og meddommere, at det himmelske rige vil have jordiske undersåtter, og at alle hans disciple skal være forkyndere af Riget. — Mattæus 5:3-5; 6:10; 28:19, 20; Lukas 10:1-9; 12:32; 22:29, 30; Johannes 10:16; 14:2, 3
◻ Jesus åbenbarer at Riget vil blive oprettet på et bestemt tidspunkt, hvilket vil blive bekræftet af verdensbegivenhederne. — Mattæus 24:3-22; Lukas 21:24
◻ 36 e.v.t.: Peter får at vide at Rigets arvinger også vil indbefatte ikkejøder. — Apostelgerninger 10:30-48
◻ 55 e.v.t.: Paulus forklarer at Rigets medarvinger under Kristi nærværelse vil blive oprejst til udødelighed og uforgængelighed. — 1 Korinther 15:51-54
◻ 96 e.v.t.: Jesus, der allerede hersker over sine salvede disciple, åbenbarer at de til sidst vil udgøre 144.000. — Efeserne 5:32; Kolossenserne 1:13-20; Åbenbaringen 1:1; 14:1-3
◻ 1879 e.v.t.: Zion’s Watch Tower peger på at 1914 vil være et år af stor betydning i forbindelse med fuldbyrdelsen af Guds „hellige hemmelighed“
◻ 1925 e.v.t.: Vagttaarnet forklarer at Riget blev født i 1914; „den hellige hemmelighed“ om Riget skal forkyndes for offentligheden. — Åbenbaringen 12:1-5, 10, 17
[Illustrationer på side 15]
Ligesom deres Fører, Jesus, forkynder Jehovas vidner offentligt Jehovas rige