-
Boaz IIIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Den nordligste af de to store kobbersøjler der blev rejst foran indgangen til Salomons tempel blev kaldt Boaz, der muligvis betyder „med styrke“. Den sydligste søjle blev kaldt Jakin, der betyder „han [Jehova] vil grundfæste“. Sætter man de to navne sammen og læser fra højre til venstre, med ansigtet vendt mod øst, indeholder de altså tanken ’Jehova vil grundfæste templet med styrke’. — 1Kg 7:15-21; se også SØJLEHOVED.
-
-
BogIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Bogen i sin tidligste form har uden tvivl været en tavle eller en samling af tavler (jf. dansk „bog“, der betyder „en beskreven tavle af bøgetræ“). Materialet har været ler, sten, voks, træ, træ overtrukket med voks, metal, elfenben, potteskår (ostraka) m.m. Bogruller blev lavet af sammenføjede ark af papyrus, pergament (lavet af dyrehuder, især fåre- og gedeskind) eller det finere vellum (fremstillet af huden af unge kalve) og, senere endnu, af papir fremstillet af linned eller lærred. Til sidst fremstod bogen som en samling håndskrevne eller trykte, foldede og sammenlagte blade, der blev syet sammen, limet eller hæftet og til sidst bundet ind.
-