stor og dyb. Moses brugte dette hebraiske ord for „kurv“ da han underrettede Israel om følgerne af henholdsvis lydighed og ulydighed mod Jehova. Om følgen af lydighed sagde han: „Velsignet vil din kurv og dit dejtrug være,“ og om følgen af ulydighed: „Forbandet vil din kurv og dit dejtrug være.“ — 5Mo 28:5, 17.

Det hebraiske ord keluvʹ betegner sikkert en kurv der var flettet af siv eller blade. Det bruges i Amos 8:1, 2, hvor profeten siger at Jehova lod ham se „en kurv med sommerfrugt“. I Jeremias 5:27 bruges det om „et bur“ med flyvende skabninger.

Endnu et hebraisk ord der bruges om en slags kurv, er kar, der i 1 Mosebog 31:34 er gengivet med „kvindens kamelsadelkurv“.

Efter at Jesus Kristus mirakuløst havde forøget brødene og fiskene for at bespise omkring 5000 mænd foruden kvinder og børn, var der 12 kurve fulde med det der blev tilovers. (Mt 14:20; Mr 6:43; Lu 9:17; Joh 6:13) For denne kurvetype som det tiloversblevne blev samlet i, bruger alle evangelieskribenterne det græske ord koʹfinos. Det var muligvis en forholdsvis lille vidjekurv hvori man kunne medtage proviant til en rejse, og den blev muligvis båret i hånden eller i en snor på ryggen. Hvor meget den rummede, kan måske udledes af at det græske ord også bruges om et bøotisk rummål på ca. 7,5 l.

Efter at Mattæus og Markus har fortalt hvordan Jesus bespiste omkring 4000 mænd foruden kvinder og børn med syv brød og nogle småfisk, nævner de at der blev samlet syv kurve fulde af det der blev tilovers. Men de bruger her et andet græsk ord, sfyrisʹ (el. spyrisʹ), der betegner en stor proviantkurv eller torvekurv. (Mt 15:37; Mr 8:8) Mens den mindre koʹfinos ville være tilstrækkelig når man rejste i det jødiske område og kun var hjemmefra i kortere tid, krævedes der en større kurv til længere rejser i fremmede områder. Den her nævnte type var temmelig stor, undertiden så stor at den kunne rumme et menneske. Da evangelisterne gengav Jesu senere omtale af bespisningsunderne, skelnede de mellem koʹfinos og sfyrisʹ (i NV gengivet med henholdsvis „kurv“ og „proviantkurv“). — Mt 16:9, 10; Mr 8:19, 20.

Sfyrisʹ bruges også om den kurv som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. (Apg 9:25) Da Paulus omtalte denne flugt over for de kristne i Korinth, benyttede han det græske ord sargaʹnē, der betegner en flettet kurv af enten reb eller kviste. Begge græske ord kan bruges om den samme type kurv. — 2Kor 11:32, 33.

1. Den først nævnte søn af Kam og selv fader til seks sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra’ema, Sabteka og Nimrod. (1Mo 10:6-8; 1Kr 1:8-10) Kusj og de af hans efterkommere der nævnes, er blandt de slægter hvorfra „nationerne [har] forgrenet sig på jorden efter vandfloden“. (1Mo 10:32) I beretningen i Første Mosebog gives der ingen detaljer om personen Kusj, men hans navn bruges overalt i De Hebraiske Skrifter om hans efterkommere og det land eller de områder hvor de slog sig ned, som beskrevet under nr. 2.

Det kan imidlertid nævnes at Kusj højst sandsynligt (måske sammen med Put) er en af stamfædrene til den mørkhudede gren af menneskeslægten (Jer 13:23), at dømme efter de områder hvor nogle af hans efterkommere slog sig ned. Dette afkræfter den teori som nogle med urette forfægter, at den forbandelse der blev udtalt over Kana’an, gjaldt den negride race, for Kana’an, Kusj’ broder, havde ingen negride efterkommere, men blev stamfader til de forskellige kana’anæiske stammer i Palæstina. (1Mo 9:24, 25; 10:6) Der findes ikke i Bibelen nogen antydning af forbindelse mellem visse af Kusj’ efterkommeres mørke hudfarve og den forbandelse der blev udtalt over Kana’an.

2. Bortset fra de steder hvor navnet optræder i slægtsregistrene (1Mo 10; 1Kr 1) og i overskriften til Salme 7 (som behandles under nr. 3), bruges navnet Kusj alle andre steder om hans efterkommere og det område hvori de bosatte sig.

Kusj’ navn er gennem sønnen Nimrod forbundet med Babel og det rige som Nimrod grundlagde efter Vandfloden. (1Mo 10:8-12) Nogle forbinder navnet med den gamle by Kish, som er udgravet i Nedre Mesopotamien i nærheden af Babylon, og som siges at være den by hvori babyloniske herskere i det 3. årtusind f.v.t. antog titlen „konge over verden“. „Den Sumeriske Kongeliste“, en gammel beretning som ganske vist er meget sagnagtig, indeholder denne udtalelse: „Efter at Vandfloden havde oversvømmet (jorden) (og) da kongeværdigheden (på ny) var udgået fra himmelen, var kongedømmet (først) i Kish.“ (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 265) Professor Albright nævner denne gamle by idet han siger: „Medmindre Kish er det tidligere navn for Kusj i 1 Mos. 10:8, hvilket er meget muligt, nævnes den ikke i Bibelen. Men under alle omstændigheder blev Nimrod sandsynligvis regnet for at være den første hersker i Kish.“ (Youngs Analytical Concordance to the Bible, supplement til „Recent Discoveries in Bible Lands“ af W. Albright, 1955, s. 14) Skønt