Tal til hjertet

DIT mål som forkynder er ikke bare at tale med folk om Bibelen, men også at nå ind til deres hjerte. I Bibelen bliver hjertet ofte nævnt som en modsætning til det ydre, det man ser ud til at være. Det symbolske hjerte er menneskets indre, det man virkelig er. Det er alt hvad man føler, hvad man tænker, hvorfor man tænker sådan, og hvordan tankerne påvirker ens handlinger. Det er her, i det symbolske hjerte, sandhedens sædekorn bliver sået. (Matt. 13:19) Og lydighed mod Gud må udspringe herfra. — Ordsp. 3:1; Rom. 6:17.

For at din undervisning kan trænge så langt ind hos din tilhører, må du koncentrere dig om disse mål: (1) Find ud af hvad der allerede har påvirket hans hjerte. (2) Styrk positive egenskaber som kærlighed og gudsfrygt hos ham. (3) Tilskynd ham til at analysere sine egne inderste motiver så han i højere grad kan behage Jehova.

Brug din dømmekraft. Der kan være mange forskellige grunde til at folk endnu ikke har taget imod sandheden. Når du leder et bibelstudium, kan det være nødvendigt at du nedbryder fordomme og fremlægger nogle fakta der modbeviser de forkerte opfattelser eleven har; eller måske behøver du blot at fremlægge nogle beviser. Spørg dig selv: ’Er vedkommende klar over at han, ligesom alle andre, har et åndeligt behov? Hvor meget tro har han? Hvad mangler han tro på? Hvordan er han nået frem til de opfattelser han har nu? Skal han have hjælp til at overvinde nogle problemer der står i vejen for at han kan tage imod sandheden og de forpligtelser det medfører?’

Det er ikke altid let at finde ud af hvorfor folk tror det de tror. „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt,“ hedder det i Ordsprogene 20:5, „men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ Den der har dømmekraft, ved at man ikke altid kan dømme efter det man ser. At finde det der ligger dybere, kræver en god iagttagelsesevne og at man er interesseret i dem man underviser.

Ikke al kommunikation foregår verbalt. Et emne der bringes på bane, kan få nogle til at reagere ved blot at skifte ansigtsudtryk eller tonefald. Hvis du har børn, ved du at når et barn ændrer adfærd, kan det være fordi barnet har været ude for et eller andet som det nu reagerer på. Vær vågen for den slags signaler. De giver dig et glimt af hvad der foregår i et menneskes indre.

Velvalgte spørgsmål kan få den anden til at vise hvad der bor i hans hjerte. Du kan spørge: „Hvad er din mening om . . .?“ „Hvad har overbevist dig om at . . .?“ „Hvordan ville du reagere hvis . . .?“ Men pas på ikke at bombardere folk med spørgsmål. Du kan begynde med taktfuldt at sige: „Har du noget imod at jeg spørger dig om . . .?“ At finde ud af hvad der bor i en andens hjerte, er en proces der kræver tid og omhu. I de fleste tilfælde må der opbygges et tillidsforhold over et stykke tid før én er villig til at give udtryk for sine inderste tanker. Og selv da må du være forsigtig, så vedkommende ikke føler at du blander dig i noget der ikke kommer dig ved. — 1 Pet. 4:15.

Du har også brug for dømmekraft for at reagere rigtigt på det du hører. Husk at dit mål er at komme til at forstå folk, sådan at du kan vide hvilke bibelske oplysninger der bedst kan motivere dem. Behersk din eventuelle lyst til straks at rette på noget forkert. Vær i stedet lydhør for de følelser der ligger bag det vedkommende siger. Så vil du forstå hvordan du skal reagere; og din elev vil føle at du forstår ham, og derfor være mere tilbøjelig til at tænke alvorligt over det du siger. — Ordsp. 16:23.

Selv når man taler til en hel forsamling, kan man godt i en vis udstrækning opnå at de enkelte føler sig personligt motiveret. Hvis du har god kontakt med tilhørerne, er vågen for deres ansigtsudtryk og stiller nogle tankevækkende retoriske spørgsmål, vil du sikkert få et indtryk af hvad de mener om det du siger. Hvis du kender tilhørerne godt, kan du vise at du forstår deres situation. Tag menighedens generelle holdning i betragtning når du ræsonnerer med forsamlingen ud fra Guds ord. — Gal. 6:18.

Væk positive følelser. Når du har fået et vist indblik i hvad en person tror, hvad han ikke tror, og hvad grunden er, har du noget du kan bygge videre på. Da Jesus var blevet oprejst, nåede han disciplenes hjerte ved at ’åbne Skrifterne helt for dem’, idet han forklarede dem betydningen af alt det der var sket. (Luk. 24:32) Du må også prøve at vise forbindelsen mellem de ting din elev har oplevet, det han længes efter, og det han kan se i Guds ord. Når det går op for ham at ’dette er SANDHEDEN’, kan det ikke undgå at berøre hans hjerte.

Når du fremhæver Jehovas kærlighed, hans ufortjente godhed og hans retfærdige veje, opbygger du kærlighed til ham hos dem du taler til. Brug tid på at vise dem du underviser, hvilke gode egenskaber Gud ser i dem som enkeltpersoner; dermed giver du dem tillid til at de kan opnå et personligt forhold til ham. Det kan du gøre ved hjælp af skriftsteder som Salme 139:1-3, Lukas 21:1-4 og Johannes 6:44 og ved at hjælpe dine elever til at forstå hvilken dyb hengivenhed Jehova nærer for sine trofaste tjenere. (Rom. 8:38, 39) Gør det klart at Jehova ser længere end til vores fejl. Han ser på hele vores livsløb, vores nidkærhed for den rene tilbedelse og vores kærlighed til hans navn. (2 Krøn. 19:2, 3; Hebr. 6:10) Han kan huske os i mindste detalje, og han vil udføre det mirakel at oprejse ’alle dem der er i mindegravene’. (Joh. 5:28, 29; Luk. 12:6, 7) Da mennesket er skabt i Guds billede, vil en beskrivelse af Guds egenskaber ofte tale til noget i dets indre. — 1 Mos. 1:27.

Det taler også til en persons hjerte når han eller hun lærer at betragte andre sådan som Jehova gør. Det siger sig selv at når Gud nærer kærlig omsorg for os, gør han det også for andre, uanset deres baggrund, race eller nationalitet. (Apg. 10:34, 35) Så snart én er kommet til den erkendelse, har han en stærk bibelsk motivation til at fjerne had og fordomme fra sit hjerte. Når han følger det op og lærer at gøre Guds vilje, er det lettere for ham at acceptere andre og komme godt ud af det med dem.

Gudsfrygt er endnu en egenskab du skal prøve at fremelske hos dem du underviser. (Sl. 111:10; Åb. 14:6, 7) Dyb respekt eller ærbødighed for Gud kan motivere en person til at gøre noget han måske ikke kunne i egen kraft. Ved at tale om Jehovas store gerninger og hans loyale hengivenhed kan du hjælpe din elev til at opdyrke en sund frygt for at mishage ham. — Sl. 66:5; Jer. 32:40.

Forvis dig om at den du underviser, forstår at det han gør, betyder noget for Jehova. Gud har følelser, og vores reaktion på hans vejledning kan enten glæde eller bedrøve ham. (Sl. 78:40-42) Vis eleven at hans adfærd kan være et svar i Guds hånd på Satans udfordring i det store stridsspørgsmål. — Ordsp. 27:11.

Hjælp også dine tilhørere til at indse at det gavner dem at følge Guds krav. (Es. 48:17) Det kan du blandt andet gøre ved at pege på de fysiske og følelsesmæssige konsekvenser det får når man kaster vrag på Guds visdom, om man så kun gør det for et øjeblik. Forklar at synd fjerner os fra Gud, berøver andre muligheden for at lære sandheden at kende gennem os og krænker deres rettigheder. (1 Thess. 4:6) Hjælp tilhørerne til at sætte pris på de velsignelser de allerede nyder godt af fordi de holder Guds love. Hjælp dem til at forstå og værdsætte at vi bliver skånet for mange problemer når vi vandrer på Jehovas retfærdige veje. Når én er blevet overbevist om det fornuftige i at følge Guds veje, vil det som afviger derfra, virke frastødende på ham. (Sl. 119:104) Han vil ikke opfatte lydighed som en byrde, men som en mulighed for at udtrykke sin kærlige hengivenhed over for Jehova som person.

Hjælp andre til at ransage sig selv. For at kunne fortsætte med at vokse åndeligt må folk være vågne for hvad der bor i deres eget hjerte. Fortæl hvordan Bibelen kan hjælpe dem til selv at se dette.

Man må for eksempel forstå at Bibelen ikke bare er en samling bud, vejledninger, historiske beretninger og profetier. Det er en bog der giver os indblik i hvordan Gud tænker. Ifølge Jakob 1:22-25 er Guds ord et spejl hvori vi kan se os selv. Vores reaktion på Bibelens ord og på det Jehova gør for at gennemføre sin hensigt, åbenbarer hvad der bor i vores hjerte. På den måde viser Bibelen hvordan Gud, der „ransager hjerter“, ser os. (Ordsp. 17:3) Tilskynd dem du underviser, til at have dette i tanke. Hjælp dem til at grunde over det Gud har bevaret frem til vor tid i den bibelske beretning, og til at overveje hvilke forandringer de må gøre i deres eget liv for at behage ham i større udstrækning. Vis også hvordan bibellæsning kan hjælpe dem til at se hvordan Jehova bedømmer deres ’hjertes tanker og hensigter’, så de med hans hjælp kan gøre de forandringer der måtte være nødvendige. — Hebr. 4:12; Rom. 15:4.

Nogle der studerer Bibelen, vil egentlig gerne rette sig efter det de lærer, men er nervøse for hvad andre vil mene. Måske kæmper de en svær kamp mod kødelige ønsker. Eller måske prøver de at overbevise sig selv om at man godt kan tjene Gud samtidig med at man holder fast ved en verdslig livsførelse. Peg på farerne ved ikke at tage et klart standpunkt. (1 Kong. 18:21) Tilskynd dem til at bede Gud om at ransage og rense deres hjerte. — Sl. 26:2; 139:23, 24.

Vis dem at Jehova forstår deres kamp, og at Bibelen forklarer hvad det er der foregår. (Rom. 7:22, 23) Hjælp dem til at være på vagt, så de ikke lader det ufuldkomne hjertes tilbøjeligheder få overtaget. — Ordsp. 3:5, 6; 28:26; Jer. 17:9, 10.

Tilskynd hver enkelt til at analysere hvilke motiver han har til det han gør. Lær ham at spørge sig selv: ’Hvorfor vil jeg gerne gøre det her? Vil det vise Jehova hvor taknemmelig jeg er for alt det han har gjort for mig?’ Gør alt hvad du kan, for at overbevise den du underviser, om at et godkendt forhold til Jehova er det mest værdifulde man kan eje.

Hjælp dine elever til at forstå hvad det vil sige at tjene Jehova ’af hele sit hjerte’. (Luk. 10:27) Det betyder at man gør en bevidst indsats for at alle ens tanker, ønsker og motiver er i overensstemmelse med Jehovas veje. Lær derfor dem du underviser, at analysere ikke bare hvad de gør, men også hvilken indstilling de har til Guds krav, og hvilke motiver de har til at tjene ham. (Sl. 37:4) Når de får øje på områder hvor de bør foretage forandringer, kan du opmuntre dem til at bede til Jehova: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Sl. 86:11.

Den der får opbygget et personligt forhold til Jehova, vil adlyde Gud som følge af sin tro, og ikke bare fordi du har opfordret ham til det. Han vil selv ’blive ved med at forvisse sig om hvad der er velbehageligt for Herren’. (Ef. 5:10; Fil. 2:12) Denne oprigtige lydighed glæder Jehovas hjerte. — Ordsp. 23:15.

Husk at det er Jehova der bedømmer hjerter og drager folk ind i et tæt forhold til ham. (Ordsp. 21:2; Joh. 6:44) Vi har fået lov til at medvirke. (1 Kor. 3:9) Det er „som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os“. (2 Kor. 5:20; Apg. 16:14) Jehova tvinger ikke nogen til at tage imod sandheden, men når vi lader hans ord lyde, kan han få dem vi taler med, til at indse at det de hører, er svaret på deres spørgsmål — eller på deres bøn. Hav det i tanke når som helst du skal undervise, og bed Jehova om hans vejledning og hjælp. — 1 Krøn. 29:18, 19; Ef. 1:16-18.