Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 15/3 s. 24-25
  • Deres navn blev ikke berømt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Deres navn blev ikke berømt
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En stor fejltagelse
  • Nimrod — en hovmodig oprører
  • Nimrod
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Der bygges et stort tårn
    Min bibelhistoriebog
  • Begyndelsen til et bibelsk mysterium
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
  • 2. del: 2369–1943 f.v.t. — En jæger, et tårn og dig!
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 15/3 s. 24-25

Deres navn blev ikke berømt

BIBELEN nævner ikke navnene på dem der byggede det famøse Babelstårn. Beretningen lyder: „Nu sagde de så: ’Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.’“ — 1 Mosebog 11:4.

Hvem var „de“? Denne begivenhed indtraf cirka 200 år efter Vandfloden. Dengang var Noa omkring 800 år gammel og boede blandt tusinder af sine efterkommere. De talte alle det samme sprog og boede samlet i det område hvor han og hans sønner havde bosat sig efter Vandfloden. (1 Mosebog 11:1) På et tidspunkt drog en del af denne voksende befolkning mod øst og „fandt . . . en slette i Sinears land“. — 1 Mosebog 11:2.

En stor fejltagelse

Det var på denne slette at gruppen besluttede at gøre oprør mod Gud. Hvordan det? Jo, Jehova Gud havde ladet forstå hvad der var hans hensigt da han gav de to første mennesker påbud om at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. (1 Mosebog 1:28) Dette påbud blev gentaget for Noa og hans sønner efter Vandfloden. Gud sagde til dem: „Og I, bliv frugtbare og talrige, lad det vrimle med jer på jorden og bliv talrige på den.“ (1 Mosebog 9:7) I modstrid med Jehovas anvisninger byggede folket en by for ikke at ’blive spredt over hele jordens flade’.

Disse mennesker begyndte også at bygge et tårn for at ’gøre deres navn berømt’. I modsætning til deres forventninger blev tårnet ikke fuldført. Bibelen viser at Jehova forvirrede deres sprog så de ikke kunne forstå hinanden. Den inspirerede beretning siger: „Da spredte Jehova dem derfra over hele jordens flade, og de holdt efterhånden op med at bygge byen.“ — 1 Mosebog 11:7, 8.

At dette forehavende var en stor fejltagelse, ses af at tårnbyggernes navn aldrig blev ’berømt’. Deres navne er ukendte og fjernet fra historien. Men gælder det også Nimrod, Noas oldesøn? Var det ikke ham der anstiftede dette oprør mod Gud? Er hans navn ikke blevet „berømt“?

Nimrod — en hovmodig oprører

Det var uden tvivl Nimrod som var oprørslederen. I Første Mosebog, kapitel 10, præsenteres han som „en vældig jæger i opposition til Jehova“. (1 Mosebog 10:9) Bibelen siger også at han „var den første der blev en vældig hersker på jorden“. (1 Mosebog 10:8) Nimrod var en kriger, en voldsmand. Han blev den første blandt menneskene som herskede efter Vandfloden, idet han udnævnte sig selv til konge. Nimrod var også bygherre. Bibelen giver ham æren for at have grundlagt otte byer, deriblandt Babel. — 1 Mosebog 10:10-12.

Nimrod — Babels konge, modstander af Gud og grundlægger af mange byer — var uden tvivl med til at bygge Babelstårnet. Blev hans navn ikke berømt? Om navnet Nimrod skriver orientalisten E. F. C. Rosenmüller: „Navnet Nimrod stammer fra ordet [maradhʹ], der på hebraisk betyder ’han gjorde oprør’, ’han faldt fra’.“ Derefter forklarer Rosenmüller at „østerlændinge ofte kalder fremtrædende personer ved det navn de har fået efter deres død, hvorfor der undertiden er en forbløffende lighed mellem deres navn og de ting de har udrettet“.

Adskillige lærde er af den opfattelse at navnet Nimrod ikke var et navn han havde fået ved fødselen. De mener derimod at det er et navn han fik senere for at det kunne passe til hans oprørske natur. For eksempel siger C. F. Keil: „Selve navnet Nimrod fra [maradhʹ], ’vi vil gøre oprør’, leder tanken hen på en form for voldelig modstand mod Gud. Navnet er så karakteristisk at det må være hans samtidige der har givet ham det, hvorefter navnet er blevet et personnavn.“ I en fodnote citerer Keil historikeren Jacob Perizonius for at sige: „Jeg tror at denne mand [Nimrod], en blodtørstig jæger omgivet af en bande ligesindede, ophidsede masserne til oprør ved altid at gentage ordet: ’nimrod, nimrod,’ der betyder: ’Lad os gøre oprør! Lad os gøre oprør!’ Senere i historien brugte andre, deriblandt Moses, derfor dette ord som var det hans rigtige navn.“

Det er tydeligt at Nimrod ikke gjorde sit navn berømt. Det navn han fik ved fødselen, er øjensynlig ukendt og findes derfor ikke i historien. Det er gået på samme måde med navnene på dem der fulgte Nimrod. Han efterlod sig ikke engang afkom som kunne føre hans navn videre. I stedet for at modtage ære og berømmelse er han blevet forbundet med vanære. Navnet Nimrod har for evigt stemplet ham som en hovmodig oprører der tåbeligt udfordrede Jehova Gud.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del