Bliv ved med at forkynde
1 Det er kritiske tider. Borgerkrige, etniske krige, naturkatastrofer og andre gruopvækkende hændelser er efterhånden hverdagsbegivenheder. Mennesker har nu mere end nogen sinde behov for gode nyheder. Ikke desto mindre er der en udbredt ligegyldighed med hensyn til åndelige spørgsmål. I nogle områder kan det desuden være vanskeligt at træffe folk hjemme og endnu sværere at finde nogle der vil lytte til os, eller som gerne vil studere Bibelen. Trods disse omstændigheder er det vigtigt at vi bliver ved med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige. — Matt. 24:14.
2 Kærlighed til folk: Vores forkyndelse er et udtryk for Jehovas kærlighed til mennesker, „da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Pet. 3:9; Ez. 33:11) Han har, gennem Jesus Kristus, givet udtryk for at „det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne“. (Mark. 13:10) Gud appellerer til folk om at vende sig til ham for at undslippe den kommende dom over Satans verden. (Joel 2:28, 29, 32; Zef. 2:2, 3) Vi kan være taknemmelige for at Jehova har betroet os denne gerning. — 1 Tim. 1:12, 13.
3 Rapporten for 2004 over den verdensomspændende forkyndelse viser at der i gennemsnit blev ledet 6.085.387 bibelstudier hver måned, og at der i gennemsnit blev døbt cirka 5000 nye disciple om ugen. Nogle af disse disciple er blevet fundet fordi Jehova har velsignet forkyndernes vedholdende bestræbelser for at nå ud til alle i deres distrikt. Det har givet menighederne grund til stor glæde. Ja, det er et privilegium at være Guds medarbejder i dette livreddende arbejde. — 1 Kor. 3:5, 6, 9.
4 Pris Guds navn: Vi bliver ved med at forkynde for at prise Jehova offentligt og for at hellige hans navn blandt alle mennesker. (Hebr. 13:15) Satan har vildledt „hele den beboede jord“ og fået menneskene til at tro at Gud er ude af stand til at løse deres problemer, at han ganske enkelt ikke eksisterer eller at han er ligeglad med at de lider. (Åb. 12:9) Gennem forkyndelsen forsvarer vi sandheden om vores enestående himmelske Fader. Lad os derfor fortsat prise hans navn nu og for evigt. — Sl. 145:1, 2.