Jehovas Vidner er nidkære forkyndere af Riget
1. (a) Hvad vil det sige at være nidkær? (b) Hvordan viser Jehovas Vidner nidkærhed?
1 Hvad vil det sige at være nidkær? Det græske ord for „nidkærhed“ betyder „brændende“, „fortærende“, at være nidkær vil derfor sige at man brænder for en sag. Det er ikke svært at se at Jehovas Vidner lever op til denne beskrivelse i forbindelse med udbredelsen af den gode nyhed om Guds rige. — Tit. 2:14.
2. Hvad motiverer os til at vise nidkærhed i forkyndelsen?
2 Hvad er det der ansporer Jehovas tjenere til at være nidkære forkyndere af Riget? Vore trosfæller i det første århundrede var et eksempel for os med hensyn til at vise nidkærhed, og det motiverer os og giver os lyst til at efterligne deres tro og tillid. Tilskyndelserne fra „den trofaste og kloge træl“ påvirker os ligeledes til at udføre vores tjeneste med stor nidkærhed.
3. Hvilken smittende ånd lagde vore brødre i det første århundrede for dagen?
3 „I har fyldt Jerusalem med jeres lære“. (Apg. 5:28) Der var ganske vist ikke tale om en anerkendende udtalelse, men på sande kristne virker ypperstepræstens oplysning ansporende og trosstyrkende. Vi har ikke svært ved at forestille os hvilken brændende ånd der må have hersket hos de første kristne når de blev omtalt på denne måde. Vore brødre var besluttede på, uanset omkostningerne, at forkynde „den gode nyhed“ for så mange som muligt. — Apg. 5:29, 42.
4. Hvilket eksempel har Paulus vist os med hensyn til forkyndelsen?
4 „Hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus.“ Hvad var det for en tjeneste Paulus var så besluttet på at ville fuldføre? Der siges videre: „at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.“ Vores kristne broder Paulus betragtede sin tildelte opgave med at forkynde som et uvurderligt privilegium, og intet var vigtigere for ham end den. Man må i sandhed sige at Paulus var et efterlignelsesværdigt eksempel i nidkærhed. — Apg. 20:24.
5. (a) Hvordan har vore salvede brødre i nutiden vist at de fører an i arbejdet med at forkynde den gode nyhed? (b) Har det haft Jehovas velsignelse?
5 „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige!“ Der er nu gået mere end firs år siden dette historiske opråb. Betyder det at ’Trællen’ har slækket på sin iver for at få budskabet bragt ud til mennesker? Nej, tværtimod. Igennem alle årene har vore salvede brødre ført an i arbejdet med at organisere og udføre forkynderopgaven. Den kampagne vi snart skal i gang med, er i sig selv et udtryk for den store interesse „den trofaste og kloge træl“ har i at få budskabet ud til så mange som muligt. Det har været og er en fryd at se hvordan Jehova har velsignet denne nidkære indstilling. Jehovas folk udgør i dag millioner, og vi håber fortsat at mange når at blive en del af hans folk. — Esajas 60:22.
6. (a) Hvordan kan vi være med til at gøre forårskampagnen 2006 til noget særligt? (b) Hvad vil resultatet af vore anstrengelser i kampagnen blive?
6 „Forårskampagnen 2006 er noget ganske særligt“. Drivkraften til denne særlige kampagne i april måned er nidkærhed. Jehovas Vidner er nidkære forkyndere af Riget, og vi kan derfor se frem til en enestående kampagne som alle forkyndere anser for vigtig. Resultatet bliver at Jehovas navn vil blive forkyndt og ophøjet. For alle os der tager del i kampagnen, vil det medføre store velsignelser, og vi vil opleve glæde, fred og tilfredshed. — Salme 118:28; 4:7,8.
[Ramme på side 5]
Nidkærhed vil sige at man brænder for en sag
Vi vil med nidkærhed tage del i forårskampagnen 2006