Liv

Definition: En aktiv tilstand der adskiller planter, dyr, mennesker og åndevæsener fra livløse genstande. Fysiske organismer besidder generelt evnen til formering, vækst, stofskifte og reaktion på ydre sansepåvirkning. Plantevækst har aktivt liv, men ikke liv som en sansende sjæl. Jordiske sjæle, både dyr og mennesker, besidder både en aktiv livskraft der gør dem levende og et åndedræt der holder livskraften ved lige.

Hvad tænkende væsener angår, er liv i fuldeste forstand ensbetydende med en fuldkommen tilværelse med retten til at leve. Menneskets sjæl er ikke udødelig. Men Guds trofaste tjenere har fået udsigt til evigt liv i fuldkommenhed — for manges vedkommende på jorden, for en ’lille hjords’ vedkommende som arvinger til Guds rige. Når medlemmerne af den himmelske rigsskare oprejses til liv på det åndelige plan, får de tillige udødelighed, en form for liv der ikke skal opretholdes af noget skabt.

Hvad er hensigten med menneskelivet?

Forudsætningen for at finde en mening med livet er at man anerkender livets kilde. Hvis livet var opstået ved en tilfældighed og derfor planløst, måtte vor tilværelse nødvendigvis være uden mening. Vi kunne i så fald ikke med sikkerhed vide hvad fremtiden ville bringe, og vi kunne ikke lægge planer for den. Men i Apostelgerninger 17:24, 25, 28 læser vi: „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, . . . giver selv liv og ånde og alting til alle. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.“ Åbenbaringen 4:11, der er henvendt til Gud, tilføjer: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Se også siderne 120-126, under emnet „Gud“.)

Et liv der leves i strid med Skaberens krav og hans retningslinjer for hvordan man bliver lykkelig, fører til skuffelse og håbløshed. I Galaterbrevet 6:7, 8 lyder advarselen: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ — Se også Galaterbrevet 5:19-21. (Se tillige emnet „Uafhængighed“.)

Synden fra Adam bevirker at menneskene i øjeblikket er afskåret fra at nyde livet fuldt ud som det var Guds hensigt fra begyndelsen. I Romerbrevet 8:20 hedder det at „skabningen“ eller menneskeheden ’blev underlagt frugtesløshed’ som følge af den dom Gud afsagde efter at Adam havde syndet. Apostelen Paulus skrev om sig selv som et syndigt menneske: „Jeg er kødelig, solgt under synden. For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske!“ — Rom. 7:14, 19, 22-24.

Når vi handler efter Bibelens principper og først og fremmest gør Guds vilje, opnår vi den størst mulige lykke nu, og livet bliver i højeste grad meningsfyldt. Vi beriger ikke Gud ved at tjene ham; det er ham der lærer os ’hvad der gavner’ os selv. (Es. 48:17) Bibelen formaner: „Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Kor. 15:58.

Bibelen stiller os i udsigt at kunne leve evigt i fuldkommenhed hvis vi viser tro på Jehovas foranstaltning og vandrer på hans veje. Dette er et velfunderet håb. Det vil ikke føre til skuffelse. At virke i overensstemmelse med dette håb kan gøre vort liv virkelig meningsfyldt endog i dag. — Joh. 3:16; Tit. 1:2; 1 Pet. 2:6.

Blev mennesket skabt til bare at leve nogle få år og så dø?

1 Mos. 2:15-17: „Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den. Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ (Gud talte ikke her om døden som noget uundgåeligt, men som en følge af synd. Han tilskyndede Adam til at undgå den. Jævnfør Romerbrevet 6:23.)

1 Mos. 2:8, 9: „Endvidere plantede Jehova Gud en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet. Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af; desuden livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.“ (Efter at Adam havde syndet blev menneskeparret drevet ud af Eden, så de ikke kunne spise af livets træ, hedder det i Første Mosebog 3:22, 23. Det lader således til at hvis Adam var forblevet lydig mod sin Skaber, ville Gud når tiden var inde have tilladt ham at spise af dette træ som et symbol på at han havde vist sig værdig til at leve evigt. At der fandtes et livets træ i Eden, viser at denne mulighed forelå.)

Sl. 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Dette løfte viser at Guds oprindelige hensigt med jorden og menneskene ikke har forandret sig.)

Se også side 78, under emnet „Døden“.

Hvad så med os i dag? Er det meningen at vort liv skal være så kort og ofte fuldt af lidelser?

Rom. 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Vi har alle fået denne arv, ikke fordi Gud ville det, men fordi Adam syndede.) (Se også emnet „Skæbne“.)

Job 14:1: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Dermed beskrives livet som det ofte er under denne ufuldkomne tingenes orden.)

Men selv under disse omstændigheder kan vort liv være rigt og meningsfyldt. Hvad angår hensigten med livet henvises til siderne 234, 235.

Er jorden bare en slags prøvestation hvor det afgøres hvem der skal i himmelen?

Se siderne 164-170, under emnet „Himmel“.

Har vi en udødelig sjæl der lever videre efter at legemet er afgået ved døden?

Se siderne 340-344, under emnet „Sjæl“.

På hvilket grundlag kan man få håb om at leve længere end sit nuværende korte menneskeliv?

Matt. 20:28: „Ligesom Menneskesønnen [Jesus Kristus] ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“

Joh. 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“

Hebr. 5:9: „Efter at han [Jesus Kristus] var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ (Se også Johannes 3:36.)

Hvordan vil forventningen om fremtidigt liv blive virkeliggjort?

Apg. 24:15: „Jeg har håb til Gud, et håb som disse også selv nærer, at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Dette vil omfatte mennesker som trofast har tjent Gud i fortiden, såvel som alle de mange der aldrig har vidst nok om den sande Gud til at kunne tage imod eller forkaste hans veje.)

Joh. 11:25, 26: „Jesus sagde til hende [en kvinde hvis afdøde broder han derefter kaldte til live igen]: ’Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?’“ (Foruden opstandelseshåbet gav Jesus her dem der lever når den nuværende onde verden forgår, endnu et håb, nemlig at de der forventer at blive Guds riges jordiske undersåtter, har mulighed for at leve videre uden nogen sinde at skulle dø.)

Er der noget i mennesket der tyder på at det var bestemt til at leve evigt?

Det er almindeligt anerkendt at menneskets hjernekapacitet langt overstiger den kapacitet vi har mulighed for at anvende i løbet af vor nuværende levetid, hvad enten vi bliver 70 eller endda 100 år gamle. Encyclopædia Britannica siger at menneskets hjerne „har en langt større kapacitet end et enkelt menneske kan udnytte i løbet af sin levetid“. (1976, bd. 12, s. 998) Videnskabsmanden Carl Sagan har udtalt at hjernen kan rumme oplysninger som „ville fylde omkring tyve millioner bind, lige så mange som der rummes i verdens største biblioteker“. (Cosmos, 1980, s. 278) Biokemikeren Isaac Asimov har skrevet at hjernens „kartotek er i stand til at rumme og udnytte en hvilken som helst mængde oplysninger som det er sandsynligt at et menneske vil lære og huske — og en milliard gange mere endda“. — The New York Times Magazine, 9. oktober 1966, s. 146. (Hvorfor skulle hjernen være udstyret med en sådan kapacitet, hvis den ikke skulle bruges? Mon ikke mennesket, med sin ubegrænsede evne til at lære, blev skabt til at leve evigt?)

Er der liv på andre planeter?

The New York Times oplyser: „Forskningen efter fornuftbegavet liv andetsteds i universet . . . begyndte for 25 år siden . . . Den ærefrygtindgydende opgave, der indbefatter afsøgning af flere hundrede milliarder stjerner, har indtil videre ikke givet noget klart bevis på at der findes liv andre steder end på jorden.“ — 2. juli 1984, s. A1.

The Encyclopedia Americana siger: „Man har ikke definitivt opdaget andre planeter [uden for vort solsystem]. Men for hver planet der måtte eksistere uden for vort solsystem, er der en mulighed for at livet er begyndt og har udviklet sig til en avanceret civilisation.“ (1977, bd. 22, s. 176) (Kunne det være — som denne udtalelse lader ane — at et hovedmotiv til den overordentlig kostbare efterforskning af liv i det ydre rum er ønsket om at finde et eller andet bevis for udviklingsteorien, et eller andet bevis for at mennesket ikke blev skabt af Gud og derfor ikke står ham til ansvar for noget?)

Bibelen viser at der ikke kun er liv på jorden. Der findes åndevæsener — Gud og englene — som langt overgår mennesket i intelligens og styrke. De har allerede sat sig i forbindelse med menneskene og forklaret hvordan livet opstod og hvori løsningen ligger på de kolossale problemer verden står over for. (Se emnerne „Bibelen“ og „Gud“.)