„Du skal sige dem dette ord“

1. (a) Hvad havde Jesus og Jeremias tilfælles? (b) Hvorfor kan vi have gavn af at efterligne Jeremias i vores tjeneste?

JESUS KRISTUS er det største forbillede vi har som forkyndere af den gode nyhed. Det er imidlertid værd at lægge mærke til at folk i det første århundrede somme tider kom til at tænke på Jeremias når de iagttog Jesus. (Matt. 16:13, 14) Ligesom Jesus fik Jeremias befaling af Gud om at forkynde. For eksempel sagde Gud engang til ham: „Du skal sige dem dette ord: ’Således har Jehova . . . sagt.’“ (Jer. 13:12, 13; Joh. 12:49) Og Jeremias lignede på mange måder Jesus i den måde han udførte sin tjeneste på.

2. Hvad har de fleste folk i dag tilfælles med jøderne på Jeremias’ tid?

² Nu vil nogle måske sige: ’Forkyndelsen i dag er ikke som den var på Jeremias’ tid. Han var Guds talsmand til en nation der var indviet til Jehova, men de fleste af dem vi forkynder for, kender ikke Jehova.’ Det er rigtigt. Men på Jeremias’ tid var de fleste jøder blevet „uvise“ og havde forladt den sande Gud. (Læs Jeremias 5:20-22). De havde brug for at ændre indstilling for at kunne tilbede Jehova på en måde han kunne godkende. På samme måde har folk i dag — uanset om de kalder sig kristne eller ej — brug for at lære at frygte Jehova og tilbede ham på rette måde. Lad os se hvordan vi ved at efterligne Jeremias kan tjene Gud og hjælpe folk.

’JEHOVA RØRTE VED MIN MUND’

3. Hvad gjorde Gud ved Jeremias da han skulle begynde sin gerning, og hvad betød det for ham?

³ Husk at Jeremias hørte disse ord da han begyndte sin profetgerning: „Du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om. Vær ikke bange for dem, for ’jeg er med dig for at udfri dig,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Jer. 1:7, 8) Derpå gjorde Jehova noget uventet. Jeremias fortæller: „Da rakte Jehova sin hånd ud og lod den røre ved min mund. Og Jehova sagde til mig: ’Her har jeg lagt mine ord i din mund. Se, jeg har i dag sat dig over nationerne.’“ (Jer. 1:9, 10) Fra det tidspunkt vidste Jeremias at han talte på den almægtige Guds vegne.a Med denne vished om Guds støtte voksede Jeremias’ nidkærhed for den hellige tjeneste han havde fået betroet. — Es. 6:5-8.

4. Fortæl om nogle der er nidkære i forkyndelsen.

⁴ Jehova rører ikke rent bogstaveligt ved sine tjeneres mund i dag. Men ved sin ånd indgiver han dem et stærkt ønske om at forkynde den gode nyhed. Mange af dem udviser stor ildhu. Det gælder for eksempel Maruja i Spanien. I mere end 40 år har hun været lam i både arme og ben. Det er svært for hende at forkynde fra dør til dør, så hun holder sig aktiv i forkyndelsen på andre måder. For eksempel skriver hun breve. Maruja dikterer brevene til sin datter. I løbet af en kampagne der varede en måned, sendte Maruja og hendes „sekretær“ over 150 breve med en traktat i hver konvolut. Ved deres indsats blev der aflagt et vidnesbyrd for de fleste husstande i en nærliggende landsby. Maruja sagde til sin datter: „Hvis et af vores breve bliver læst af et retsindigt menneske, vil Jehova velsigne os med et bibelstudium.“ En lokal ældste skriver: „Jeg takker Jehova for søstre som Maruja, der lærer andre at værdsætte det der virkelig er vigtigt.“

5. (a) Hvordan bevarede Jeremias sin nidkærhed på trods af folks ligegyldighed? (b) Hvordan kan du bevare din nidkærhed i forkyndelsen?

⁵ På Jeremias’ tid fandt de fleste af Jerusalems indbyggere „ikke behag“ i sandheden fra Gud. Holdt Jeremias op med at forkynde fordi så mange ikke var interesseret i budskabet? Nej, tværtimod! Han sagde: „Jeg er fyldt med Jehovas forbitrelse. Jeg er træt af at holde igen.“ (Jer. 6:10, 11) Hvordan kan du bevare en lignende nidkærhed? Blandt andet ved at meditere over hvor stor en forret det er at gå bud for den sande Gud. Du ved at fremtrædende mennesker i denne verden har vist foragt for Guds navn. Tænk også på hvordan religiøse ledere har bedraget folk, ligesom præsterne på Jeremias’ tid gjorde. (Læs Jeremias 2:8, 26, 27). I modsætning hertil er den gode nyhed om Guds rige som du forkynder, virkelig et udtryk for at Gud ønsker det bedste for menneskene. (Klages. 3:31, 32) Ja, når du tænker over disse kendsgerninger, kan det motivere dig til nidkært at forkynde den gode nyhed og hjælpe retsindige mennesker.

6. Hvilke store udfordringer kom Jeremias ud for?

⁶ Det er ikke altid let at bevare sin nidkærhed i den kristne tjeneste. Jeremias kom også ud for store udfordringer i sin tjeneste for Jehova, blandt andet i form af falske profeter. Vi kan læse om et tilfælde i Jeremias, kapitel 28. De fleste blandt folket lyttede ikke til hans budskab, og somme tider følte han sig ret alene. (Jer. 6:16, 17; 15:17) Undertiden stod han ligefrem over for fjender der truede ham på livet. — Jer. 26:11.

„DU HAR NARRET MIG, JEHOVA“

7, 8. På hvilken gavnlig måde ’narrede’ Gud Jeremias?

⁷ På et tidspunkt hvor Jeremias blev latterliggjort og hånet dag efter dag, klagede han sin nød til Gud. Men i hvilken forstand kan det siges at Jehova ’narrede’ sin trofaste profet, som vi læser i Jeremias 20:7, 8? — Læs.

⁸ Jehova havde bestemt ikke narret eller bedraget Jeremias ved en eller anden underfundig list. Nej, Gud ’narrede’ sin profet på en positiv, gavnlig måde. Jeremias følte at modstanden var for hård, og at han ikke længere i egen kraft kunne fuldføre den opgave Gud havde givet ham. Men han fuldførte den trods alt, nemlig med den Almægtiges hjælp og støtte. Derfor kunne man sige at Jehova overmandede ham og viste sig langt stærkere end Jeremias, der kun var et menneske. Da denne tjener for Gud mente at han havde nået grænsen for hvad han kunne klare, og ikke følte at han kunne fortsætte, trådte Jehova til med en så overbevisende styrke at Jeremias så at sige blev „narret“. Gud viste sig at være stærkere end hans svagheder. Til trods for ligegyldighed, modstand og vold kunne Jeremias fortsætte sin forkyndelse.

9. Hvilken opmuntring ligger der i ordene i Jeremias 20:11?

⁹ Jehova viste sig som „en vældig kriger“ der stod ved siden af Jeremias og hjalp ham. (Jer. 20:11) Gud kan også give dig styrke til at forblive nidkær for den sande tilbedelse og fortsætte trods vanskelige omstændigheder.

10. Hvad vil du være besluttet på at gøre når du møder modstand?

¹⁰ Apostelen Paulus understregede dette da han opmuntrede kristne som mødte modstand. Han skrev: „I [skal] leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt, for at jeg . . . kan høre . . . at I står fast i én ånd, idet I med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed og i ingen henseende skræmmes af jeres modstandere.“ (Fil. 1:27, 28) Ligesom Jeremias og de kristne i det første århundrede kan og bør du støtte dig til den almægtige Gud i din tjeneste for ham. Hvis nogen gør nar af dig eller angriber dig, må du huske at Jehova står ved din side og kan give dig styrke. Sådan hjalp han Jeremias, og sådan har han hjulpet mange af dine brødre, og han kan gøre det samme for dig. Bed ham om hjælp, og hav tillid til at han vil besvare din bøn. Også du vil måske erfare at du bliver „narret“ når Gud giver dig styrke til modigt og uden frygt at klare de trængsler du kommer ud for. Ja, du vil måske kunne klare langt mere end du nogen sinde havde troet var muligt. — Læs Apostelgerninger 4:29-31.

11, 12. (a) Hvordan kan du tilpasse din forkyndelse så du kan træffe så mange som muligt? (b) Giver billedet på side 39 dig nogle idéer til hvor du kan forkynde?

¹¹ Det vi læser om Jeremias’ tjeneste, kan på forskellige måder hjælpe os til at være mere effektive som forkyndere af den gode nyhed. Efter at han havde tjent som Jehovas profet i mere end 20 år, kunne han sige: „Jeg er blevet ved med at tale til jer, idet jeg talte igen og igen [ordret: stod tidligt op og talte], men I hørte ikke efter.“ (Jer. 25:3) Ja, som det fremgår af den ordrette gengivelse, begyndte han hellere tidligt end sent. Kan vi lære noget af hans eksempel? I mange menigheder er der forkyndere som står tidligt op for at tale med folk ved busstoppesteder og på jernbanestationer. På landet er der mange som bruger de tidlige morgentimer til at besøge landmænd og andre som allerede er i gang med dagens arbejde. Er der andre måder hvorpå du personligt kan følge Jeremias’ eksempel med hensyn til at begynde tjenesten tidligt? Står du for eksempel op så tidligt at du kan nå at være med fra begyndelsen af en samling til tjenesten?

¹² Mange steder er det også glimrende at forkynde om eftermiddagen og om aftenen. Nogle forkynder endda om natten, hvor de besøger dem der arbejder på tankstationer, i restauranter og andre steder der har åbent mange timer i døgnet. Har du mulighed for at tilrettelægge din tid så du kan forkynde på de tidspunkter hvor du bedst kan træffe folk, enten i deres hjem eller andre steder?

13, 14. (a) Hvad kan vi lære af Jeremias med hensyn til at aflægge genbesøg? (b) Hvilken hændelse illustrerer vigtigheden af at overholde aftaler om genbesøg?

¹³ Jehova sagde nogle gange til Jeremias at han skulle stille sig i Jerusalems eller i templets porte og dér forkynde et profetisk budskab. (Jer. 7:2; 17:19, 20) Ved at forkynde i portene nåede Jeremias ud til mange med Jehovas ord. Og eftersom en del, deriblandt fremtrædende folk i byen og handelsfolk, sikkert plejede at benytte den samme port når de skulle ind i byen, har han måske talt til nogle af dem gentagne gange og hjulpet dem til at forstå noget de havde hørt om ved en tidligere lejlighed. Hvad kan vi lære af dette med hensyn til at aflægge genbesøg hos dem der har vist interesse?

¹⁴ Jeremias vidste at andres liv afhang af at han udførte sin tjeneste som Guds profet. Da han engang selv var forhindret i at forkynde et budskab fra Gud til folket, sendte han i stedet for sin ven Baruk. (Læs Jeremias 36:5-8). Hvordan kan vi efterligne det Jeremias gjorde? Når vi siger til en vi besøger, at vi vil komme tilbage, holder vi så ord? Hvis vi ikke kan overholde en aftale om et genbesøg eller et bibelstudium, sørger vi så for at en anden besøger vedkommende? Jesus sagde: ’Lad jeres ja betyde ja.’ (Matt. 5:37) Det er vigtigt at vi holder ord, for vi tjener en Gud der er kendt for sin sandfærdighed og gode orden. — 1 Kor. 14:33, 40.

15, 16. (a) Hvordan har mange fulgt Jeremias’ eksempel og udvidet deres tjeneste? (b) Hvad kan vi lære af oplevelsen fra Chile, som illustreret på side 40?

¹⁵ Jeremias opmuntrede jøderne i Babylon ved at skrive et brev til dem om Jehovas „gode ord“ om genoprettelse. (Jer. 29:1-4, 10) På samme måde kan vi i dag bruge brevskrivning og telefonforkyndelse til at viderebringe det „gode ord“ om hvad Jehova snart vil gøre. Kunne du benytte disse metoder til at hjælpe dine slægtninge eller andre som bor langt væk, eller som er svære at træffe?

¹⁶ Jeremias fuldførte sin tjeneste, og forkyndere i dag har ofte opnået gode resultater ved at følge hans eksempel. En søster i Chile henvendte sig til en kvinde der kom op fra en undergrundsstation. Hun blev meget glad for at høre Bibelens budskab og tog imod tilbuddet om en bibeldrøftelse i sit hjem. Forkynderen fik imidlertid ikke kvindens adresse skrevet ned. Da søsteren var klar over hvor vigtigt det var at pleje kvindens interesse for sandheden, bad hun Jehova om hjælp. Næste dag ved samme tid gik hun tilbage til undergrundsstationen. Der traf hun kvinden igen. Denne gang fik hun skrevet adressen ned, og senere besøgte hun kvinden for at hjælpe hende til at forstå Bibelen. Guds domme vil snart ramme Satans verden. Men der er håb for dem der ændrer sind og får tro på den gode nyhed. (Læs Klagesangene 3:31-33). Lad os med dette i tanke samvittighedsfuldt søge at træffe alle i vores distrikt.

„MÅSKE VIL DE HØRE EFTER OG VENDE OM“

17. Hvordan kan vi efterligne Jeremias’ indstilling når vi forkynder i vores distrikt?

¹⁷ Jehova ønskede ikke at nogen skulle miste livet. Omkring ti år før Jerusalems ødelæggelse lod han Jeremias forkynde et budskab om håb for de landflygtige i Babylon. Vi læser: „Jeg vil rette mine øjne mod dem med godt i tanke, og jeg vil lade dem vende tilbage til dette land. Og jeg vil bygge dem op, og jeg vil ikke rive ned, og jeg vil plante dem, og jeg vil ikke rykke op.“ Jeremias kunne sige til folket: „Der er håb for din fremtid.“ (Jer. 24:6; 26:3; 31:17) Jeremias valgte at betragte folk på samme måde som Gud gjorde. Han viste ægte omsorg for andre når han på Jehovas vegne tilskyndede dem: „I må vende om, hver fra sin onde vej, og forbedre jeres handlinger.“ (Jer. 35:15) Hvordan kan vi vise oprigtig personlig interesse for dem der bor i vores distrikt?

18, 19. (a) Hvordan bør vi undgå at betragte vores forkyndelse af den gode nyhed? (b) Hvilken indstilling som Jeremias havde, bør vi tilegne os?

¹⁸ Jeremias’ dybe kærlighed til folket kølnedes aldrig. Da Jerusalem blev ødelagt, følte han stadig medlidenhed med sit folk. (Læs Klagesangene 2:11). Jøderne var selv skyld i deres ulykke. Men Jeremias sagde ikke: ’I var selv ude om det.’ Han var oprigtigt bedrøvet over det der havde ramt dem. Vores forkyndelse må heller ikke blive overfladisk, noget vi kun gør af pligt. Den måde vi forkynder på, bør afspejle hvor meget vi elsker vores uforlignelige Gud og vores medmennesker, der som vi er skabt i hans billede.

¹⁹ Ingen karriere eller fremtrædende position i denne verden kan måle sig med det at være en forkynder for den sande Gud. Det var sådan Jeremias så på det. Han skrev: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova.“ (Jer. 15:16) Forkyndelsen af den gode nyhed giver mange mulighed for at lære deres Skaber at kende og komme til at elske ham. Ved at tjene med nidkærhed og kærlighed ligesom Jeremias gjorde, kan vi have en andel i dette.