begyndelsen af det andet århundrede e.v.t. Desuden findes der mange eksemplarer af gamle oversættelser til andre sprog.

I indledningen til sit syvbinds værk Chester Beatty Biblical Papyri skrev Sir Frederic Kenyon: „Den første og vigtigste slutning man kommer til efter at have undersøgt dem [papyrushåndskrifterne] er den meget tilfredsstillende at de i alt væsentligt bekræfter de eksisterende teksters pålidelighed. Der er ikke fundet nogen slående eller fundamentale afvigelser, hverken i Det gamle eller Det nye Testamente. Der er ingen betydningsfulde udeladelser eller tilføjelser af passager, og ingen forskelle der berører væsentlige begivenheder eller lærepunkter. De tekstforskelle der findes, berører mindre væsentlige ting, som for eksempel ordenes rækkefølge eller brugen af et bestemt ord . . . Men deres væsentligste betydning er at de, med et tekstmateriale der er ældre end det man hidtil har haft, bekræfter vore tidligere teksters integritet.“ — London, 1933, s. 15.

Det er sandt at nogle bibeloversættelser holder sig nærmere til grundteksten end andre. Nogle nyere bibler har taget sig friheder der somme tider ændrer den oprindelige mening. Nogle oversættere har ladet deres egen tro smitte af på deres gengivelse. Men sådanne unøjagtigheder kan konstateres ved en sammenligning af de forskellige oversættelser.

Hvis nogen siger . . .

’Jeg tror ikke på Bibelen’

Hertil kunne man svare: ’Men du tror at der er en Gud, ikke? . . . Må jeg spørge hvad det er i Bibelen du synes det er svært at acceptere?’

Eller man kunne sige: ’Må jeg have lov at spørge: Har du aldrig gjort det? . . . Jeg har hørt andre sige det samme, selv om de ikke havde undersøgt Bibelen nærmere. Men da Bibelen tydeligt siger at den er et budskab fra Gud selv, og at han tilbyder os evigt liv hvis vi tror på den og retter os efter den, ville det da ikke være ulejligheden værd i det mindste at undersøge den for at finde ud af om den taler sandt eller ej?’ (Brug stoffet på siderne 49-52.)

’Bibelen modsiger sig selv’

Hertil kunne man svare: ’Det har jeg også hørt andre sige, men ingen har indtil nu været i stand til at vise mig noget der virkelig er en selvmodsigelse i den. Og når jeg selv har læst i Bibelen, har jeg ikke fundet nogen. Kan du give mig et eksempel?’ Og man kunne fortsætte: ’Jeg har derimod oplevet at mange mennesker simpelt hen aldrig har fået svar på spørgsmål som opstod ved at de læste i Bibelen. Der er for eksempel spørgsmålet hvor Kain fik sin kone fra. (Brug stoffet på siderne 293, 294.)’

’Bibelen er jo skrevet af mennesker’

Hertil kunne man svare: ’Det er sandt. Der var omkring 40 om det. Men den blev inspireret af Gud.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det vil sige at Gud bestemte hvad der skulle skrives, næsten som en forretningsmand bruger en sekretær til at skrive breve for ham.’ (2) ’Tanken om at vi har fået et budskab fra nogen ude i rummet skulle ikke forbavse os. Selv mennesker har som bekendt sendt budskaber og billeder fra månen. Hvordan gjorde de det? Ved at gøre brug af love som Gud selv har fastlagt for længe siden.’ (3) ’Men hvordan kan vi være sikre på at det der siges i Bibelen virkelig kommer fra Gud. Jo, det drejer sig om ting der umuligt kunne komme fra mennesker. Hvilke ting? Oplysninger om fremtiden som allerede har vist sig at være helt nøjagtige. (Se for eksempel siderne 49-51, samt siderne 331-336, under emnet „Sidste dage“.)’

’Alle fortolker Bibelen på deres egen måde’

Hertil kunne man svare: ’Og det er klart at de ikke alle sammen kan have ret.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det kan være farligt at fortolke Bibelen så den passer til ens egne ideer. (2 Pet. 3:15, 16)’ (2) ’Der er to ting som kan hjælpe os til at få den rette forståelse af Bibelen. For det første må man tage enhver udtalelse i sin rette sammenhæng. Man må læse de vers der går forud og dem der følger efter. For det andet må man sammenligne skriftsteder med andre udtalelser i Bibelen som taler om det samme emne. På den måde lader vi Guds ord lede vore tanker, og fortolkningen bliver ikke vores, men hans. Sådan gør man i Vagttårnets bøger og blade.’ (Se siderne 183, 184, under emnet „Jehovas Vidner“.)

’Den har ingen praktisk værdi i vore dage’

Hertil kunne man svare: ’Og vi vil gerne have noget der er af praktisk værdi for os i dag, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det ville have praktisk værdi at få gjort ende på krig, ikke sandt? . . . Og hvis folk lærte at leve sammen i fred med mennesker i andre lande, ville det så ikke være en god begyndelse? . . . Det er nøjagtig hvad Bibelen har forudsagt. (Es. 2:2, 3) Det er hvad der sker i dag blandt Jehovas vidner, fordi de lader sig belære af Bibelen.’ (2) ’Det der skal til, er at alle de mennesker og stater der vil føre krig, bliver fjernet. Vil det nogen sinde ske? Ja, og Bibelen forklarer hvordan. (Dan. 2:44; Sl. 37:10, 11)’

Eller man kunne sige: ’Jeg forstår godt hvad du mener. Hvis en håndbog ikke indeholder praktiske råd, vil det være dumt at bruge den, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: ’Er du ikke enig med mig i at en bog som giver gode råd der kan hjælpe os til at få et lykkeligt familieliv, er værdifuld? . . . Teori og praksis hvad familielivet angår har man ændret på så tit, og de resultater vi kan se i dag, er ikke gode. Men de der er kendt med hvad Bibelen siger og retter sig efter det, får solide, lykkelige familier ud af det. (Kol. 3:12-14, 18-21)’

’Bibelen er en god bog, men der findes ingen absolut sandhed’

Hertil kunne man svare: ’Det er rigtigt at alle lader til at have deres egen mening om tingene. Og selv om nogle tror at de har løst et problem, må de ofte sande at der stadig er nogle faktorer som de ikke har taget i betragtning. Men der er én for hvem dette ikke sker. Hvem kan det være? . . . Jo, det er universets Skaber.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Derfor kunne Jesus sige til ham: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Denne sandhed findes i Bibelen. (2 Tim. 3:16, 17)’ (2) ’Gud vil ikke at vi skal famle os frem i uvidenhed; han har sagt at han vil at vi skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden. (1 Tim. 2:3, 4) Bibelen svarer fuldt tilfredsstillende på sådanne spørgsmål som . . .’ (I nogle tilfælde kan der være brug for først at tale om grundlaget for at tro på at Gud er til. Se siderne 120-126, under emnet „Gud“.)

’Bibelen er den hvide mands bog’

Hertil kunne man svare: ’Det er i hvert fald sandt at de har trykt store oplag af Bibelen. Men Bibelen siger ikke at den ene race er bedre end den anden.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Bibelen kommer fra Skaberen, og han er upartisk. (Apg. 10:34, 35)’ (2) ’Guds ord stiller mennesker af alle nationer og stammer i udsigt at de kan komme til at leve evigt her på jorden under hans rige. (Åb. 7:9, 10, 17)’

Eller man kunne sige: ’Det er den bestemt ikke! Det var menneskets Skaber der udvalgte de mænd han ville inspirere til at skrive Bibelens 66 bøger. Hvis han valgte at bruge folk af lys hudfarve, må det være hans sag. Men Bibelens budskab var ikke forbeholdt hvide mennesker.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Læg mærke til hvad Jesus sagde . . . (Joh. 3:16) „Enhver“ omfatter mennesker af alle hudfarver. Før Jesus steg op til himmelen henvendte han også følgende afskedsord til sine disciple . . . (Matt. 28:19)’ (2) ’Interessant nok taler Apostelgerninger 13:1 om en vis Niger, hvilket betyder „sort“. Han var en af profeterne og lærerne i menigheden i Antiochia i Syrien.’

’Jeg tror kun på den bibel der bruges i kirken’

Hertil kunne man svare: ’Hvis du har din bibel i nærheden, kunne jeg godt tænke mig at vise dig noget som jeg synes er meget opmuntrende.’

Eller man kunne sige: ’Den bruges naturligvis af mange mennesker, og jeg er da selv oplært ud fra den og har den også derhjemme.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Har du tænkt over at Bibelen oprindelig blev skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk? . . . Der er nok ikke så mange af os der kan læse de sprog, vel? . . . Vi er derfor glade for at Bibelen er blevet oversat til dansk.’ (2) ’Denne oversigt („Fortegnelse over Bibelens bøger“ i NV) viser at Første Mosebog, Bibelens første bog, blev fuldført i 1513 f.v.t. Vidste du at efter at Første Mosebog var skrevet, gik der cirka 3060 år før hele Bibelen blev oversat til dansk (1550)?’ (3) ’Det danske sprog har forandret sig meget siden det 16. århundrede. Alene i vor levetid har vi set hvordan sproget ændrer sig, ikke sandt? . . . Så vi er glade for nye oversættelser der omhyggeligt gengiver de oprindelige tanker på det sprog vi taler i dag.’

’I har jeres egen bibel’

Se emnet „Ny Verden-oversættelsen“.

Billeder

Definition: Sædvanligvis en gengivelse af personer eller ting. Et billede der gøres til genstand for tilbedelse, er en afgud. De der tilbeder foran billeder siger som regel at deres tilbedelse i virkeligheden gælder den ånd der fremstilles ved billedet. En sådan brug af billeder er almindelig i mange ikke-kristne religioner. Om romerske katolikkers brug af billeder siger New Catholic Encyclopedia (1967, bd. 7, s. 372): „Eftersom tilbedelsen af et billede når frem til og ender hos den person billedet forestiller, kan den tilbedelse der tilkommer denne person gives til billedet som vedkommendes stedfortræder.“ Ikke en bibelsk lære.

Hvad siger Guds ord om fremstillingen af billeder med det formål at de skal tilbedes?

2 Mos. 20:4, 5, DA: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det [ikke bøie dig for dem, Ka], thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud.“ (Kursiveret af os) (Læg mærke til at forbudet gjaldt dét at gøre sig billeder og at dyrke eller bøje sig for dem.)