Bøn

Definition: En tilbedelseshandling som består i at man, enten hørligt eller i sine tanker, henvender sig til den sande Gud eller til falske guder.

Føler du, som mange gør, at du ikke får svar på dine bønner?

Hvis bønner vil Gud høre?

Sl. 65:2; Apg. 10:34, 35: „Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.“ „Gud [er] ikke . . . partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Ens nationalitet, hudfarve eller sociale status spiller ingen rolle; men ens livsførelse og motiverne i ens hjerte gør.)

Luk. 11:2: „Når I beder, så sig: ’Fader, lad dit navn blive helliget.’“ (Retter du dine bønner til Faderen, den hvis navn ifølge Bibelen er Jehova? Eller retter du i stedet dine bønner til „helgener“?)

Joh. 14:6, 14: „Jesus sagde til ham: ’Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.’“ (Beder du i Jesu Kristi navn, idet du anerkender at du som et syndigt menneske har brug for at han går i forbøn for dig?)

1 Joh. 5:14: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (For at have en sådan tillid må du imidlertid først vide hvad Guds vilje er. Forvis dig om at dine anmodninger er i harmoni med hans vilje.)

1 Pet. 3:12: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn; men Jehovas ansigt er imod dem der gør onde ting.“ (Har du taget dig tid til at lære hvad Jehova siger i sit ord om hvad der er retfærdigt og hvad der er ondt?)

1 Joh. 3:22: „Hvad vi end beder om, får vi fra ham, fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.“ (Er det virkelig dit ønske at behage Gud, og forsøger du oprigtigt at adlyde dem af hans bud som du allerede kender?)

Es. 55:6, 7: „Søg Jehova mens han findes. Kald på ham mens han er nær. Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham, ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.“ (I sin barmhjertighed indbyder Jehova endog mennesker som har gjort onde ting, til at anråbe ham i bøn. Men for at blive godkendt af Gud må de oprigtigt angre deres forkerte tanker og handlemåder og ændre deres kurs.)

Hvad kunne gøre et menneskes bønner uacceptable for Gud?

Matt. 6:5: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning.“ (Se også Lukas 18:9-14.)

Matt. 6:7: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“

Ordsp. 28:9: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven [fra Gud] — endog hans bøn er en vederstyggelighed.“

Mika 3:4: „Da råber de til Jehova om hjælp, men han svarer dem ikke. Og han vil skjule sit ansigt for dem til den tid, eftersom de har handlet ondt med deres gerninger.“

Jak. 4:3: „I beder, og dog modtager I ikke noget, fordi I beder med et uret formål, for at bruge det på jeres trang til sanselige nydelser.“

Es. 42:8, DA; Matt. 4:10, R-L: „Jeg er HERREN [Jahve, JB; Jehova, NV], så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris.“ „Herren din Gud [Jehova din Gud, NV] skal du tilbede, og ham alene skal du tjene.“ (Se også Salme 115:4-8.) (Bøn er en tilbedelseshandling. Vil det behage Gud at man beder foran statuer eller billeder?)

Es. 8:19: „Hvis de siger til jer: ’Henvend jer til åndemedierne eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker og mumler,’ er det da ikke til sin Gud at et folk skulle henvende sig? Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld?“

Jak. 1:6, 7: „Lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova.“

Hvad kan man med rette bede om?

Matt. 6:9-13: „I skal derfor bede således: ’[1] Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. [2] Lad dit rige komme. [3] Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden. [4] Giv os i dag vort brød for denne dag; og [5] tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere. Og [6] før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.’“ (Læg mærke til at Guds navn og hensigt bør have førstepladsen.)

Sl. 25:4, 5: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“

Luk. 11:13: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“

1 Thess. 5:17, 18: „Bed uophørligt. Sig tak i forbindelse med alt.“

Matt. 14:19, 20: „[Jesus] tog de fem brød og de to fisk, og idet han så op mod himmelen udtalte han en velsignelse, og efter at have brækket brødene i stykker gav han dem til disciplene, og disciplene delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte.“

Jak. 5:16: „Bed for hinanden.“

Matt. 26:41: „Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“

Fil. 4:6: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“

Hvis nogen siger . . .

’Bed først en bøn sammen med mig, og fortæl mig så hvad dit budskab er’

Hertil kunne man svare: ’Det glæder mig at høre at du værdsætter betydningen af bøn. Jehovas Vidner beder også regelmæssigt. Men Jesus har sagt noget om hvornår og hvordan man skal bede, som jeg ikke ved om du har hørt før. Vidste du at han sagde til sine disciple at de ikke skulle stå og bede offentligt for at andre skulle se at de var fromme mennesker der bad til Gud? . . . (Matt. 6:5)’ Og man kunne fortsætte: ’Læg mærke til hvad han videre sagde at vi skulle lægge mest vægt på og give en fremtrædende plads i vore bønner. Det er det jeg er kommet for at tale med dig om. (Matt. 6:9, 10)’

Eller man kunne sige: ’Jeg ved godt at nogle fra andre religiøse grupper gør sådan. Men det gør Jehovas Vidner ikke, for Jesus lærte sine disciple at udføre deres forkyndelsesarbejde på en anden måde. Han sagde ikke: „Når I kommer ind i et hus, så bed først,“ men læg mærke til hvad han sagde, sådan som det står her i Mattæus 10:12, 13. . . . Og se her i vers 7 hvad de skulle tale om. . . . Hvordan kan dette rige hjælpe mennesker som dig og mig? (Åb. 21:4)’