Vore medmennesker har brug for at høre den gode nyhed
1 Det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4) Udtrykket „alle slags mennesker“ indebærer at vi må vise alle vore medmennesker næstekærlighed. For at nå ud til dem med den gode nyhed må vi være fleksible når vi fremholder budskabet, og bestræbe os for at finde frem til hvad den besøgte interesserer sig for. (1 Kor. 9:19-23) Jehovas organisation har givet os redskaber som kan hjælpe os til at nå ind til hjertet hos dem der er „ret indstillet til evigt liv“. (Apg. 13:48) Lad os se hvordan vi i juli og august kan bruge brochurerne for at imødekomme vore medmenneskers åndelige behov.
2 Fremholdelse af brochurerne: Nedenfor er der givet forslag til hvordan man kan præsentere brochurerne. Hvert forslag indeholder (1) et tankevækkende spørgsmål som kan bane vej for en samtale, (2) en henvisning til nogle interessante tanker i brochuren og (3) et passende skriftsted som man kan vise den besøgte under samtalen. Resten af præsentationen kan man formulere med sine egne ord alt efter den besøgtes reaktion. Ud for de fleste brochurer er der en henvisning til en tidligere udgave af Rigets Tjeneste, som indeholder en mere detaljeret præsentation af brochuren.
Er Gud interesseret i os?
Tror du der kan gøres noget for at opveje alle de lidelser mennesker har været ude for? — Side 27-28, paragraf 23-27; Es. 65:17, 18; km 7/96, side 4, paragraf 2.
Hvad er meningen med livet? Hvordan kan man finde den?
Hvad tror du er grunden til at mange er utilfredse med deres tilværelse? — Side 29-30, paragraf 2, 25-26; Sl. 145:16; km 7/96, side 4, paragraf 6.
Evigt liv på jorden.
Har du nogen sinde tænkt på hvad Jesus foretager sig i dag? — Illustration nr. 41-42; Åb. 11:15; km 8/94, side 4, paragraf 5.
Den regering der vil indføre Paradiset.
Kunne du tænke dig at få noget at vide om det rige som Jesus lærte os at bede om? — Side 3; Matt. 6:9, 10; km 7/95, side 4, paragraf 2.
Når man mister en man holder af . . .
Har du nogen sinde haft brug for at vide hvordan man kan trøste nogen der har mistet en i døden? — Side 26, paragraf 2-5; Joh. 5:28, 29; km 7/96, side 4, paragraf 4.
Skal man tro på treenigheden?
Har vort syn på treenighedslæren nogen betydning for vores fremtid? — Side 3, paragraf 3, 7, 8; Joh. 17:3.
3 Andre brochurer: Rigets Tjeneste for februar 1998 indeholder en liste over andre publikationer, deriblandt brochurer, der specielt er skrevet med henblik på at forkynde for buddhister, hinduer, jøder og muslimer. Hvor det er passende, kan vi tilbyde disse brochurer til dem vi møder. Det vil være godt at genopfriske forslagene på side 4-6 i Rigets Tjeneste samt side 21-24 i ’Ræsonnerebogen’ og forberede korte præsentationer som kan vække interesse hos nogle med en ikkekristen baggrund.
4 Vores brochure om Bibelen appellerer til mennesker som er veluddannede, men som ikke har det store kendskab til Bibelen. Den er udarbejdet for at give folk et ønske om at undersøge Bibelen.
En bog for alle mennesker.
Synes du også at almen viden bør indbefatte at man ved noget om Bibelen? — Side 3, paragraf 1-3 og side 30, paragraf 2; Præd. 12:9, 10.
5 Brochure til bibelstudiebrug: Vort mål i forkyndelsen bør altid være at oprette bibelstudier, enten på et førstegangsbesøg eller det efterfølgende genbesøg. I den forbindelse har vi en letanvendelig brochure der kan bruges når vi skal oprette og lede studier:
Hvad kræver Gud af os?
Vidste du at man på cirka 30 minutter om ugen i 16 uger kan få en grundlæggende forståelse af Bibelen? — Lektion 2, paragraf 6; 2 Tim. 3:16, 17; km 3/97 side 4, paragraf 16.
6 I sin lignelse om den barmhjertige samaritaner gjorde Jesus det klart at en virkelig næste er en der viser kærlighed og venlighed når han ser nogen i nød. (Luk. 10:27-37) Vore medmennesker er i åndelig nød. De har brug for at høre den gode nyhed. Vi har ansvaret for at fortælle dem om den og på den måde vise at vi er Jesu Kristi sande disciple. — Matt. 24:14; Gal. 5:14.