Undervisning som middel til større lovprisning af Jehova
„Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære; men den der søger hans ære som har sendt ham, han er sandfærdig.“ — Johannes 7:18.
1. Hvornår og hvordan tog undervisning sin begyndelse?
HVORNÅR fandt undervisning sted for allerførste gang? Det er meget, meget længe siden. Det var kort efter at Jehova Gud, som selv er den store Lærer og Pædagog, skabte sin førstefødte søn. (Esajas 30:20; Kolossenserne 1:15) Denne søn blev oplært af den store Lærer selv. I årtusinder derefter havde sønnen — der senere blev kendt som Jesus Kristus — et nært fællesskab med sin Fader, og han fik en uvurderlig oplæring af Jehova idet han lærte om hans egenskaber, gerninger og hensigter. Da Jesus senere kom til jorden som menneske, kunne han derfor sige: ’Jeg gør intet af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.’ — Johannes 8:28.
2-4. (a) Hvad skete der ifølge Johannesevangeliet, kapitel 7, da Jesus kom op til løvhyttefesten i år 32? (b) Hvorfor undrede jøderne sig over Jesu evne til at undervise?
2 Hvordan anvendte Jesus den undervisning han havde fået? I løbet af de tre og et halvt år hans jordiske tjeneste varede, fortalte han utrætteligt andre om det han havde lært. Det tjente et ganske bestemt formål. Lad os se nærmere på Jesu ord i Johannesevangeliet, kapitel 7, hvor han selv fortæller hvorfra hans lære stammer og hvad formålet med hans undervisning er.
3 Det der beskrives i dette kapitel fandt sted i efteråret år 32, knap tre år efter at Jesus var blevet døbt. Jøderne var forsamlede i Jerusalem for at fejre løvhyttefesten, og der havde været megen snak om Jesus i løbet af højtidens første dage. Under højtiden tog Jesus op til templet og begyndte at undervise. (Johannes 7:2, 10-14) Som altid var hans undervisning mesterlig. — Mattæus 13:54; Lukas 4:22.
4 I Johannesevangeliet, kapitel 7, vers 15, står der: „Så undrede jøderne sig og sagde: ’Hvordan har denne mand fået sin lærdom, når han ikke har studeret ved skolerne?’“ Hvorfor undrede de sig? Han havde ikke læst ved nogen af rabbinernes skoler, så han måtte jo være aldeles ulærd. Det mente de i hvert fald. Og dog havde Jesus let ved at finde og citere passager fra De Hellige Skrifter. (Lukas 4:16-21) Ja, denne tømrer fra Galilæa kunne endog belære dem angående Moseloven. (Johannes 7:19-23) Hvordan var det muligt?
5, 6. (a) Hvem var, ifølge Jesus selv, ophav til hans lære? (b) Hvordan brugte Jesus den undervisning han havde fået?
5 Vi kan læse Jesu egen forklaring i vers 16 og 17: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig. Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mine egne ideer.“ Da de ville have at vide hvem der så havde undervist ham, svarede han at hans undervisning stammede fra Gud. — Johannes 12:49; 14:10.
6 Hvordan gjorde Jesus brug af den undervisning han havde fået? Det giver han selv svaret på i vers 18: „Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære; men den der søger hans ære som har sendt ham, han er sandfærdig, og der er ikke uretfærdighed i ham.“ Det må siges at være passende at Jesus brugte den undervisning han havde fået, til ære for Jehova, „den som har fuldkommen viden“. — Job 37:16.
7, 8. (a) Hvordan bør vi bruge den undervisning vi har fået? (b) Nævn fire grundlæggende formål som undervisning bør opfylde for os.
7 Vi lærer altså noget vigtigt af Jesu eksempel, nemlig at den undervisning vi modtager ikke skal bringe os selv ære, men være med til at øge lovprisningen af Jehova. Dette er den allerbedste måde hvorpå vi kan anvende det vi har lært. Men hvordan kan undervisning da blive et middel til større lovprisning af Jehova?
8 At undervise betyder, ifølge en ordbog, at man „metodisk, og ved øvelser under tilsyn, bibringer en elev kunnen eller viden angående en færdighed, et håndværk eller et fag“. Vi vil her se på fire grundlæggende formål med undervisning, og pege på hvordan de kan føre til større lovprisning af Jehova. En alsidig, ligevægtig undervisning bør hjælpe os til: (1) at læse godt; (2) at skrive pænt og tydeligt; (3) at få gode kundskaber og modnes i moralsk henseende og (4) at klare praktiske opgaver i dagliglivet.
Lær at læse godt
9. Hvorfor er det vigtigt at man er god til at læse?
9 Det første var altså dét at lære at læse godt. Hvorfor er det så vigtigt? Vi finder en god grund i The World Book Encyclopedia: „At kunne læse . . . er forudsætningen for at kunne lære, og det er en af hverdagens vigtigste færdigheder. . . . De der er gode til at læse er med til at gøre samfundet rigere og mere produktivt. Desuden opnår de selv en mere tilfredsstillende tilværelse.“
10. Hvordan kan læsning af Guds ord give os en mere tilfredsstillende tilværelse?
10 Hvis læsning i al almindelighed kan give os „en mere tilfredsstillende tilværelse“, hvor meget mere gælder dette da ikke læsningen af Guds ord! Bibellæsning åbner vort sind og hjerte for Jehovas tanker og hensigter, og det er jo denne forståelse der giver vort liv mening. Desuden ved vi at „Guds ord er levende og virkende“, som der står i Hebræerbrevet 4:12. Når vi læser i Bibelen og grunder over dens ord, vil vi føle os draget mod dens Forfatter og det vil motivere os til at forandre vort liv så vi bliver til større behag for ham. (Galaterne 5:22, 23; Efeserne 4:22-24) Vi føler os også tilskyndet til at fortælle andre om de dyrebare sandheder vi læser om. Alt dette er til pris for den store Lærer, Jehova Gud. Kunne vi bruge vor læsefærdighed til noget større formål end dette?
11. Hvad bør et alsidigt personligt læseprogram indbefatte?
11 Alle, både unge og gamle, tilskyndes til at lære at læse godt, for læsning udgør en vigtig del af vort kristne liv. Et alsidigt læseprogram indbefatter ikke bare læsning af Guds ord, men også af dagens tekst fra Undersøg daglig Skrifterne, bladene Vagttårnet og Vågn op!, foruden forberedelse til vore kristne møder. Desuden forudsætter det kristne forkyndelsesarbejde, hvor vi aflægger genbesøg hos interesserede og leder bibelstudier, at vi er gode til at læse.
Lær at skrive pænt
12. (a) Hvorfor er det vigtigt at lære at skrive pænt og tydeligt? (b) Hvad er det vigtigste der nogen sinde er blevet skrevet?
12 Gennem en god og alsidig undervisning må vi også lære at skrive pænt og tydeligt. Når noget bliver skrevet ned, bliver ordene og tankerne ikke blot formidlet, de bliver også fastholdt. For mange hundrede år siden var der omkring 40 jødiske mænd der over en længere periode blev inspireret til på papyrus eller pergament at nedskrive det der blev til De Hellige Skrifter. (2 Timoteus 3:16) Det er det vigtigste der nogen sinde er blevet skrevet. Jehova har uden tvivl i århundredernes løb overvåget afskrivningen af disse hellige ord, sådan at de har nået os i en pålidelig form. Er vi ikke taknemmelige for at Jehova lod sit ord nedskrive, i stedet for at formidle det gennem mundtlig overlevering? — Jævnfør Anden Mosebog 34:27, 28.
13. Hvad viser at israelitterne kunne skrive?
13 I de fleste nationer på Bibelens tid var det kun visse privilegerede klasser, såsom skriverne i Mesopotamien og Ægypten, der kunne læse og skrive. Men i Israel var det helt anderledes; her opfordrede man alle til at lære at læse og skrive. I Femte Mosebog 6:8, 9 fik israelitterne befaling til at skrive på dørstolperne af deres hus; ganske vist var dette nok symbolsk ment, men det var under alle omstændigheder underforstået i dette bud at israelitterne kunne skrive. Børnene lærte på et tidligt tidspunkt at skrive. Den såkaldte Gezer-kalender, et af de ældste eksempler man har på oldhebraisk skrift, menes at være en huskeøvelse nedskrevet af en skoledreng.
14, 15. Hvordan kan vi bruge vor skrivefærdighed til noget godt og nyttigt?
14 Men hvordan kan vi bruge vor skrivefærdighed til noget godt og nyttigt? Blandt andet ved at tage notater ved de kristne møder og ved kreds- og områdestævner. Desuden kan et brev, også selv om det kun er „i få ord“, være til stor opmuntring for en der er syg, eller det kan udtrykke taknemmelighed over for en der har vist os venlighed eller gæstfrihed. (1 Peter 5:12) Hvis nogen i menigheden har mistet en i døden, kan et brev eller et kort fra os være med til at ’trøste den modfaldne’. (1 Thessaloniker 5:14) En søster hvis mor døde af kræft fortæller: „En af mine venner skrev et dejligt brev til mig. Det var en stor hjælp for mig fordi jeg kunne læse det igen og igen.“
15 Man kan også lovprise Jehova ved at skrive et brev for at aflægge vidnesbyrd om Riget. I nogle tilfælde bor nyinteresserede et fjernt og isoleret sted hvor man kun kan bevare kontakten pr. korrespondance. Når man på grund af sygdom er midlertidigt forhindret i at gå fra hus til hus, kan man også i et brev udtrykke det som man ellers ville have sagt personligt.
16, 17. (a) Hvilken erfaring viser værdien af at skrive et brev med et vidnesbyrd om Riget? (b) Kan du fortælle en lignende erfaring?
16 Her følger en oplevelse om dette: For mange år siden skrev en forkynder et brev til en enke, efter at den lokale avis havde omtalt ægtemandens død. Søsteren fik intet svar. Men over 21 år senere, i november 1994, fik hun et brev fra datteren til den dame hun havde skrevet til så mange år før. Det lød:
17 „I april 1973 skrev du til min mor for at trøste hende efter min fars død. Jeg var dengang ni år gammel. Min mor fik faktisk et bibelstudium, men er dog endnu ikke blevet en tjener for Jehova. Hendes studium førte imidlertid til at jeg med tiden kom i forbindelse med sandheden. I 1988 fik jeg selv et bibelstudium — 15 år efter at vi havde fået dit brev. Den 9. marts 1990 blev jeg døbt. Jeg er dybt taknemmelig for det brev du skrev for så mange år siden, og glad for at fortælle dig at de sandhedskorn du såede, med Jehovas hjælp er vokset. Min mor har givet mig dit brev, og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvem du er. Jeg håber at dette brev vil nå frem til dig.“ Og det gjorde det. Brevet, med adresse og telefonnummer, nåede frem til den søster der så mange år tidligere havde skrevet til moderen. Forestil dig hvor glædeligt overrasket den unge kvinde blev da hun blev ringet op af brevskriveren — en søster som den dag i dag skriver breve for at fortælle andre om Riget.
Øgede kundskaber og moralsk og åndelig modenhed
18. Hvordan bibragte forældre på Bibelens tid deres børn kundskaber og moralsk vejledning?
18 Det tredje punkt er at den rette form for undervisning må hjælpe os til at få gode kundskaber og modnes i moralsk henseende. På Bibelens tid var en af forældrenes vigtigste opgaver at bibringe deres børn kundskaber og moralsk vejledning. Børn skulle ikke kun lære at læse og skrive; det var endnu vigtigere at de blev oplært i Guds lov, der havde betydning på alle livets områder. De blev undervist i deres religiøse forpligtelser, principperne for ægteskab, familiemæssige forhold og kønsmoral, og i hvilke pligter de havde over for deres medmennesker. Denne undervisning hjalp dem ikke blot til at opnå gode kundskaber og moralsk modenhed, men hjalp dem også til at vokse åndeligt. — 5 Mosebog 6:4-9, 20, 21; 11:18-21.
19. Hvor kan vi få en undervisning der vil pege på hvilke moralnormer det er bedst at leve efter og som vil hjælpe os til at vokse åndeligt?
19 Hvordan forholder det sig i dag? En god skoleuddannelse er vigtig. Den hjælper os til at tilegne os kundskaber og udvikle os rent forstandsmæssigt. Men hvor kan vi modtage undervisning i hvilke moralnormer det er bedst at følge, normer som vil hjælpe os til at vokse åndeligt? I den kristne menighed har vi adgang til et teokratisk undervisningsprogram der ikke findes magen til noget sted. Gennem vort personlige studium af Bibelen og bibelske publikationer, og gennem den undervisning vi får ved menighedens møder og ved stævner, kan vi helt gratis få del i denne uvurderlige undervisning og blive oplært af Gud. Hvad lærer vi derigennem?
20. Hvad lærer vi ved at blive oplært af Gud, og hvad resulterer det i?
20 Når vi begynder at studere Bibelen, lærer vi dens ’grundlærdomme’ at kende. (Hebræerne 6:1) Efterhånden begynder vi at indtage „den faste føde“ i form af dybere sandheder. (Hebræerne 5:14) Men derudover bliver vi også bekendt med de guddommelige principper vi må følge hvis vi skal leve sådan som Gud ønsker det. Vi lærer for eksempel at undgå vaner og handlinger der ’besmitter kødet’, og at nære respekt for myndighed og for andres person og ejendom. (2 Korinther 7:1; Titus 3:1, 2; Hebræerne 13:4) Vi lærer også at forstå betydningen af ærlighed og flid, og værdien af at følge Bibelens bud angående kønsmoral. (1 Korinther 6:9, 10; Efeserne 4:28) Efterhånden som vi lærer at følge disse principper i vort liv, vokser vi åndeligt, og vi får et nærmere forhold til Gud. Vor gudfrygtige adfærd vil desuden gøre os til gode samfundsborgere, uanset i hvilket land vi bor. Dette kan få andre til at herliggøre den der er kilden til denne oplæring, Jehova Gud. — 1 Peter 2:12.
Oplært til at klare dagliglivets praktiske opgaver
21. Hvilken praktisk oplæring fik børn på Bibelens tid?
21 Det fjerde formål med en god og alsidig undervisning er at lære eleven at klare praktiske opgaver i dagliglivet. På Bibelens tid omfattede forældrenes undervisning af børnene også praktisk oplæring. Pigerne lærte at klare de huslige pligter, og det fremgår af det sidste kapitel i Ordsprogenes Bog at disse pligter har været mangfoldige. De lærte at spinde, væve, lave mad og føre hus, samt at købe og sælge både varer og ejendom. Drengene blev som regel oplært i deres faders fag, enten landbrug, et håndværk eller en anden profession. Jesus blev af sin fosterfader Josef uddannet som tømrer. Han blev ikke blot kaldt for „tømrerens søn“; han blev også selv kaldt for „tømreren“. — Mattæus 13:55; Markus 6:3.
22, 23. (a) Hvad må børn lære? (b) Hvad bør være vort motiv til at vælge yderligere uddannelse når det synes nødvendigt?
22 Også i dag indbefatter en alsidig uddannelse at man lærer at forsørge en eventuel familie. Apostelen Paulus’ ord i Første Timoteusbrev 5:8 viser at det er en hellig pligt at forsørge sin familie. Han skrev: „Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ Børn skal altså lære at klare de ansvarsopgaver dagliglivet byder på og at blive produktive medlemmer af samfundet.
23 Hvor megen uddannelse skal en ung kristen have? Det varierer fra land til land. Men hvis man for at få et arbejde er nødt til at have mere skolegang end loven kræver, er det op til forældrene at hjælpe deres børn til at vælge en uddannelse, idet de overvejer de fordele og ulemper der kan være forbundet med at få en sådan uddannelse. Hvis det synes nødvendigt med yderligere uddannelse, hvad bør da være ens motiv til at få en sådan uddannelse? Det bør ikke være at søge sin egen hæder og ære eller et ønske om rigdom. (Ordsprogene 15:25; 1 Timoteus 6:17) Husk hvad Jesu eksempel lærer os: Uddannelse bør være et middel til større lovprisning af Jehova. Hvis vi vælger at uddanne os yderligere, bør det være med det motiv at vi gerne vil kunne tjene til dagen og vejen, og at vi i så stor udstrækning som overhovedet muligt kan være med i den kristne tjeneste for Jehova. — Kolossenserne 3:23, 24.
24. Hvilken lektion som vi har lært af Jesus må vi aldrig glemme?
24 Lad os derfor gøre en flittig indsats for at tilegne os nødvendige skolekundskaber og færdigheder. Lad os desuden drage fuld gavn af den undervisning der gives i Jehovas organisation. Vi må aldrig glemme den værdifulde lektion vi har lært af Jesus Kristus, der havde den bedste uddannelse noget menneske kunne få: Uddannelsen bør ikke bruges til at bringe os selv større ære, men bør være et middel til større lovprisning af den største af alle lærere, Jehova Gud!
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan anvendte Jesus den undervisning han havde fået?
◻ Hvorfor bør vi lære at læse godt?
◻ Hvordan kan vi bruge vor skrivefærdighed til ære for Jehova?
◻ Hvordan hjælper oplæringen fra Gud os til at vokse åndeligt og moralsk?
◻ Hvilken praktisk oplæring bør en alsidig uddannelse indbefatte?
[Ramme på side 13]
Et praktisk hjælpemiddel til lærere
Ved områdestævnet „Glade lovprisere“ i 1995-96 har Vagttårnets Selskab frigivet en ny brochure med titlen Jehovas Vidner — skole og undervisning. Denne brochure, der er på 32 sider og i farver, henvender sig især til lærere. Den er indtil nu blevet oversat til 58 sprog.
Hvad er formålet med at udgive en brochure specielt til lærere? Det er at hjælpe dem til bedre at forstå den overbevisning som børn af Jehovas vidner har. Hvad indeholder brochuren? Den forklarer på en tydelig og positiv måde vort syn på spørgsmål som yderligere uddannelse, fødselsdage og jul, samt flaghilsen. Brochuren forsikrer også lærere om at vi ønsker at vore børn får mest muligt ud af deres skolegang og at vi er indstillet på at samarbejde med lærerne ved at være aktivt interesserede i børnenes undervisning.
Hvordan kan vi benytte den nye brochure? Da den er skrevet til lærere, anbefales det at vi giver den til skolelærere, inspektører og andre skolefolk. Vi håber at denne nye brochure vil hjælpe dem til at forstå vor tro og vore holdninger, og indse hvorfor vi til tider gør brug af vor ret til at være anderledes. Forældre tilskyndes til at benytte brochuren som grundlag for en personlig samtale med deres børns lærere.
[Illustration på side 10]
I fortidens Israel blev der lagt stor vægt på undervisning