Se TIDSEL.

Det eneste sted en stige omtales i Bibelen, er i 1 Mosebog 28:12, hvor det hebraiske ord sullamʹ betegner den stige som patriarken Jakob så i en drøm. Denne stige (eller måske noget der lignede en opadstigende række stentrin, en trappe) stod på jorden, og dens top nåede til himmelen. Guds engle steg op og ned ad den, og en skikkelse der så ud som Jehova Gud, sås oven over den. (1Mo 28:13) Stigen med englene er et vidnesbyrd om at der er kommunikation mellem himmelen og jorden, og at englene udfører en betydningsfuld tjeneste mellem Gud og dem han godkender.

Jesus havde måske Jakobs syn i tanke da han sagde til sine disciple: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: I skal se himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.“ — Joh 1:51.

Stormstiger var en del af det belejringsudstyr der blev brugt i krigstid, og som ofte er afbildet på ægyptiske og assyriske monumenter. Et relief fra Nineve viser at assyrerne gjorde brug af stormstiger under angrebet på Lakisj.

Stiger blev også brugt til andre formål i fortiden, for eksempel inden for byggefagene. Således er der afbildet stiger på en stele fra Ur-Nammu som skildrer opførelsen af en ziggurat. På et assyrisk relief fra Tell Halaf der menes at stamme fra det 9. århundrede f.v.t., ses en mand der ad en stige er på vej op i en daddelpalme.

Det hebraiske ord kōkhavʹ og de græske ord astērʹ og aʹstron anvendes generelt i Bibelen om ethvert lysende himmellegeme undtagen solen og månen, som der benyttes andre betegnelser for.

Universets umådelige størrelse. Den galakse som Jorden befinder sig i, og som i almindelighed kaldes Mælkevejen, menes i tværsnit at måle ca. 100.000 lysår og at rumme over 100.000.000.000 stjerner som vor Sol. Den stjerne der befinder sig nærmest Jorden, en stjerne i Alfa Centauri-gruppen, befinder sig over 40.000.000.000.000 km borte. Men selv dette synes relativt småt i betragtning af de 100.000.000.000 galakser man mener der findes i universet. Omkring 10.000.000.000 af disse ligger inden for de moderne teleskopers rækkevidde.

Det umådelige antal stjerner giver Skaberens ord i Esajas 40:26 en ganske særlig vægt og mening: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Jf. Sl 147:4.) Salmisten følte sig tilskyndet til at sige med ærefrygt: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Sl 8:3, 4.

Alder. Eftersom lyset fra fjerne stjerner og galakser som befinder sig millioner af lysår fra os, nu når frem til de store teleskoper på Jorden, må disse himmellegemer være blevet skabt for millioner af år siden, for ellers var lyset fra dem endnu ikke nået frem til vor planet. Skabelsen af dem er åbenbart indbefattet i de første ord i 1 Mosebog 1:1: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Dette modsiges ikke af vers 16, hvor der står at Gud på den fjerde skabelses„dag“, eller i den fjerde skabelsesperiode, „gik i gang med at frembringe . . . stjernerne“. Ordet „frembringe“ (hebr.: ‛asahʹ) betyder ikke det samme som ordet „skabe“ (hebr.: bara’ʹ). — Se SKABELSE.

Antallet af stjerner. Ved lejligheder hvor Gud talte med mennesker, henviste han til stjernerne for at angive en mængde som var uden tal, en mængde som kunne sammenlignes med antallet af sandskorn ved havets bred. (1Mo 22:17; 15:5; 2Mo 32:13; jf. Ne 9:23; Na 3:15, 16; He 11:12.) Eftersom man kun kan se nogle få tusind stjerner tydeligt med det blotte øje, mente mange før i tiden at denne sammenligning var forkert, men i dag har man vidnesbyrd om at antallet af stjerner ganske rigtigt kan sammenlignes med antallet af sandskorn på hele jorden.

Moses gav udtryk for at Israel havde erfaret en vis opfyldelse af løftet til Abraham om at hans afkom ville blive talrigt som himmelens stjerner, men det er interessant at de folketællinger der berettes om i Bibelen, aldrig omfattede hele det israelitiske folk. (5Mo 1:10; 10:22; 28:62) Om David hedder det senere at han bevidst undlod at tælle „dem der var tyve år og derunder, for Jehova havde lovet at gøre Israel så talrigt som himmelens stjerner“. (1Kr 27:23) Denne opfattelse af at stjernerne ikke kunne tælles, adskiller sig tydeligt fra de opfattelser der herskede blandt samtidens folkeslag.

Stjernernes lovbundethed. Bibelen gør desuden opmærksom på at disse himmellegemer følger bestemte love, idet der i flere skriftsteder tales om ’forskrifter’, „forordninger“ og „baner“. (Jer 31:35-37; Dom 5:20; jf. Jud 13.) At det er vældige kræfter der fastholder de enkelte stjerner i deres relative positioner i henhold til fysiske love, fremgår af de spørgsmål Gud stillede Job: