Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • jr kap. 2 s. 14-31
  • Tjeneste i „de sidste dage“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tjeneste i „de sidste dage“
  • Gud taler til os gennem Jeremias
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • DEN HISTORISKE BAGGRUND
  • DET RELIGIØSE KLIMA ÆNDRER SIG
  • „SKRIV ALLE DE ORD . . . SOM JEG HAR TALT“
  • BABYLON SOM VERDENSMAGT
  • DE SIDSTE DAGE FOR ET DYNASTI
  • HVORDAN DET GIK EN REST AF JUDA
  • Bibelens 24. bog — Jeremias’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Jeremias — en upopulær forkynder af Jehovas domme
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Har du Jeremias’ udholdenhed?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Hvem vil du vælge som venner?
    Gud taler til os gennem Jeremias
Se mere
Gud taler til os gennem Jeremias
jr kap. 2 s. 14-31

KAPITEL TO

Tjeneste i „de sidste dage“

1, 2. (a) Hvilket syn fik Jeremias som anslog temaet for hans profetiske budskaber? (b) Hvorfor bør vi være interesseret i Jeremias’ budskab?

„HVAD ser du?“ spurgte Gud sin nyudnævnte profet. „En gryde hvis ild der bliver pustet til, det er hvad jeg ser,“ svarede den unge Jeremias, „og dens åbning vender bort fra nord.“ Dette syn var et tidligt fingerpeg om hvilken slags budskab Jeremias skulle forkynde. (Læs Jeremias 1:13-16). Der blev pustet til ilden så den flammede op under denne billedlige gryde. Ja, Jehova forudsagde at ulykke, som en skoldhed væske, ville blive udøst over Juda på grund af folkets vedvarende troløshed. Hvorfor mon grydens åbning vendte mod syd? Det betød at ulykken ville komme nordfra — invasionen fra Babylon ville komme fra den retning. Og sådan gik det. I løbet af de år Jeremias tjente som profet, blev han gentagne gange vidne til at indholdet fra denne kogende gryde blev udgydt, og det endte med at Jerusalem blev ødelagt.

2 Babylon findes ikke mere, men vi har god grund til at være interesseret i Jeremias’ profetiske budskaber. Hvorfor? Fordi vi lever i „de sidste dage“ hvor mange hævder at være kristne; men de og de kirker de tilhører, har ikke Guds behag. (Jer. 23:20) Som Jehovas Vidner forkynder vi derimod, ligesom Jeremias, ikke blot et domsbudskab, men også et budskab om håb.

Illustration på side 14

3. (a) Hvordan er indholdet af Jeremias’ Bog ordnet? (b) Hvad er formålet med dette kapitel?

3 Det ser ikke ud til at Jeremias nedskrev begivenhederne efterhånden som de indtraf, men snarere dikterede sin beretning til en sekretær langt henne i sin profetgerning. (Jer. 25:1-3; 36:1, 4, 32) Bogen er ikke skrevet i kronologisk orden, for Jeremias ordnede meget af indholdet emnevis. Det er derfor meget nyttigt at få et overblik over den historiske baggrund for de begivenheder der er beskrevet i Jeremias’ Bog og i Klagesangene, og over den rækkefølge de indtraf i. Se oversigten på side 19. Når man ved hvem der var konge i Juda på et givet tidspunkt, og i nogle tilfælde hvad der foregik i og omkring Juda, kan man bedre forstå det Jeremias sagde og gjorde. Og man vil få mere udbytte af de budskaber fra Gud som Jeremias forkyndte for hans folk.

DEN HISTORISKE BAGGRUND

4-6. Hvordan var forholdene for Guds folk i de årtier der gik forud for Jeremias’ tid som profet?

4 Jeremias profeterede i en tid med store omvæltninger. Der foregik en magtkamp mellem Assyrien, Babylon og Ægypten. Omkring 90 år før Jeremias begyndte sin profetgerning, besejrede Assyrien det nordlige tistammerige, Israel, og førte mange af dets indbyggere i landflygtighed. På det tidspunkt forsvarede Jehova byen Jerusalem og dens trofaste konge, Ezekias, mod assyrerne. Du husker nok hvordan Gud mirakuløst dræbte 185.000 assyriske soldater. (2 Kong. 19:32-36) En af Ezekias’ sønner var Manasse. Jeremias blev sikkert født på et tidspunkt i løbet af hans 55 år lange regeringstid; på den tid blev Juda underlagt Assyriens politiske magt. — 2 Krøn. 33:10, 11.

5 Jeremias skrev Første og Anden Kongebog, og heri læser vi at Manasse genopbyggede de offerhøje som hans far havde ødelagt. Manasse byggede altre for Ba’al og hele himmelens hær, endda i Jehovas tempel. Han udgød også meget uskyldigt blod og bragte sin egen søn som et brændoffer til en falsk gud. Kort sagt: „Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne.“ På grund af al denne ondskab erklærede Gud at Jerusalem og Juda ville blive ramt af ulykke, ligesom det var sket for Samaria og Israel. (2 Kong. 21:1-6, 12-16) Efter Manasses død fortsatte hans søn Amon med de former for afgudsdyrkelse som hans far havde praktiseret, men det kom ikke til at vare længe. Efter to år blev Amon myrdet, og hans otte år gamle søn Josias kom på tronen i 659 f.v.t.

6 Under Josias’ 31 år lange regeringstid begyndte Babylon at få overtaget over Assyrien. Josias så dette som en mulighed for at Juda kunne frigøre sig fra fremmede magters overherredømme. I modsætning til sin far og farfar tjente Josias trofast Jehova og gennemførte store religiøse reformer. (2 Kong. 21:19–22:2) I sit 12. regeringsår ødelagde Josias offerhøjene, de hellige pæle og afgudsbillederne i hele sit rige, og senere gav han befaling om at Jehovas tempel skulle istandsættes. (Læs Anden Krønikebog 34:1-8). Interessant nok var det i Josias’ 13. regeringsår (647 f.v.t.) at Jeremias begyndte sin profetgerning.

Hvis du havde været en profet på Jeremias’ tid, hvordan ville du så have følt det?

7, 8. (a) Hvordan adskilte kong Josias sig fra sine forgængere Manasse og Amon? (b) Hvad kendetegnede Josias? (Se rammen på side 20).

7 Mens templet blev istandsat, i den gode kong Josias’ 18. regeringsår, fandt ypperstepræsten „lovbogen“. Kongen lod sin statsskriver læse den højt for ham. Josias forstod at hans folk havde syndet, så han rådspurgte Jehova gennem profetinden Hulda og tilskyndede indtrængende sine undersåtter til at holde Guds bud. Hulda oplyste Josias om at Jehova ville bringe „ulykke“ over Judas folk på grund af deres troløshed. Men fordi Josias havde vist at han ønskede at fremme den rene tilbedelse, ville ulykken ikke komme i hans levetid. — 2 Kong. 22:8, 14-20.

Oversigt på side 19

8 Kong Josias tog igen fat på at fjerne alt hvad der havde tilknytning til afgudsdyrkelse. Han gik endog så vidt at han trængte ind i det område som havde hørt under nordriget Israel, for at nedbryde offerhøjen og alteret i Betel. Han organiserede også en enestående fejring af påsken. (2 Kong. 23:4-25) Tænk på hvor meget dette må have glædet Jeremias! Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få folket til at ændre handlemåde. Manasse og Amon havde fået folket til at være så optaget af fordærvet afgudsdyrkelse at der var meget lidt interesse for den sande tilbedelse. Gud lod Jeremias påpege at Judas folk, på trods af Josias’ reformer, havde lige så mange guder som de havde byer. Jeremias’ landsmænd var som en utro hustru — de havde forladt Jehova og bedrevet utugt med fremmede guder. Jeremias erklærede: „Lige så talrige som Jerusalems gader er de altre I har rejst for Skændselen, altre til at bringe røgofre på til Ba’al.“ — Læs Jeremias 11:1-3, 13.

9. Hvilke internationale begivenheder prægede de sidste år af Josias’ regeringstid?

9 Ligesom Jeremias’ budskab ikke fik jøderne til at ændre sind, ændrede det heller ikke noget ved den magtkamp der var mellem de omliggende nationer. I 632 f.v.t. besejrede babyloniernes og medernes samlede styrker Nineve, den assyriske hovedstad. Tre år senere førte Ægyptens Farao Neko sin hær nordpå for at hjælpe de hårdt pressede assyrere. Af årsager som ikke er nævnt i Bibelen, forsøgte Josias at drive de ægyptiske styrker tilbage ved Megiddo, men han blev dødeligt såret. (2 Krøn. 35:20-24) Hvilke politiske og religiøse forandringer ville kongens tragiske død medføre for Juda? Og hvilke nye udfordringer ville Jeremias komme til at stå over for?

DET RELIGIØSE KLIMA ÆNDRER SIG

10. (a) I hvilken forstand ligner vores tid den tid der fulgte efter Josias’ død? (b) Hvordan kan det gavne os at se nærmere på Jeremias’ eksempel?

10 Forestil dig hvordan Jeremias må have følt det da han fik at vide at Josias var død. Han udtrykte sin sorg i klagesange over kongen. (2 Krøn. 35:25) Det var i forvejen en urolig tid, hvor den internationale ustabilitet lagde pres på Juda. De rivaliserende magter — Ægypten, Assyrien og Babylon — kæmpede om at få kontrol over området. Og det religiøse klima i Juda havde ændret sig efter Josias’ død. Efter et styre der i det store og hele var gunstigt stemt over for Jeremias’ profetgerning, begyndte nu en tid med et styre der var ham fjendtligt stemt. Mange af vores brødre i nyere tid har også oplevet at en tid med relativ frihed til at tilbede Gud er blevet afløst af en tid med forfølgelse og forbud. Hvor mange af os vil mon komme ud for lignende omvæltninger i den nærmeste fremtid? Hvordan vil vi reagere? Hvad kunne vi blive nødt til at gøre for at bevare vores uangribelighed? Med disse spørgsmål i tanke vil det være en hjælp for os at se hvordan Jeremias klarede de udfordringer han kom ud for.

JOSIAS — DEN SIDSTE AF JUDAS GODE KONGER

Illustration på side 20

Efter Amons død blev hans søn Josias konge over Juda i en alder af otte år. Da Josias var 15 år gammel, begyndte han at søge Gud og at ’vandre helt i sin forfader Davids spor’. Som 19-årig begyndte han at rense Juda og Israel for de steder der blev brugt i forbindelse med afgudsdyrkelse, og at knuse afgudsbillederne. Da han var 25 år gammel, begyndte han at istandsætte Jehovas tempel. — 2 Kong. 21:19–22:2; 2 Krøn. 34:2-8.

Lovbogen, sandsynligvis originaleksemplaret skrevet af Moses, blev fundet under istandsættelsen af templet og blev læst højt for Josias. Han ydmygede sig, sønderrev sine klæder og græd. Josias sammenkaldte præsterne, levitterne og alle sine undersåtter, fra den største til den mindste, for at de kunne høre bogen blive læst op. Ved den lejlighed sluttede kongen en pagt „om at følge Jehova og holde hans bud . . . af hele sit hjerte og af hele sin sjæl“. Derpå iværksatte han en mere omfattende udrensning af falsk tilbedelse. Josias holdt også en stor påske for Jehova. En påske som den havde ikke været holdt siden profeten Samuels dage. — 2 Krøn. 34:14–35:19.

11. Hvad skete der i Juda efter Josias’ død?

11 Judas indbyggere gjorde Josias’ søn Jehoahaz til konge i Jerusalem. Jehoahaz, også kaldet Sjallum, regerede kun i tre måneder. Da Farao Neko kom tilbage efter at have kæmpet mod babylonierne, afsatte han den nye konge og tog ham med til Ægypten, og Jeremias forkyndte om Jehoahaz: „Han kommer ikke tilbage mere.“ (Jer. 22:10-12; 2 Krøn. 36:1-4) Neko gjorde Jojakim, en anden af Josias’ sønner, til konge i hans sted. Jojakim fulgte ikke sin fars gode eksempel. Han fortsatte ikke de reformer hans far havde påbegyndt, men praktiserede tværtimod afgudsdyrkelse. — Læs Anden Kongebog 23:36, 37.

12, 13. (a) Hvordan var det religiøse klima i begyndelsen af Jojakims regeringstid? (b) Hvordan behandlede de religiøse ledere Jeremias?

12 I begyndelsen af Jojakims regeringstid bad Jehova Jeremias om at gå hen i templet og åbent fordømme jøderne for deres ondskab. De betragtede Jehovas tempel som en talisman der mirakuløst ville beskytte dem. Men hvis de ikke holdt op med at „stjæle, myrde og begå ægteskabsbrud og sværge falsk og bringe røgofre til Ba’al og vandre efter andre guder“, ville Jehova forkaste sit tempel. Og han ville gøre det samme med de hyklere der tilbad i det, ligesom han havde forkastet tabernaklet i Silo i ypperstepræsten Elis dage. Judas land ville blive „et fuldstændig øde sted“. (Jer. 7:1-15, 34; 26:1-6)a Det må have krævet mod af Jeremias at forkynde et sådant budskab. Sandsynligvis gjorde han dette i fuld offentlighed foran fremtrædende og indflydelsesrige mennesker. I dag har det også krævet et vist mål af mod af nogle brødre og søstre at deltage i gadearbejde eller at forkynde for velhavende eller betydningsfulde mennesker. Vi kan imidlertid være forvissede om at Gud vil være med os, ligesom han var med Jeremias. — Hebr. 10:39; 13:6.

Illustration på side 22

13 I betragtning af det religiøse og politiske klima der rådede i Juda, hvordan reagerede de religiøse ledere da på det Jeremias sagde? Ifølge hans egen beretning „greb præsterne og profeterne og hele folket fat i ham og sagde: ’Du skal visselig dø.’“ De var rasende og erklærede: „Denne mand har fortjent en dødsdom.“ (Læs Jeremias 26:8-11). Det lykkedes dog ikke Jeremias’ modstandere at få ham ryddet af vejen. Jehova var med sin profet og udfriede ham. Og Jeremias selv lod sig ikke skræmme af sine modstandere selvom de var mange og så truende ud. Vi har heller ikke grund til at være bange.

Hvordan vil du beskrive de vekslende forhold under henholdsvis Manasses, Amons og Josias’ regeringstid? Hvad kan vi lære af Jeremias’ måde at klare udfordringer på?

„SKRIV ALLE DE ORD . . . SOM JEG HAR TALT“

14, 15. (a) Hvilket arbejde påbegyndte Jeremias og hans sekretær, Baruk, i det fjerde år af Jojakims regeringstid? (b) Hvad kendetegnede Jojakim? (Se rammen på side 25).

14 I Jojakims fjerde regeringsår bad Jehova Jeremias om at nedskrive alle de ord som han havde talt til ham siden Josias’ dage. Til sin sekretær, Baruk, dikterede Jeremias derfor alt hvad Gud havde sagt til ham i de foregående 23 år. Hans domsbudskaber omfattede omkring 20 konger og riger. Jeremias befalede Baruk at læse denne bogrulle højt i Jehovas hus. Hvad var formålet med dette? „Måske vil de der tilhører Judas hus høre på budskabet om hele den ulykke som jeg tænker på at volde dem,“ sagde Jehova, „således at de vender om, hver fra sin onde vej, og jeg vil så tilgive deres misgerning og deres synd.“ — Jer. 25:1-3; 36:1-3.

15 Da en embedsmand læste bogrullens indhold op for Jojakim, skar kongen den i stykker og brændte den. Derpå gav han ordre til at man hentede Jeremias og Baruk. „Men Jehova holdt dem skjult.“ (Læs Jeremias 36:21-26). På grund af Jojakims helt igennem dårlige indstilling erklærede Jehova ved sin profet at kongen ville blive begravet „som et æsel begraves“. Han ville blive ’slæbt bort og kastet ud uden for Jerusalems porte’. (Jer. 22:13-19) Mon Jeremias overdrev da han udtalte denne dramatiske profeti?

16. Hvilket opmuntrende budskab forkyndte Jeremias?

16 Selvom Jeremias måtte forkynde sådanne domsbudskaber, var han ikke en dommedagsprofet. Hans budskab bragte også håb. Jehova ville udfri en rest af israelitter fra deres fjender og bringe dem tilbage til deres eget land, hvor de ville bo trygt. Gud ville oprette „en ny“ og „varig pagt“ med sit folk og skrive sin lov på deres hjerte. Han ville tilgive deres misgerning og ikke mere huske deres synd. Og en efterkommer af David ville „øve ret og retfærdighed i landet“. (Jer. 31:7-9; 32:37-41; 33:15) Disse profetier ville få deres opfyldelse årtier eller århundreder senere, og deres opfyldelse berører endda os i dag og hjælper os til at se lyst på fremtiden. Men lad os nu vende tilbage til Jeremias’ tid, hvor Judas fjender fortsatte deres magtkamp. — Læs Jeremias 31:31, 33, 34; Hebræerbrevet 8:7-9; 10:14-18.

BABYLON SOM VERDENSMAGT

17, 18. Hvilke internationale begivenheder prægede de sidste år af Jojakims regeringstid og Zedekias’ tid som konge?

17 I 625 f.v.t. udkæmpede babylonierne og ægypterne et afgørende slag ved Karkemisj, tæt ved Eufratfloden, omkring 600 kilometer nord for Jerusalem. Kong Nebukadnezar besejrede Farao Nekos styrker, og Ægypten mistede dermed sin magt over området. (Jer. 46:2) Nebukadnezar fik nu herredømme over Juda, og Jojakim blev tvunget til at tjene ham. Efter tre år som vasalkonge gjorde Jojakim imidlertid oprør. (2 Kong. 24:1, 2) Som følge heraf marcherede Nebukadnezar og hans hær ind i Juda i 618 f.v.t. og omringede Jerusalem. Man kan forestille sig hvor urolig en tid det var, selv for Guds profet Jeremias. Det ser ud til at Jojakim døde under belejringen.b Hans søn Jojakin overgav sig til babylonierne efter blot tre måneder som konge. Nebukadnezar plyndrede Jerusalem for dets rigdomme og førte Jojakin i landflygtighed sammen med kongens og fyrsternes familier samt landets dygtige krigere og dets håndværkere. Blandt de landflygtige var Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. — 2 Kong. 24:10-16; Dan. 1:1-7.

18 Nebukadnezar gjorde nu Zedekias, endnu en af Josias’ sønner, til konge over Juda. Han skulle blive den sidste jordiske konge i Davids slægtslinje. Hans styre endte da Jerusalem og dets tempel blev ødelagt i 607 f.v.t. (2 Kong. 24:17) De 11 år Zedekias regerede, var præget af stærke sociale og politiske spændinger i Juda. Jeremias havde virkelig brug for at stole helt og fuldt på Jehova, der havde givet ham opgaven som profet.

JOJAKIM — KONGEN DER DRÆBTE JEHOVAS PROFET

Illustration på side 25

Jojakim var 25 år gammel da han blev konge over Juda, og han regerede i omkring 11 år. Anden Krønikebog 36:5-8 beretter om ham at han ikke blot gjorde hvad der var ondt, men ligefrem øvede „vederstyggeligheder“. Han ignorerede Jeremias’ advarsler, og hans styre var præget af uretfærdighed, udbytning og mord. Da profeten Urija forkyndte et budskab der stemte overens med Jeremias’, fik Jojakim ham myrdet. Kongen selv døde øjensynlig under babyloniernes belejring af Jerusalem. — Jer. 22:17-19; 26:20-23.

19. Hvordan reagerede folk på Jeremias’ budskab, og hvorfor er det af interesse for os?

19 Forestil dig hvordan det må have været for Jeremias. Efter Josias’ død havde Jeremias været vidne til store politiske omvæltninger og et frafald fra den sande tilbedelse blandt Guds folk. Og han vidste at forholdene kun ville blive værre. Indbyggerne i hans hjemby sagde til ham: „Du må ikke profetere i Jehovas navn, hvis du ikke vil dø for vor hånd.“ (Jer. 11:21) Selv da Jeremias’ profetier gik i opfyldelse, sagde jøderne: „Hvad det ord angår som du har talt til os i Jehovas navn, så hører vi ikke på dig.“ (Jer. 44:16) Men det gjaldt disse menneskers liv, ligesom det gør i dag. Det budskab vi forkynder, kommer fra Jehova, ligesom Jeremias’ budskab gjorde. Derfor kan det styrke vores nidkærhed for forkyndelsen at se på hvordan Jehova beskyttede sin profet i tiden før Jerusalems fald.

Hvad kan vi lære af Jeremias’ indstilling i Jojakims regeringstid? Hvilken betydningsfuld profeti som rækker frem til vor tid, udtalte Jeremias?

DE SIDSTE DAGE FOR ET DYNASTI

20. Hvorfor var Zedekias’ regeringstid en særlig vanskelig tid for Jeremias? (Se rammen på side 29).

20 De sværeste år af Jeremias’ tid som profet var måske de år da Zedekias regerede. Som mange af sine forgængere „gjorde [han] hvad der var ondt i Jehovas øjne“. (Jer. 52:1, 2) Han var underlagt babylonierne, og Nebukadnezar lod ham sværge ved Jehovas navn på at han ville underordne sig Babylons konge. Til trods for dette gjorde Zedekias til sidst oprør, og Jeremias’ fjender lagde hårdt pres på profeten for at få ham til at støtte oprøret. — 2 Krøn. 36:13; Ez. 17:12, 13.

21-23. (a) Hvordan var Judas folk delt i Zedekias’ regeringstid? (b) Hvordan blev Jeremias behandlet på grund af sit standpunkt, og hvorfor er det af interesse for os?

21 Det var tilsyneladende tidligt i Zedekias’ regeringstid at der kom sendebud til Jerusalem fra kongerne af Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Zidon. Måske havde de til hensigt at få Zedekias til at indgå i et forbund mod Nebukadnezar. Jeremias tilskyndede imidlertid Zedekias til at underordne sig Babylon. For at understrege dette lavede Jeremias ågstænger og gav dem til sendebuddene som billede på at deres nationer også ville komme til at tjene babylonierne. (Jer. 27:1-3, 14)c Det var ikke et populært budskab, og den falske profet Hananja gjorde det ikke lettere for Jeremias at forkynde det. Denne selvbestaltede profet hævdede offentligt i Guds navn at det babyloniske åg ville blive brudt. Men Jehova sagde gennem Jeremias at Hananja ville dø inden der var gået et år, og sådan gik det. — Jer. 28:1-3, 16, 17.

22 Juda var nu delt i to grupper — dem der gik ind for at man underordnede sig Babylon, og dem der opfordrede til oprør. I 609 f.v.t. valgte Zedekias at gøre oprør ved at søge militærhjælp fra Ægypten. Jeremias blev da konfronteret med oprørernes nationalistiske hysteri. (Jer. 52:3; Ez. 17:15) Nebukadnezar og hans hær vendte tilbage til Juda for at slå oprøret ned; han erobrede alle Judas byer og belejrede igen Jerusalem. På dette kritiske tidspunkt var Jeremias’ budskab til Zedekias og hans undersåtter at Jerusalem ville falde for babyloniernes hånd. De der blev i byen, ville dø. De der gik ud og overgav sig til kaldæerne, ville overleve. — Læs Jeremias 21:8-10; 52:4.

23 Judas fyrster hævdede at Jeremias var en forræder der gik babyloniernes ærinde. Da han fortalte dem sandheden, slog de ham og satte ham i arresthuset. (Jer. 37:13-15) Jeremias nægtede stadig at udvande Jehovas budskab. Derfor fik fyrsterne Zedekias overtalt til at lade Jeremias dræbe. De kastede ham i en tom cisterne hvor han kunne have lidt døden i det dybe dynd. Men Ebed-Melek, en etiopier der tjente i kongens hus, reddede ham. (Jer. 38:4-13) I nyere tid har Jehovas tjenere ofte befundet sig i livstruende situationer fordi deres samvittighed ikke tillod dem at tage del i politiske stridigheder. Det Jeremias erfarede, kan styrke os til at være modige og klare de trængsler vi kommer ud for.

ZEDEKIAS — DEN SIDSTE JORDISKE KONGE AF JUDA

Illustration på side 29

Zedekias var en svag og ubeslutsom hersker der lod sig dominere af sine fyrster og af sin egen frygt. Under babyloniernes endelige belejring af Jerusalem søgte Zedekias vejledning fra Gud gennem Jeremias. Men da kongen fik det budskab at han skulle overgive sig, rettede han sig ikke efter det. Zedekias satte Jeremias i fængsel fordi han ikke brød sig om hans budskab. (Jer. 21:1-9; 32:1-5) Alligevel fortsatte han med at rådspørge Jeremias, men i det skjulte for ikke at pådrage sig Judas fyrsters vrede. Da de søgte at få Jeremias slået ihjel, svarede Zedekias blot: „Se! Han er i jeres hånd. For kongen formår intet imod jer.“ Efter at Jeremias var undsluppet fyrsternes forsøg på at dræbe ham, rådspurgte kongen ham igen og indrømmede at han frygtede for at blive mishandlet af folket hvis han adlød Gud. — Jer. 37:15-17; 38:4, 5, 14-19, 24-26.

Men Zedekias „ydmygede sig ikke for profeten Jeremias . . . ; han gjorde fortsat sin nakke stiv og sit hjerte hårdt så han ikke vendte om til Jehova“. — 2 Krøn. 36:12, 13; Ez. 21:25.

24. Beskriv det der skete i 607 f.v.t.

24 I 607 f.v.t. gennembrød babylonierne endelig Jerusalems mure, og byen faldt. Nebukadnezars styrker brændte Jehovas tempel, nedbrød bymurene og dræbte Judas fornemme. Zedekias forsøgte at flygte, men blev taget til fange og ført frem for Nebukadnezar. Zedekias’ sønner blev dræbt for øjnene af ham, og derpå lod Nebukadnezar hans øjne blinde, bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon. (Jer. 39:1-7) Ja, Jeremias’ ord om Juda og Jerusalem var gået i opfyldelse. Men i stedet for at glæde sig over det sørgede Guds profet over sit folks ulykke. Det er meget rørende at læse hvordan han udtrykker sin sorg i Klagesangene.

HVORDAN DET GIK EN REST AF JUDA

25, 26. (a) Hvad skete der efter Jerusalems fald? (b) Hvordan reagerede Jeremias’ samtidige på hans budskab efter at Jerusalem var faldet?

25 Hvordan gik det Jeremias mens disse dramatiske begivenheder fandt sted? Jerusalems fyrster havde sat ham i fængsel, men babylonierne behandlede ham venligt og satte ham på fri fod. Senere befandt Jeremias sig iblandt en gruppe jøder der var ved at blive ført bort til fangenskab, men han blev sat fri. Der var mere at gøre for ham i Guds tjeneste; han havde et arbejde at udføre blandt de overlevende. Nebukadnezar udnævnte Gedalja til at være statholder over det erobrede land og lovede de tilbageværende jøder fred så længe de tjente ham, Babylons konge. Nogle utilfredse jøder snigmyrdede imidlertid Gedalja. (Jer. 39:13, 14; 40:1-7; 41:2) Jeremias tilskyndede resten af jøderne til at blive boende i landet og til ikke at frygte Babylons konge. Deres ledere kaldte imidlertid Jeremias en løgner, flygtede til Ægypten og tvang Jeremias og Baruk til at følge med. Men Jeremias forudsagde at Nebukadnezar også ville invadere og undertrykke Ægypten og bringe ulykke over de judæiske flygtninge. — Jer. 42:9-11; 43:1-11; 44:11-13.

26 Endnu en gang nægtede Jeremias’ landsmænd at lytte til Guds sande profet. Hvorfor? De sagde: „Siden vi holdt op med at bringe røgofre til ’himmelens dronning’ og udgyde drikofre til hende, har vi manglet alt, og ved sværd og ved hungersnød har vi mødt vort endeligt.“ (Jer. 44:16, 18) Hvor sørgeligt at Jeremias’ samtidige havde fjernet sig så langt fra den sande tilbedelse! På den anden side er det opmuntrende for os at vide at et ufuldkomment menneske kan forblive trofast mod Jehova til trods for at det er omgivet af troløshed.

27. Hvad ved vi om de sidste år af Jeremias’ liv?

27 Den sidste begivenhed Jeremias omtaler — at Nebukadnezars efterfølger, Evil-Merodak, frigav Jojakin fra fængselet — fandt sted i 580 f.v.t. (Jer. 52:31-34) På det tidspunkt må Jeremias have været omkring 90 år gammel. Vi har ingen sikre oplysninger om hans sidste leveår. Det ser ud til at han tilbragte dem i Ægypten og døde dér efter omkring 67 års trofast tjeneste for Jehova. Han tjente både i en tid hvor den sande tilbedelse havde fremgang, og i en lang periode hvor falsk tilbedelse og frafald var udbredt. Nogle frygtede Gud og lyttede til Jeremias, men de fleste afviste hans budskab og var endog direkte fjendtlige over for ham. Betød det at Jeremias’ tjeneste var slået fejl? Nej, slet ikke! Lige fra begyndelsen havde Jehova sagt til ham: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig.’“ (Jer. 1:19) Som Jehovas Vidner har vi i dag en opgave der ligner Jeremias’. Derfor kan vi forvente en lignende reaktion på vores budskab. (Læs Mattæus 10:16-22). Så hvad kan vi lære af Jeremias, og hvordan skal vi gribe vores tjeneste an? Lad os se nærmere på disse spørgsmål.

Hvordan gik det Zedekias og dem af hans undersåtter der afviste Jeremias’ budskab? Hvordan betragter du Jeremias?

a De mange ligheder mellem Jeremias 7:1-15 og 26:1-6 har fået nogle til at konkludere at begge passager omtaler samme begivenhed.

b Ifølge Daniel 1:1, 2 blev Jojakim overgivet i Nebukadnezars hånd i sit tredje regeringsår, åbenbart som vasalkonge. Dette kan betyde at kongen døde under belejringen, som endte med at byen overgav sig. Ifølge Josefus dræbte Nebukadnezar Jojakim og befalede at hans lig skulle kastes uden for Jerusalems mure uden at blive begravet, men dette bekræftes ikke af Bibelen. — Jer. 22:18, 19; 36:30.

c Jeremias 27:1 siger „Jojakims“, men dette er muligvis en afskriverfejl eftersom vers 3 og 12 taler om Zedekias.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del