Sang 10
„Her er jeg! Send mig“
1. Nu smæder man Guds skønne navn
og spotter det som er til gavn.
Én tror Gud svag, én gør ham rå.
„Han findes ej,“ vil tåben spå.
Hvem vil mon tale for Guds sag?
Hvem rense vil hans navn i dag?
„Her er jeg, Herre, det vil jeg,
ja, trofast vil jeg prise dig.“
(OMKVÆD)
„Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Se, her er jeg, send blot mig!“
2. Gud spottes for sendrægtighed;
om Herrens frygt man intet ved.
Man tror en guddom, blind og døv,
og mennesker, som kun er støv.
Hvem melder om den lod de får
når Harmagedonslaget står?
„Her er jeg, Herre, send mig trygt;
jeg varsler højt og uden frygt.“
(OMKVÆD)
„Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Se, her er jeg, send blot mig!“
3. Nu sukker ydmyge som ser
de onde stadig bliver fler;
oprigtigt søger de nu ind
til sandhed efter fred i sind.
Hvem går med trøstens glade bud?
Hvem hjælper dem at søge Gud?
„Her er jeg, Herre, send mig frem;
tålmodigt vil jeg lære dem.“
(OMKVÆD)
„Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Se, her er jeg, send blot mig!“