LEKTION 14
Naturlighed
FOLK der udtrykker sig på en naturlig måde, har lettere ved at vinde andres tillid. Ville du have tillid til en person der tog maske på når han talte til dig? Næppe. Ville det gøre nogen forskel hvis ansigtet uden på masken var kønnere end personens eget ansigt? Sikkert ikke. Det er bedre at være sig selv end at optræde i forklædning.
Naturlighed skal dog ikke forveksles med skødesløshed. Det er ikke dårlig grammatik eller forkert og sjusket udtale vi skal bruge. Slang bør også undgås. Som kristne vil vi gerne optræde med passende værdighed i vores tale, ja, i hele vores måde at være på. Vi ønsker en form for naturlighed hvor man ikke er overdrevent formel eller optaget af at imponere andre.
I forkyndelsen. Når du nærmer dig et hus eller henvender dig til én på et offentligt sted for at forkynde, er du da nervøs? Det er de fleste af os, men for nogle er følelsen lidt sværere at få bugt med end for andre. Nervøsitet kan vise sig ved at stemmen lyder anstrengt eller rystende, og ved kejtede bevægelser af hovedet og hænderne.
Der kan være mange forskellige grunde til det når en forkynder har dette problem. Måske tænker han på hvilket indtryk han gør, eller han er bange for at det han siger, ikke er så vellykket. Intet af dette er usædvanligt, men det giver problemer når man er alt for optaget af den slags ting. Hvis du er nervøs når du skal ud i forkyndelsesarbejdet, hvad kan du da gøre ved det? Forbered dig godt, og bed inderligt til Jehova. (Apg. 4:29) Tænk på den store barmhjertighed Jehova viser ved at give folk mulighed for at opnå et fuldkomment helbred og et evigt liv i paradiset. Tænk på dem du prøver at hjælpe, og på hvor meget de trænger til at høre den gode nyhed.
Husk også på at folk har deres egen frie vilje. De kan tage imod budskabet, eller de kan vælge at lade være. Sådan var det også da Jesus forkyndte i det gamle Israel. Din opgave er simpelt hen at forkynde. (Matt. 24:14) Selv når folk ikke engang giver dig lejlighed til at sige noget, aflægger du et vidnesbyrd — alene ved at du har henvendt dig til dem. Du kan regne din tjeneste for vellykket, for du har ladet Jehova bruge dig som redskab til at gøre hans vilje. Og hvad så i de tilfælde hvor du får lejlighed til at sige noget? Jo, hvis du husker at holde tankerne rettet mod den andens behov, vil du kunne tale frit og naturligt, og det vil virke tiltalende.
Når du taler og optræder på samme måde i tjenesten på arbejdsmarken som du gør i almindelige samtaler, vil de mennesker du taler med, slappe mere af. Det kan også være at de bliver mere lydhøre over for det bibelske budskab du gerne vil give dem del i. Du skal ikke stå og holde en forelæsning for dem, men prøve at få en samtale i gang. Vær venlig. Vis personlig interesse for dem, og sæt pris på de kommentarer de kommer med. Hvis sproget eller kulturen kræver at man følger visse regler når man henvender sig til fremmede, bør du selvfølgelig rette dig efter det. Men der vil nok aldrig være noget i vejen for at møde andre med et venligt smil.
På podiet. Når man taler til en forsamling, er det næsten altid bedst at holde sig til en stil der ligger tæt op ad almindelig, naturlig samtale. Hvis der er mange i salen, må man selvfølgelig indrette sin stemmeføring efter det. Prøver man at huske hele talen udenad, eller har man for detaljerede notater, er der risiko for at man bliver for optaget af bestemte formuleringer. Det er naturligvis vigtigt at bruge de rigtige ord, men hvis man går for meget op i det, bliver fremholdelsen stiv og formel. Naturligheden forsvinder. Tænk på forhånd grundigt over hvilke tanker du vil videregive. Vær derefter mest optaget af dem, ikke af de præcise formuleringer.
Dette gælder også hvis du er med i en samtale eller et interview på podiet. Forbered dig godt, men læs ikke svarene højt, og lær dem ikke udenad. Sig dem med naturlig modulation; det vil give dem en forfriskende spontanitet.
Selv gode taleegenskaber kan give et unaturligt indtryk hvis de bliver overdrevet. For eksempel skal du jo tale tydeligt og med god artikulation — men ikke i den grad at det lyder kunstigt. Det er godt at bruge beskrivende og understregende gestus, men hvis de bliver for mekaniske eller teatralske, bortleder de opmærksomheden fra det der bliver sagt. Du skal tale højt nok, men ikke for højt. Tal med varme, men pas på ikke at tale for voldsomt eller for sentimentalt. Modulation, begejstring og følelse bør alt sammen bruges på en måde der ikke henleder opmærksomheden på én selv eller får tilhørerne til at føle sig ilde berørt.
For nogle er det helt naturligt at udtrykke sig koncist og velformuleret, også når de ikke holder foredrag. Andre er mere uhøjtidelige. Hovedsagen er at man til daglig bruger et godt sprog og optræder med naturlig kristen værdighed. Når man så er på podiet, vil det være lettere for én at tale og føre sig med en naturlighed der virker tiltalende.
Ved oplæsning. Naturlig oplæsning er ikke noget der kommer af sig selv. For at kunne læse naturligt op må man først kende nøgletankerne i stoffet og vide hvordan de bliver behandlet. Disse tanker skal man holde sig for øje; ellers bliver oplæsningen bare en lang række ord. Find frem til udtalen af de ord du ikke kender. Læs højt når du øver dig, sådan at du kommer ind i det rette tonefald og får ordene til at hænge sammen i de rigtige grupper. Bliv ved og ved indtil du kan læse stykket flydende. Lær dit stof så godt at kende at det kommer til at lyde som en god og livlig samtale. Så er det naturligt.
Det vi læser op fra, er som regel Bibelen eller bibelsk læsestof. Fra Bibelen læser vi højt når vi har en læseopgave på Den Teokratiske Skole, men også når vi oplæser skriftsteder i forkyndelsen og ved foredrag. Brødre kan få til opgave at oplæse det stof der gennemgås ved vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet. Kvalificerede brødre kan blive bedt om at oplæse et manuskript ved et områdestævne. Når du læser et stykke der indeholder direkte tale, uanset om det er i Bibelen eller andre steder, så læs det sådan at replikkerne bliver levende. Hvis flere forskellige personer citeres, kan du prøve at forandre stemmen lidt for hver af dem. Men bliv ikke overdramatisk. Læs højt med liv og glød, men uden at overdrive.
En naturlig oplæsning lyder som en god, naturlig samtale. Den lyder ikke kunstig, men ægte og overbevisende.