Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/06 s. 8
  • Hvordan man forbereder en bladpræsentation

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan man forbereder en bladpræsentation
  • Rigets Tjeneste – 2006
  • Lignende materiale
  • Bliv en dygtigere forkynder – Lav din egen bladpræsentation
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2016
  • Hvordan forslagene til præsentationer kan bruges
    Rigets Tjeneste – 2005
  • Tilbyd bladene, som er med til at vidne om sandheden
    Rigets Tjeneste – 2007
  • Fuldfører du din tjeneste ved at være grundig?
    Rigets Tjeneste – 2001
Se mere
Rigets Tjeneste – 2006
km 11/06 s. 8

Hvordan man forbereder en bladpræsentation

1. Hvorfor er det bedre at forberede en personlig bladpræsentation end blot at lære et forslag fra Rigets Tjeneste udenad?

1 Hvorfor skal vi forberede os på at præsentere bladene når der bliver givet forslag til sådanne præsentationer i hvert eneste nummer af Rigets Tjeneste? Mange betragter disse forslag som en stor hjælp, men personlig forberedelse er også nødvendig. En præsentation som kan bruges i ét distrikt, er måske ikke så velegnet i et andet. Af den grund skal vi ikke føle os forpligtede til at bruge forslagene ordret når vi tilbyder bladene. Hvis vi benytter en af præsentationerne fra Rigets Tjeneste, er det bedst at formulere tanken med egne ord.

2. Hvad skal man tage hensyn til når man afgør hvilken artikel man vil bruge?

2 Vælg en artikel: Læs bladet, og vælg derefter en artikel som passer til distriktet, og som du synes særlig godt om. Når du tilbyder artiklen med begejstring og på en overbevisende måde, vil den besøgte sikkert også få lyst til at læse den. Du vælger formentlig en artikel som vil appellere til de fleste i distriktet, men det er vigtigt at du også kender resten af bladet godt. Det giver dig mulighed for at tilpasse din præsentation hvis du møder en som er mere interesseret i et andet emne.

3. Hvilken indledning bruger du for at opnå de bedste resultater?

3 Stil et spørgsmål: Forbered omhyggeligt din indledning. Det første du siger, har stor betydning. Det kan være en hjælp at stille den besøgte et tankevækkende spørgsmål for at skærpe interessen for den artikel du har valgt at fremholde. Spørgsmål som giver den besøgte lejlighed til at give udtryk for sin mening, er som regel bedst. Undgå at stille spørgsmål der kan bringe den besøgte i forsvarsposition eller gøre ham forlegen.

4. Hvilke fordele er der ved at læse et skriftsted for den besøgte når omstændighederne tillader det?

4 Læs et skriftsted: Vælg til sidst et skriftsted som du vil læse hvis omstændighederne tillader det; eventuelt et skriftsted hentet fra den artikel du henviser til. At du læser et skriftsted hjælper den besøgte til at se at dit budskab stammer fra Guds ord. (1 Thess. 2:13) Skriftstedet vil betyde at du får aflagt et vidnesbyrd selvom den besøgte afslår at modtage bladene. Nogle har vakt den besøgtes interesse ved at læse et skriftsted og derefter stille et specifikt spørgsmål. Som optakt til skriftstedet kunne du sige: „Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om det Bibelen siger her.“ Efter at have givet vedkommende lejlighed til at udtale sig kan du henvise til en tilsvarende tanke i bladet og komme med en kort kommentar for yderligere at skærpe den besøgtes interesse før du tilbyder det.

5. Hvilke grundlæggende retningslinjer bør man holde sig for øje når man forbereder en bladpræsentation?

5 Der er ingen faste regler for hvad man skal sige når man tilbyder bladene. Generelt er det bedst med en enkel og kort præsentation. Brug en fremgangsmåde som du føler dig godt tilpas ved, og som giver gode resultater. Vær begejstret, og fokusér på bladenes store værdi. Hvis du er godt forberedt, vil du blive bedre til at afsætte Vagttårnet og Vågn op! til dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apg. 13:48.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del