Der vil så at sige blive føjet et nyt kapitel til Bogen om Jehovas Krige. Der vil være tale om en triumferende og storslået afslutning på denne tingenes ordning. Gennem hele bogen vil det stå klart at den almægtige Gud ikke har tabt et eneste slag. De der elsker Jehovas navn vil da prise ham i jublende lovsang! Da vil det sidste vers i Salmernes Bog på storslået vis gå i opfyldelse: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ — Salme 150:6.

Det universelle stridsspørgsmål afgøres én gang for alle

„Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag.“ — SALME 110:5.

1, 2. Hvilken begivenhed som fandt sted i år 70 skabte måske tvivl om Jehova Guds universelle suverænitet, men hvem havde han på daværende tidspunkt vendt sin opmærksomhed imod?

SPØRGSMÅLET om Skaberens universelle suverænitet er det vigtigste stridsspørgsmål mennesker og engle er indblandet i. Gennem århundreder har Jehovas fjender sat spørgsmålstegn ved hans suverænitet, men om kort tid vil stridsspørgsmålet blive afgjort én gang for alle. Da byen Jerusalem og det tempel der var viet til Jehova blev ødelagt i år 70, kan det have skabt tvivl om hvorvidt Skaberens suverænitet virkelig var universel. Der var imidlertid en god grund til at Jehova ikke dengang valgte at blive kendt som en Gud der førte krig for det kødelige Israel.

² Jehova Gud havde nu vendt sin opmærksomhed mod en ny nation, et åndeligt Israel. Apostelen Paulus kalder denne Jesu Kristi menighed for „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Dog har Jehova ikke i den såkaldt kristne tidsalder ført krige for det åndelige Israel på samme måde som han kæmpede for det kødelige Israel under Lovpagten. Han tillod oven i købet at romerske soldater, på foranledning af jøderne, slog Jesus Kristus ihjel på en marterpæl på Golgata. Dette var 37 år før Jerusalem i år 70 blev ødelagt for anden gang, denne gang for romernes hånd.

3, 4. Hvordan viste Gud sig i tiden fra Moses til Ezekias som en stridsmand, og hvilken kamp udkæmpes nu i forbindelse med det åndelige Israel?

³ Fra profeten Moses’ tid indtil kong Ezekias af Jerusalems regeringstid, kæmpede Jehova Gud på mirakuløs vis for Israels nation, og israelitterne kæmpede med kødelige våben under hans kommando. (5 Mosebog 1:30; 3:22; 20:3, 4; Josua 10:42) Men dette har ikke været tilfældet i forbindelse med det åndelige Israel. Siden Jesus Kristus døde uden for Jerusalem har denne krigsførende Gud valgt ikke at føre bogstavelige krige for Guds Israel. Derfor har han heller ikke bemyndiget den kristne menighed,