Hvordan man skriver breve

BREVE har haft positiv indflydelse på millioner af menneskers liv og adfærd. De fleste af bøgerne i De Kristne Græske Skrifter er for eksempel skrevet som breve. Og vi kan stadig skrive breve, for eksempel for at opbygge nogle der for nylig har fået tro på Bibelen, holde kontakt med gamle venner, opmuntre brødre og søstre som har påtaget sig særlige opgaver, styrke nogle som har det svært, og formidle oplysninger som har at gøre med menighedens aktiviteter. — 1 Thess. 1:1-7; 5:27; 2 Pet. 3:1, 2.

Ved hjælp af breve kan man også aflægge gode vidnesbyrd. I nogle boligkomplekser er det umuligt at komme i kontakt med beboerne. Der er også folk som er hjemme så sjældent at vi ikke træffer dem i hus-til-hus-arbejdet. Andre bor meget afsides.

Dårligt helbred, dårligt vejr eller andre omstændigheder kan forhindre en forkynder i at komme ud. Hvis du er i den situation, kunne du da bruge det som en lejlighed til at skrive et brev med et lille vidnesbyrd til en slægtning eller til en du har forkyndt uformelt for? Måske er en som du har studeret med, flyttet. Et brev fra dig er måske lige det der skal til, for at holde vedkommendes interesse ved lige. Eller måske kan du skrive et brev med nogle gode bibelske tanker til venner som lige er blevet gift, lige er blevet forældre eller lige har mistet en af deres nærmeste.

Forkyndelse gennem brevskrivning

Når du skriver for at aflægge vidnesbyrd for en du aldrig har mødt, må du begynde med at præsentere dig. Du kan nævne at du er med i et arbejde der udføres af frivillige i hele verden. Hvis det er på sin plads, kan du fortælle at du er et af Jehovas Vidner. Du kan oplyse hvorfor du skriver i stedet for at aflægge et personligt besøg. Og du må skrive som om du talte ansigt til ansigt med personen. Men i overensstemmelse med vejledningen om at være ’forsigtig som slanger og dog uskyldig som duer’ må du nøje overveje hvor mange personlige oplysninger du bør give om dig selv. — Matt. 10:16.

Fortæl i brevet hvad du ville have sagt hvis du havde aflagt et personligt besøg. Du kan måske tilpasse en indledning fra ’Ræsonnerebogen’ eller en bibelsk præsentation fra et nyere nummer af Rigets Tjeneste. Du kan også stille et tankevækkende spørgsmål. Nogle forkyndere nævner slet og ret at vi tilbyder at besvare spørgsmål angående Bibelen uden at det koster noget, og så citerer de nogle kapiteloverskrifter fra en af vore studiebøger. Der er et eksempel på et sådant brev på side 73. Det kan give dig nogle idéer, men det er selvfølgelig bedst at du varierer indholdet, så vi ikke risikerer at de samme mennesker i tidens løb får samme brev flere gange.

Nogle holder ikke af at læse lange breve, især ikke fra en fremmed, så det er klogt at gøre brevet kortfattet. Afslut brevet inden modtageren vil være træt af at læse det. Det vil være passende at vedlægge en indbydelse til møderne i rigssalen. Du kan også vedlægge en traktat, en brochure eller et nummer af Vagttårnet eller Vågn op! og nævne at bladene kan leveres regelmæssigt hvis det ønskes. Eller du kan spørge om du må aflægge et besøg for at uddybe de ting du har nævnt i brevet.

Brevets form

Kast et blik på det brev der er vist som eksempel, og læg mærke til følgende: (1) Det er pænt og ordentligt, ikke gnidret. (2) Afsenderens navn og postadresse står på selve brevet, hvilket er nyttigt hvis kuverten bliver væk. (3) Brevets formål står nævnt enkelt og direkte i første paragraf. (4) Hver hovedtanke har sin egen paragraf. (5) Tonen passer til formålet: hverken for familiær eller for højtidelig.

I et mere formelt brev, for eksempel fra menighedens sekretær til afdelingskontoret, vil man anføre menighedens navn og nummer, foruden sekretærens navn og adresse samt datoen. Navnet og adressen på den person eller organisation brevet sendes til, skal også være tydeligt anført. Derefter kommer en indledende hilsen, og så brevets indhold. Til sidst skrives den afsluttende hilsen („Med venlig hilsen“ kan som regel bruges). Neden under denne skriver afsenderen sit navn i hånden.

Uanset hvem du skriver til, bør du være opmærksom på stavning, grammatik og tegnsætning og på at brevet er pænt og ordentligt. Det vil være en god anbefaling for afsenderen og for det han har på hjerte.

Du bør altid skrive afsenderadresse — helst din egen adresse — uden på kuverten. Hvis du finder det uklogt at oplyse din private adresse når du sender et vidnesbyrd til en fremmed, kan du spørge de ældste om du kan bruge rigssalens adresse som afsender i forbindelse med dit navn. På breve af denne art bør man aldrig skrive afdelingskontorets adresse som afsender; det ville skabe et forkert indtryk. Og hvis der slet ikke står nogen afsenderadresse, men der vedlægges noget trykt materiale, kan det give det forkerte indtryk at brevet kommer fra afdelingskontoret, og der kan opstå misforståelser.

Husk endelig at sætte tilstrækkelig porto på et sådant brev. Hvis du vedlægger et blad eller lignende, koster det naturligvis mere end et brev med et enkelt ark. Vær helt sikker på hvad brevet vejer, og hvad det koster at sende. Hvis der bliver opkrævet strafporto, er indtrykket meget uheldigt, uanset om det er dig selv eller modtageren der skal betale.

Den rigtige tone

Når du har skrevet dit brev færdigt, læs det da igennem for at bedømme indholdet. Hvordan virker det? Er tonen venlig og taktfuld? Venlighed og kærlighed er blandt de egenskaber vi gerne vil vise over for alle vi har kontakt med. (Gal. 5:22, 23) Hvis du opdager at tonen er negativ, eller bare det mindste nedsættende, så lav om på ordlyden.

Et brev kan finde vej til steder hvor du ikke selv kan komme. Alene af den grund kan det være et betydningsfuldt redskab i tjenesten. Men brevet fungerer som en repræsentant for dig og for de ting du står for; derfor må du være meget omhyggelig med hvad du skriver i det, hvordan dets tone er, og hvordan det ser ud. Dit brev kan være netop det der skal til for at føre et søgende menneske ind på livets vej, eller for at styrke og opmuntre én til at fortsætte ad vejen.