Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/03 s. 1
  • Vi har fået den gode nyhed betroet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi har fået den gode nyhed betroet
  • Rigets Tjeneste – 2003
  • Lignende materiale
  • „Godt nyt om noget bedre“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • God nyhed
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Hvad betragter du som vigtigst?
    Rigets Tjeneste – 2003
Se mere
Rigets Tjeneste – 2003
km 5/03 s. 1

Vi har fået den gode nyhed betroet

1 Det er en stor forret at vi har fået Guds gode nyhed betroet. (1 Thess. 2:4) Det magtfulde budskab vi kommer med, bliver ganske vist afvist af nogle, men de oprigtige drages af det som af en skøn duft. (2 Kor. 2:14-16) For dem der tager imod den gode nyhed og lever efter den, betyder det frelse. (Rom. 1:16) Hvordan bør vi varetage det vi har fået betroet?

2 Jesus og apostlene: Jesus lod forkyndelsen af den gode nyhed komme i første række. (Luk. 4:18, 43) Selv når han var træt og sulten, fik hans næstekærlighed og hans værdsættelse af budskabet ham til at forkynde. (Mark. 6:30-34) Ja, gennem sin undervisning og ved sit eksempel indprentede Jesus sine disciple vigtigheden af at forkynde. — Matt. 28:18-20; Mark. 13:10.

3 Apostlene efterlignede Jesus ved flittigt at forkynde budskabet om Riget. Selv da de var blevet slået og havde fået forbud mod at forkynde, „fortsatte de med . . . uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed“. (Apg. 5:40-42) Apostelen Paulus var også utrættelig i sin gerning. (1 Kor. 15:9, 10; Kol. 1:29) Han betragtede det privilegium at fortælle andre den gode nyhed som en pligt, og han var villig til at sætte sin egen bekvemmelighed til side for at fuldføre opgaven. — Apg. 20:24; Rom. 1:14-16.

4 Vort privilegium i dag: Forkyndelsen er et helligt arbejde, og vores værdsættelse af at have fået dette arbejde betroet vil tilskynde os til at gøre hvad vi kan for at øge vores tjeneste. (Rom. 15:16) Edward, som var lænket til en kørestol, plejede at sidde i en hotelfoyer og tale med gæsterne om sin tro. Han ville dog gerne gøre mere og fik derfor monteret en specialbygget kabine på en varevogn. I mange år tjente han som pioner ved hjælp af denne bil og tilbagelagde tusinder af kilometer i sin tjeneste. Mange andre har ligesom Edward tilpasset deres forhold så de kan yde en større indsats i forkyndelsen.

5 Måtte vi ligesom Jesus og apostlene altid lade forkyndelsen komme i første række. Derved viser vi at vi har kærlighed til andre og værdsætter den gode nyhed som vi har fået betroet.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del