Spørgsmål besvaret ud fra Bibelen

NÅR vi får spørgsmål angående vores tro og fremtidshåb, vores måde at leve på eller vores syn på det der sker i verden, bruger vi så vidt muligt Bibelen i de svar vi giver. Hvorfor det? Fordi Bibelen er Guds ord. Alt hvad vi tror, bygger på den. Den måde vi lever på og betragter verdensbegivenhederne på, er funderet på Bibelen. Vores fremtidshåb er fast forankret i de løfter Gud har ladet nedskrive i den. — 2 Tim. 3:16, 17.

Vi er også fuldt ud klar over hvilket ansvar der følger med det navn vi bærer. Vi er Jehovas Vidner. (Es. 43:12) Derfor besvarer vi ikke spørgsmål på grundlag af menneskers filosofi, men ud fra det Jehova siger i sit inspirerede ord. Som enkeltpersoner har vi naturligvis vores meninger om det ene og det andet, men vi er alle fast overbeviste om at Guds ord er sandhed, og vi lader dét være afgørende for vore holdninger. I mange anliggender giver Bibelen rum for at den enkelte kan træffe valg ud fra sine egne ønsker. I stedet for at påtvinge andre noget som vi personligt foretrækker, vil vi gøre dem kendt med de principper der fremsættes i Bibelen. På den måde får de den samme valgfrihed som vi selv har. Ligesom apostelen Paulus prøver vi „at fremme lydighed af tro“. — Rom. 16:26.

Jesus bliver i Åbenbaringen 3:14 kaldt „det trofaste og sande vidne“. Hvordan svarede han på spørgsmål, og hvordan reagerede han i de situationer han kom ud for? Somme tider brugte han en illustration der satte nogle tanker i gang hos folk. Stillet over for et spørgsmål svarede han undertiden ved at spørge den anden om hvordan han forstod et bestemt skriftsted. Ofte svarede Jesus ved at henvise til et skriftsted, enten direkte eller underforstået, eventuelt ved brug af en omskrivning. (Matt. 4:3-10; 12:1-8; Luk. 10:25-28; 17:32) Dengang, i det første århundrede, blev skriftrullerne som regel opbevaret i synagogerne. Intet tyder på at Jesus selv ejede en samling af disse ruller; men han kendte Skrifterne godt og henviste flittigt til dem når han underviste. (Luk. 24:27, 44-47) Han kunne med fuld ret sige at han ikke underviste ’ud fra sine egne ideer’. Han talte om det han havde hørt fra sin Fader. — Joh. 8:26.

Vi ønsker at følge Jesu eksempel. Vi har ikke personligt hørt Gud tale, sådan som Jesus havde. Men Bibelen er Guds ord. Når vi bruger den som grundlag for de svar vi giver, undgår vi at henlede opmærksomheden på os selv. Vi viser at det ikke er ufuldkomne menneskers meninger vi giver udtryk for, men at vi er fast besluttede på at lade Gud have det afgørende ord med hensyn til hvad der er sandhed. — Joh. 7:18; Rom. 3:4.

Vores mål er selvfølgelig ikke bare at slå op i Bibelen, men at anvende den sådan at folk får størst muligt udbytte af den. Vores ønske er at de skal lytte med et åbent sind. Alt efter hvilken indstilling den du taler til, har, kunne du måske begynde med at spørge: „Mener du, ligesom jeg, at det der virkelig betyder noget, er hvad Gud siger?“ Eller du kunne sige: „Vidste du at Bibelen har noget at sige om netop det spørgsmål?“ Hvis du taler til en der ikke anerkender Bibelen, skal du måske introducere den bibelske tanke på en anden måde. For eksempel: „Lad mig vise dig en spændende forudsigelse fra gammel tid.“ Eller: „Den mest udbredte bog i menneskehedens historie siger . . .“

I nogle tilfælde vil du måske blot gengive skriftstedet med egne ord. Men hvis det overhovedet er muligt, er det bedst at slå op i selve Bibelen og læse ordene derfra. Vis skriftstedet i den besøgtes eget eksemplar af Bibelen, hvis det kan lade sig gøre. Denne direkte brug af Bibelen gør ofte et dybt indtryk. — Hebr. 4:12.

Kristne ældste har et særligt ansvar for at gøre brug af Bibelen når de besvarer spørgsmål. Et af kvalifikationskravene til en ældste er at han „holder sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning“. (Tit. 1:9) Et af menighedens medlemmer træffer måske en meget vigtig beslutning i sit liv efter at have lyttet til råd fra en ældste. Hvor vigtigt er det da ikke at denne vejledning er solidt funderet på Bibelen! Desuden kan en ældstes eksempel i brugen af Bibelen påvirke mange andre i deres måde at undervise på.