AKVILA

(Aʹkvila) [af lat. aquila; betyder „ørn“].

En jøde fra Pontus i det nordlige Lilleasien. Han nævnes altid sammen med sin kone og loyale medarbejder Priskilla. Efter at de var blevet forvist fra Rom som følge af kejser Claudius’ dekret mod jøderne engang i år 49 eller i begyndelsen af år 50, bosatte de sig i Korinth. (Apg 18:1, 2) Da Paulus ankom til byen i efteråret 50, tog Akvila og Priskilla venligt imod ham i deres hjem. Der opstod et nært venskab imellem dem, idet de arbejdede sammen ved deres fælles håndværk som teltmagere, og idet Akvila og Priskilla uden tvivl hjalp Paulus med at opbygge den nye menighed i byen. — Apg 18:3.

Da Paulus hen imod slutningen af sin anden missionsrejse i foråret ca. år 52 sejlede mod Syrien, fulgte Akvila og Priskilla med ham til Efesus. (Apg 18:18, 19) Dér blev de boende i hvert fald indtil Paulus omkring år 55 skrev et brev derfra til korintherne. Deres hjem tjente som menighedens mødested, og de havde dér den forret at hjælpe den veltalende Apollos til en mere nøjagtig forståelse af Guds vej. (1Kor 16:19; Apg 18:26) Da Paulus omkring år 56 skrev til romerne, var Claudius’ herredømme ophørt, og Akvila og Priskilla var flyttet tilbage til Rom, for Paulus sendte hilsener til dem som sine „medarbejdere“. (Ro 16:3) Også her samledes menigheden i deres hus. (Ro 16:5) På et eller andet tidspunkt havde Akvila og Priskilla „sat deres egen hals på spil“ for Paulus’ skyld, hvilket alle menighederne skyldte dem tak for. (Ro 16:4) Senere flyttede de tilbage til Efesus, for da Paulus opholdt sig i Rom umiddelbart før sin død som martyr (ca. år 65), bad han Timoteus om at overbringe dem sine hilsener dér. — 1Ti 1:3; 2Ti 4:19.