Den gode nyhed de gerne vil gøre kendt

DA JESUS var på jorden, kom hans disciple ved en lejlighed hen til ham og spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Jesus svarede at der ville være krige mellem mange nationer, hungersnød, pest, jordskælv, tiltagende lovløshed og falske religiøse lærere som ville vildlede mange. Hans sande disciple ville blive hadet og forfulgt, og kærligheden til retfærdighed ville kølnes hos mange. Når disse ting begyndte at ske, ville det være et tegn på at Kristus var usynligt nærværende, og at det himmelske rige var nær. Det ville være en nyhed — en god nyhed! Som en del af tegnet tilføjede Jesus derpå: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:3-14.

I sig selv er de nævnte verdensbegivenheder sørgelige, men det de er et tegn på, nemlig at Kristus er nærværende, er glædeligt. De ovennævnte forhold begyndte at vise sig i det meget omtalte år 1914. Da udløb hedningernes tider, og samtidig begyndte en overgangsperiode som ender med at Kristi tusindårsrige oprettes.

At der skulle være en sådan overgangsperiode, fremgår af Salme 110, vers 1 og 2, og Åbenbaringen 12:7-12. Her vises det at Kristus ville sidde ved Guds højre hånd i himmelen indtil tiden var inde til at han skulle blive konge. Så ville en krig i himmelen bevirke at Satan blev kastet ned til jorden, hvor han ville forårsage veer, og Kristus ville herske midt blandt sine fjender. Derefter ville det onde blive fjernet i ’en stor trængsel’ der kulminerede i krigen ved Harmagedon, og Kristi tusindårige fredsrige ville blive indført. — Mattæus 24:21, 33, 34; Åbenbaringen 16:14-16.

„Men dette skal du vide,“ siger Bibelen, „at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Nogle vil måske sige at sådanne forhold er set før i historien, men det er en kendsgerning at disse ting aldrig før er indtruffet samtidig i samme udstrækning som nu. Som historikere og iagttagere påpeger, har der aldrig før i historien været en periode som den vi har oplevet siden 1914. (Se side 7.) Veerne er blevet langt mere omfattende. Desuden er der visse dele af Jesu tegn på de sidste dage man specielt bør lægge mærke til: Forkyndelsen af Kristi nærværelse og Guds rige har fundet sted i hele verden i et omfang som er uden fortilfælde i historien. Ingen gruppe af forkyndere er blevet forfulgt så meget som Jehovas Vidner. I hundredvis af dem blev henrettet i nazisternes koncentrationslejre. Den dag i dag er de forbudt nogle steder, og andre steder bliver de arresteret, fængslet, torteret og dræbt. Det hører alt sammen med til det tegn Jesus omtalte.

Som forudsagt i Åbenbaringen 11:18, er nationerne blevet vrede på dem der trofast vidner om Jehova, og dét varsler om at Jehova vil rette ’sin egen vrede’ mod disse nationer. I det samme skriftsted siges der at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Aldrig før i historien har jordens evne til at opretholde liv været alvorligt truet. Men det er den nu! Mange videnskabsmænd har advaret om at hvis forureningen får lov at fortsætte, vil jorden blive ubeboelig. Men Jehova ’dannede jorden til at bebos’. Han vil fjerne dem der skaber forureningen, så de ikke når at ødelægge jorden fuldstændigt. — Esajas 45:18.

JORDISKE VELSIGNELSER UNDER RIGET

Tanken om at skulle leve på jorden som Guds riges undersåtter vil muligvis forekomme mange bibellæsere fremmed fordi de mener at alle der bliver frelst, kommer i himmelen. Men Bibelen viser at det kun er et begrænset antal der kommer i himmelen, og at de der kommer til at leve evigt på jorden, vil udgøre en stor skare hvis tal er ubegrænset. (Salme 37:11, 29; Åbenbaringen 7:9; 14:1-5) At Guds rige under Kristus vil dække hele jorden og herske over den, fremgår af en profeti i Daniels Bog i Bibelen.

Kristi rige fremstilles her som en sten der rives løs fra et bjerg som repræsenterer Jehovas suveræne herredømme. Stenen rammer og ødelægger en billedstøtte der symboliserer mægtige nationer på jorden, og der står at „stenen som ramte billedstøtten blev til et stort bjerg og fyldte hele jorden“. Profetien fortsætter: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:34, 35, 44.

Det er dette rige og det bibelsk begrundede håb om evigt liv på en renset og forskønnet jord Jehovas Vidner gerne vil gøre kendt. Utallige mennesker som lever nu, og mange flere som allerede er døde, vil få adgang til det evige liv på jorden. Under Kristi tusindårsrige vil Jehovas oprindelige hensigt med at skabe jorden og sætte det første menneskepar på den, blive gennemført. Der vil blive et paradis på jorden. Livet i dette paradis vil ikke blive kedeligt. Ligesom Adam fik et arbejde at gøre i Edens have, vil menneskene få udfordrende opgaver i forbindelse med at sørge for jorden og for plante- og dyrelivet på den. De skal „nyde frugten af deres hænders værk“. — Esajas 65:22, den danske autoriserede oversættelse; 1 Mosebog 2:15.

Der kunne anføres mange skriftsteder som viser hvordan forholdene vil være når den bøn Jesus lærte os at bede, går i opfyldelse: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Men lad dette ene være tilstrækkeligt: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åbenbaringen 21:3-5.

[Tekstcitat på side 15]

„Kritiske tider som er vanskelige at klare,“

MEN „så vil enden komme“

[Billede på side 18]

Holland

[Billede på side 18]

Nigeria

Måder de gør den gode nyhed kendt på

DE KRISTNE har fået befaling til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’, men hermed være ikke sagt at de skal lægge pres på nogen eller omvende nogen med magt. Jesu opgave gik ud på at bringe „godt nyt til de sagtmodige“, at „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“ og at „trøste alle de sørgende“. (Mattæus 28:19; Esajas 61:1, 2; Lukas 4:18, 19) Jehovas Vidner prøver at gøre dette ved at forkynde den gode nyhed fra Bibelen. Ligesom profeten Ezekiel i fortiden prøver Jehovas Vidner i dag at finde dem der „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“. — Ezekiel 9:4.

For at finde frem til dem der er bekymrede over forholdene, benytter Jehovas Vidner forskellige arbejdsmetoder. Bedst kendt er sikkert dét at de går fra hus til hus. Derved udfører de et opsøgende arbejde ligesom Jesus gjorde da „han [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. Hans disciple dengang deltog i det samme arbejde. (Lukas 8:1; 9:1-6; 10:1-9) Hvor det er muligt, søger Jehovas Vidner at aflægge alle husstande et besøg flere gange om året for at få en kort samtale med beboerne om et eller andet emne af lokal eller mere udbredt interesse. De fremhæver måske et skriftsted eller to fra Bibelen, og hvis den besøgte viser interesse, aftaler de muligvis at komme igen for at fortsætte samtalen på et belejligt tidspunkt. De har Bibelen med, samt læsestof der forklarer Bibelen, og hvis den besøgte ønsker det, kan man gå i gang med et gratis bibelkursus. På verdensplan ledes der millioner af sådanne nyttige bibelkurser på regelmæssig basis med enkeltpersoner og familier.

’Den gode nyhed om riget’ udbredes også ved møder som holdes i lokale rigssale. Jehovas Vidner holder flere møder hver uge. Et af dem består i et offentligt foredrag over et aktuelt emne, efterfulgt af en gennemgang af et emne eller en profeti i Bibelen ved hjælp af bladet Vagttårnet. Så er der en skole hvor deltagerne lærer at blive bedre til at forkynde den gode nyhed, efterfulgt af en drøftelse af vidnearbejdet i det lokale distrikt. Desuden samles Jehovas Vidner en gang om ugen i mindre grupper til bibelstudium i private hjem.

Til alle møderne er der fri adgang, og der optages ikke kollekt. Det er gavnligt at overvære sådanne møder. Bibelen siger: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Privat læsning og granskning kan ikke undværes. Men det er meget inspirerende at komme sammen med andre: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Hebræerne 10:24, 25; Ordsprogene 27:17, den danske autoriserede oversættelse af 1931.

Jehovas Vidner finder også nu og da anledning til at tale om den gode nyhed når de kommer i kontakt med andre i hverdagen. De veksler måske et par ord med en nabo eller en medpassager i bussen eller toget, har en lidt længere samtale med en ven eller en slægtning eller drøfter et emne med en kollega i frokostpausen. En stor del af den forkyndelse Jesus udførte da han var på jorden, var af den slags — han forkyndte når han gik langs søbredden, sad på en skråning, spiste med i et privat hjem, var til bryllup eller var ude i en fiskerbåd på Galilæas Sø. Han underviste i synagogerne og i templet i Jerusalem. Uanset hvor han var, fandt han anledninger til at tale om Guds rige. Også på dette punkt søger Jehovas Vidner at gå i hans fodspor. — 1 Peter 2:21.

EKSEMPLETS MAGT

Ingen af disse måder at forkynde den gode nyhed på ville dog have nogen virkning hvis ikke forkynderne selv levede efter den lære de udbreder. At sige ét og gøre noget andet er hykleri, og religiøst hykleri har fået millioner til at vende sig fra Bibelen. Det er dog ikke Bibelens fejl. De skriftlærde og farisæerne på Jesu tid havde den hebraiske del af Bibelen, og de læste flittigt i Moseloven. Alligevel fordømte Jesus dem som hyklere. Han sagde: „Alt det de siger jer, skal I . . . gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ (Mattæus 23:3) En eksemplarisk livsførelse betyder mere end mange ord. Det blev påpeget over for kristne kvinder der var gift med ikketroende mænd: „[Mændene] kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til [deres hustruers] rene adfærd.“ — 1 Peter 3:1, 2.

Derfor søger Jehovas Vidner også at anbefale den gode nyhed til andre på denne måde: ved selv at efterleve den kristendom de gerne vil udbrede. De prøver at ’gøre mod andre som de gerne vil at andre skal gøre mod dem’. (Mattæus 7:12) De prøver at gøre det over for alle mennesker, ikke bare over for deres trosfæller, venner, naboer eller slægtninge. Eftersom de er ufuldkomne, lykkes det dem ikke altid 100 procent. Men af hjertet ønsker de at gøre godt mod alle mennesker, ikke alene ved at tale med dem om den gode nyhed om Riget, men også ved at række dem en hjælpende hånd når som helst de har mulighed for det. — Jakob 2:14-17.

[Billede på side 19]

Hawaii

[Billede på side 19]

Venezuela

[Billede på side 19]

Jugoslavien

[Billeder på side 20]

Praktisk indrettede rigssale danner ramme om bibelske drøftelser

[Billeder på side 21]

Både i deres familieliv og i deres kontakt med andre søger Jehovas Vidner at efterleve det de anbefaler andre