Vi giver med glæde af os selv i Jehovas tjeneste
1 Paulus lod sig med glæde „helt opbruge“ for at fuldføre sin kristne tjeneste. (2 Kor. 12:15) Mange kristne i dag udfører ligeledes et flittigt arbejde som pionerer. Andre med krævende familieforpligtelser skaber plads i deres stramme timeplan for at kunne være med i forkyndelsen hver uge. Nogle med alvorlige helbredsproblemer bruger deres begrænsede kræfter på Rigets interesser. Det er opmuntrende at se hvordan Jehovas folk, uanset alder og omstændigheder, ofrer sig i Jehovas tjeneste.
2 Kærlighed til næsten: Det giver en god samvittighed at gøre alt hvad vi kan, for at tjene Jehova og derved vise vores kærlighed til Gud og næsten. Paulus gav sig selv fuldt ud i arbejdet med at forkynde den gode nyhed og kunne derfor med glæde sige: „[Jeg] kalder . . . jer på denne dag til vidne på at jeg er ren for alles blod.“ (Apg. 20:24, 26; 1 Thess. 2:8) Når vi er med i forkyndelsen i det omfang vores omstændigheder tillader, vil det hindre os i at pådrage os blodskyld. — Ez. 3:18-21.
3 Det bidrager til vores lykke at ofre os for at hjælpe andre. (Apg. 20:35) En broder sagde: „Når jeg kommer hjem om aftenen efter en dag i Jehovas tjeneste, er jeg træt, det skal indrømmes. Men jeg er glad, og jeg takker Jehova fordi han har givet mig en glæde som ingen kan tage fra mig.“
4 Kærlighed til Gud: Den vigtigste grund til at ofre sig i Jehovas tjeneste er ønsket om at behage vores himmelske Fader. Kærlighed til Gud bevæger os til at følge hans bud, hvilket indbefatter at forkynde og gøre disciple. (1 Joh. 5:3) Selv når folk er uinteresserede eller fjendtligsindede, bevarer vi glæden ved at ofre os for Jehova.
5 Tiden er ikke inde til at lade hænderne synke. Vi lever i høsttiden. (Matt. 9:37) En landmand arbejder sædvanligvis længe i høsttiden fordi han ved at han har en begrænset tid til at indhøste afgrøden før den går til. Den tid der er sat af til den åndelige høst, er også begrænset. Mens vi holder os for øje hvilken tid vi lever i, lad os da alle fortsat give os selv fuldt ud i forkyndelsen. — Luk. 13:24; 1 Kor. 7:29-31.