Bibelens budskab forkyndes i Portugal

FRA Caminha i nord til Vila Real de Santo Antônio i syd, lægger tusinder af farvestrålende fiskekuttere til langs Portugals 800 kilometer lange kystlinje. Fiskere er i århundreder ’draget til havs i skibe’ og har gjort fisk til mange portugiseres vigtigste spise. — Salme 107:23.

I de sidste 70 år er der foregået en anden form for fiskeri i Portugal. Jehovas vidner har været travlt optaget af at bringe den gode nyhed ud til i tusindvis af symbolske fisk. (Mattæus 4:19) I maj 1995 var der et højdepunkt på 44.650 forkyndere — forholdstallet er 1 forkynder til 210 indbyggere, og i nogle byer endda 1 til 105!

Med så mange forkyndere bliver distrikterne flere steder gennemgået cirka en gang om ugen. Forkynderne i Portugal gør derfor meget ud af at benytte forskellige indledninger for at komme i kontakt med folk og fortælle dem om det bibelske håb. Ja, de forstår at det er vigtigt at gøre sandheden fra Bibelen kendt på enhver tænkelig måde. — 1 Korinther 9:20-23.

De religiøst interesserede hjælpes

Ifølge en optælling i Portugal fra 1991 bekender 70 procent af indbyggerne over 18 år sig til katolicismen. Trods dette er befolkningens kendskab til Bibelen meget begrænset. Avisen Jornal de Notícias har skrevet: „Dette er en af de største tragedier i den katolske verden: Uvidenheden om Bibelen!“ Hvorfor er det sådan? Den portugisiske avis Expresso giver svaret. Som kommentar til et møde med 500 præster i Fátima, skriver avisen: „Ifølge prælaten er det nødvendigt at præsten frigør sig fra utallige fritidsbeskæftigelser så han kan genoprette sin stilling som ’budbringer’. . . . Hvis præsten lægger sin sjæl i at forkynde evangeliet, vil han ikke have tid til andre aktiviteter.“

Som kontrast hertil er Jehovas vidner i Portugal travlt optaget af at gøre sandheden fra Bibelen kendt på enhver tænkelig måde. Det har bevirket at mange oprigtige katolikker nu er ved at lære Bibelen at kende.

Carlota var ivrig katolik og medlem af en ungdomsafdeling i en religiøs orden. Hun var også lærerinde i en børnehave hvor Antônio, et Jehovas vidne, arbejdede. Som pioner eller heltidsforkynder bestræbte Antônio sig for at fortælle sine kolleger om Bibelen i frokostpausen. En dag spurgte Carlota ham om helvedeslæren og Mariadyrkelsen. Antônio viste hende hvad Bibelen siger om disse emner, og det blev begyndelsen til mange bibelske drøftelser. Carlotas første møde i den lokale rigssal gjorde et stort indtryk på hende. Mødetidspunkterne faldt imidlertid sammen med møderne i den religiøse orden hun tilhørte. Hun indså at hun måtte træffe en beslutning. Hvad skulle hun gøre?

Carlota samlede hele ungdomsafdelingen og forklarede ud fra Bibelen hvorfor hun ønskede at melde sig ud. Alle kritiserede hendes beslutning, bortset fra en ung pige ved navn Stela, der lyttede meget opmærksomt. Da Carlota senere talte med Stela, stillede hun mange spørgsmål om menneskets oprindelse og om meningen med livet. Carlota forærede hende bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?a og påbegyndte et bibelstudium med hende.

I mellemtiden gjorde Carlota gode åndelige fremskridt, og hun blev døbt i juni 1991. Et halvt år senere begyndte hun som pioner. I maj 1992 blev hun gift med Antônio, og de tjener nu sammen som pionerer i en menighed med stort behov for forkyndere. Og Stela? Hun blev døbt i maj 1993, og er nu også blevet pioner.

Francisco var meget religiøs. Hver søndag gik han til messe om formiddagen og bad rosenkransen om eftermiddagen. Han tjente som sakristan og hjalp præsten under messen. Han bad endda Gud om at gøre ham til helgen engang med tiden.

Francisco ville meget gerne have en bibel, og en dag lånte en ven ham en. Det kom bag på ham da han opdagede at Gud har et navn, Jehova. (2 Mosebog 6:3; Salme 83:18) Da han i Anden Mosebog 20:4, 5 læste at Gud forbyder billeddyrkelse, blev han endnu mere overrasket. Han bad inderligt til Gud om hjælp til at forstå al denne forvirring, eftersom kirken jo var fyldt med billeder. Nogle dage senere traf han en tidligere skolekammerat og spurgte ham hvorfor han ikke mere kom i aftenskolen.

„Jeg kommer i en bedre aftenskole,“ svarede vennen.

„Hvilken skole er det, og hvad lærer du?“ spurgte Francisco. Vennens svar kom fuldstændig bag på ham.

„Jeg studerer Bibelen i Jehovas Vidners rigssal,“ sagde vennen. „Har du lyst til at tage med mig?“

Francisco kunne næsten ikke tro sine egne øjne da han tog med til sit første møde — glade, smilende ansigter; folk talte med hinanden på en varm og venlig måde; børn sad sammen med deres forældre og lyttede opmærksomt til hvad der blev sagt.

„Her er jeg, en fuldstændig fremmed, og jeg føler mig som en del af familien!“ udbrød Francisco. Han har siden da overværet møderne regelmæssigt. Francisco tjener nu som ældste i menigheden, og sammen med sin kone og to børn glæder han sig over de storslåede løfter om Riget som findes i Guds ord.

Slægtninge hører om sandheden

Manuela, der er pioner i Lissabon-området, har haft en stor fangst af åndelige fisk fordi hun utrætteligt og venligt har forkyndt for alle, deriblandt sine slægtninge. En af disse er hendes kødelige bror, José Eduardo, som havde modtaget oplæring i kampsport og i våbenbrug. Han havde overtrådt loven så mange gange at han til sidst blev stillet for retten med 22 anklagepunkter imod sig og idømt 20 års fængsel. Han var så voldelig at selv de indsatte var bange for ham. Han blev isolationsfængslet.

I syv år besøgte Manuela tålmodigt José Eduardo, men han ville aldrig lytte til Rigets budskab. Så udkom bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Den tog han imod, hvorefter et bibelstudium blev påbegyndt. Han foretog med det samme store forandringer i sin opførsel. En uge senere aflagde han sit eget personlige vidnesbyrd for 200 indsatte, og ugen efter for yderligere 600. Han fik endda lov til at besøge indsatte i andre fængselsblokke. På grund af hans overraskende adfærdsændring blev dommen nedsat til 15 år. Efter at have afsonet 10 år, blev han prøveløsladt. Der er nu gået fem år, og José Eduardo er blevet et døbt Jehovas vidne der tjener som menighedstjener i den lokale menighed. Et eksempel på at ’ulven holder til hos lammet’! — Esajas 11:6.

På grund af Manuelas vedholdende forkyndelse for sin familie, har hun haft den glæde at hjælpe sin mand og fire andre familiemedlemmer til at blive aktive Jehovas vidner. Hendes mand er nu blevet udnævnt som menighedstjener.

’Jeg jager dem væk med spark og prygl’

Maria do Carmo boede i en forstad til Lissabon da hun fik besøg af Jehovas vidner. Hun syntes om det forkynderne fortalte hende og spurgte sin mand, Antônio, om det var i orden at hun fik et hjemmebibelstudium. „Det behøver du ikke engang at overveje!“ svarede han. „Hvis jeg nogen sinde møder Jehovas vidner i mit hjem, jager jeg dem væk med spark og prygl.“ Antônio var forresten karatelærer og havde det sorte bælte med tre striber (tredje dan). Så Maria do Carmo besluttede sig for at studere Bibelen et andet sted end derhjemme.

På et tidspunkt skulle Antônio en uge til England på et karatekursus, og Maria do Carmo lagde bogen Min bibelhistoriebog i hans kuffert.b Da Antônio havde masser af tid på sin rejse, læste han bogen. På hjemturen skabte et stormvejr en voldsom turbulens, og flyet havde problemer med at lande. For første gang i sit liv bad Antônio til Jehova.

Da Antônio kom hjem blev han inviteret til et møde af den forkynder som studerede med hans kone. Det sagde han ja til, og han syntes at alle var meget venlige. Et bibelstudium blev påbegyndt, og inden længe indså Antônio at han måtte træffe nogle beslutninger. Det resulterede i at han stoppede som karatelærer og begyndte at lære sine elever hvordan de kunne komme til at leve fredfyldt nu og for evigt. Én af dem, som også havde det sorte bælte, er nu en døbt kristen.

Antônio selv blev døbt i april 1991. Dagen efter begyndte han som hjælpepioner. Et halvt år senere begyndte han som almindelig pioner, og inden længe ledede han 12 hjemmebibelstudier. I juli 1993 blev han udnævnt som menighedstjener.

Distrikt som ofte gennemgås

I mange dele af landet bliver distriktet gennemgået hver uge eller deromkring. Hvordan bærer forkynderne sig ad med at ’fiske’ effektivt?

João prøver at få kontakt med alle i hvert hjem. Da han havde talt med en dame spurgte han om der boede andre i huset. Damen svarede at hendes mand og to sønner også boede der, men de var svære at træffe eftersom de arbejdede og kun var hjemme om aftenen. João gik videre og forkyndte for andre i distriktet. Halvanden time senere kontaktede en mand ham.

„Du ville gerne tale med mig,“ sagde manden til João. „Hvad er det du vil tale med mig om?“

„Undskyld, men jeg tror ikke vi kender hinanden,“ svarede João overrasket. „Hvem er du?“

„Jeg hedder Antônio og bor lidt længere oppe ad vejen. Du sagde til min mor at du gerne ville tale med resten af familien, så nu er jeg her for at finde ud af hvad du ville.“

João aflagde et grundigt vidnesbyrd for Antônio, og der blev påbegyndt et bibelstudium med ham. Da de havde studeret to gange spurgte Antônio om de ikke kunne studere to gange om ugen. Efter fire måneder var han med João ude at forkynde den gode nyhed — endda på den vej hvor han selv boede. Tre måneder senere blev han døbt. Hans mor er for nylig begyndt at studere Bibelen. Dette understreger vigtigheden af at forkynde for alle medlemmer i en husstand.

Disse interessante erfaringer viser at der stadig er meget at gøre i det åndelige ’fiskeri’ i Portugal. Jehova har velsignet forkyndernes ihærdige anstrengelser med tusinder af fremadskridende bibelstudier. Forkynderne søger fortsat efter nye muligheder for at gøre sandheden fra Bibelen kendt for alle. Derved bliver apostelen Paulus’ ord til de kristne i Filippi opfyldt i Portugal i dag: „Kristus forkyndes på enhver måde.“ — Filipperne 1:18.

[Fodnoter]

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Spanien

Portugal

[Illustration på side 24, 25]

Forkynderne i Portugal benytter enhver lejlighed til at gøre sandheden kendt