Hvordan man anvender bogen „Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne“
Når vi skal hjælpe andre til at forstå hvad Bibelen siger, er det bedste eksempel vi kan følge dét som Jesus Kristus og hans apostle satte. Som svar på spørgsmål citerede Jesus fra Skrifterne og brugte passende eksempler og sammenligninger der gjorde retsindige mennesker lydhøre over for Bibelens ord. (Matt. 12:1-12) Det var apostelen Paulus’ sædvane at ’ræsonnere’ med sine tilhørere ’ud fra Skrifterne, idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste’ det han lærte. (Apg. 17:2, 3) Det materiale der er samlet i denne bog kan hjælpe dig til at gøre det samme.
I stedet for at give en bred, generel behandling af hvert emne retter bogen i første række opmærksomheden mod spørgsmål som mange mennesker i øjeblikket stiller.
Formålet med bogen er ikke at hjælpe nogen til at „vinde en diskussion“ med mennesker som ikke har respekt for sandheden. Den indeholder oplysninger der er tænkt som en hjælp til at ræsonnere med mennesker der giver én lov til dette. Nogle stiller spørgsmål som de meget gerne vil have et tilfredsstillende svar på. Andre fremsætter i samtalens løb deres egne synspunkter og gør det undertiden med stor overbevisning. Spørgsmålet i dette tilfælde er om de vil lytte til andre synspunkter og er villige til at ræsonnere. Hvis de er det, kan man fortælle dem hvad Bibelen siger, og gøre det med den overbevisning at oplysningerne vil finde genklang i et hjerte der er modtageligt for sandheden.
Hvordan finder man nu de oplysninger i bogen som man har brug for i det enkelte tilfælde? Ofte finder man det hurtigst ved straks at slå op på det hovedemne som spørgsmålet naturligt hører ind under, og som står som overskrift over et af bogens afsnit. Under hovedemnet finder man let de spørgsmål der knytter sig til dette. De står med halvfed skrift ud til den venstre margen. Hvis man ikke finder hvad man søger, kan man benytte registeret bag i bogen.
Det er naturligvis altid godt at forberede sig på forhånd til en drøftelse. Men selv om der endnu er afsnit af bogen man ikke er bekendt med, kan man alligevel gøre god brug af dem. Når man har fundet det spørgsmål der bedst svarer til det punkt man ønsker at drøfte, kaster man et blik på underoverskrifterne. Disse underoverskrifter står med halvfed kursivskrift på indrykkede linjer under de spørgsmål de har tilknytning til. Hvis man allerede har et vist kendskab til emnet, kan en gennemlæsning af disse underoverskrifter og et hurtigt blik på nogle af tankerne under dem være alt hvad man behøver, idet de er opstillet i den rækkefølge hvori de enkelte punkter kan fremlægges. Tøv dog ikke med at udtrykke tankerne med dine egne ord.
Synes man at der er brug for flere oplysninger — måske selve skriftstederne, de slutninger man kan drage på grundlag af dem, nogle eksempler eller sammenligninger der viser det fornuftige i hvad Bibelen siger, m.m. — kan man vise den man taler med, hvad der står i bogen, og derefter kan man sammen læse det afsnit der handler om det spørgsmål der er stillet. Selv om man ikke har forberedt sig på det pågældende emne, kan man alligevel give et tilfredsstillende svar ved hjælp af bogen. Det findes alt sammen i bogen, sagt meget enkelt og præcist.
Husk samtidig at bogen kun er en hjælp. Det er Bibelen der er autoriteten. Den er Guds ord. Når man i bogen møder citater fra Bibelen, bør man gøre dem man taler med opmærksomme på at det er bibelcitater. Hvor det kan lade sig gøre, bør man lade dem hente deres egen bibel frem og slå skriftstederne efter, så de kan se at der også står sådan i deres egen bibel. Hvis nogle bibeloversættelser gengiver visse dele af vigtige skriftsteder på en anden måde, henledes opmærksomheden ofte på dette, og forskellige oversættelser er anført til sammenligning.
Ligesom apostelen Paulus henviste til et alter der bar påtegningen „For en ukendt gud“ og citerede anerkendte verdslige forfattere da han forkyndte for athenerne (Apg. 17:22-28), gør denne bog i begrænset omfang brug af citater fra den verdslige historie, konversationsleksika, religiøse opslagsværker og hebraiske og græske ordbøger. I stedet for at fremsætte påstande om oprindelsen til falske religiøse skikke, visse læresætningers udvikling og betydningen af hebraiske og græske udtryk, anfører bogen altså en begrundelse for de fremsatte udtalelser. Men det er naturligvis Bibelen der henvises til som grundlag for den sande lære.
Som en yderligere hjælp og forberedelse til at dele Bibelens sandheder med andre findes der i begyndelsen af bogen et afsnit med „Indledninger til brug i forkyndelsen“ samt en række forslag til „Hvordan man overvinder indvendinger“. Det er en kendt sag at mange indvendinger har til hensigt at forhindre videre samtale. Her gives forslag til hvordan man overvinder sådanne indvendinger og alligevel får en samtale i gang. Andre indvendinger har at gøre med specielle religiøse opfattelser. Disse indvendinger behandles ved slutningen af hvert af de afsnit der tager sig af den pågældende religiøse opfattelse. Hensigten er ikke at man skal lære svarene udenad, men det kan være en hjælp at analysere disse svar som andre med fordel har benyttet; derefter kan man udtrykke tankerne med sine egne ord.
Denne håndbog er altså tænkt som en hjælp til at udvikle evnen til at ræsonnere ud fra Skrifterne og at bruge Bibelen effektivt når man skal lære andre „Guds storslåede gerninger“ at kende. — Apg. 2:11.